Hanne undrer sig: Hvorfor advares bilisterne ikke ved oversvømmelser?

Vi ser det igen og igen: Når skybruddet rammer, strander bilister i de store vandmasser og nogle må reddes ud af Beredskabet.

Spørgsmålet: 'Hvorfor kører bilisterne ud i vandet?', dukker op. Og er der ikke måder, bilisterne kan advares på, så de ikke kommer ud i den situation?

Det undrer Hanne Thers Jessen fra Hvidovre, og derfor har hun skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.

- Jeg undrer mig over, at det sker gentagne gange, siger Hanne Thers Jessen.

Hun undrer sig især over, at når der findes en måler, som blinker, hvis et køretøj er for højt til at køre under en bro, så burde det tilsvarende være muligt at advare bilister, hvis der er for meget vand på vejen til, at en bil kan køre igennem.

Med andre ord:

- Hvorfor er der ikke højtvandsmålere og advarselslamper på de vejstrækninger, der ofte oversvømmes?, spørger Hanne Thers Jessen

Det undersøger vi her!

Altid de samme steder

I hovedstadsområdet er det især ved Nordhavnstunnellen, Lyngbyvejen mellem Tuborgvej og Hans Knudsens Plads ved Ryparken samt Lersø Parkallé, som jævnligt bliver oversvømmet.

Lyngbyvej har for eksempel været voldsomt oversvømmet ni gange de seneste 11 år.

Hvorfor køre ud i det?

Det er Hovedstadens Beredskab, der tilkaldes, når folk skal reddes ud af vandmasserne.

Operationschef Tim Ole Simonsen har et bud på, hvordan det kan ske igen og igen.

- Bilisterne kører ikke bevidst ud i vandet. Størstedelen af bilisterne er ikke opmærksomme, siger han til TV 2 Kosmopol.

Typisk undervurderer bilisterne mængden og dybden af vandet og tror derfor, at deres bil godt kan klare det.

- Går den, så går den, siger Tim Ole Simonsen.

Han advarer mod at sætte sin lid til, at myndighederne med det samme kommer og fikser det hele.

- Der hviler altid et ansvar på bilisten for at være opmærksom i trafikken, siger Tim Ole Simonsen til TV 2 Kosmopol. 

Hvorfor så ikke advare?

Nu hvor bilister gang på gang overvurderer egne evner, virker det logisk at advare bilisterne om faren på forhånd.

Vores spørger Hanne Thers Jessen peger på højtvandsmålere og advarselssystemer, der kan være med til at forhindre bilerne i at strande i vandet.

Det er netop den løsning, som civilingeniør og Ph.D. Ole Mark anbefaler. Han er ekspert i klimatilpasning og innovationschef i miljøvirksomheden Krüger.

- Man installerer en vandstandsmåler, der kan tænde en advarselstavle, som informerer om vand forude. Advarslen skal vises i god nok tid til, at bilisterne kan vende om og køre en anden vej, siger Ole Mark til TV 2 Kosmopol.

Hvis det opfattes som besværligt og meget omfattende, kan man også gøre det helt simpelt og lavteknologisk.

- Man kan sætte en pæl, der viser, at hvis vandet overstiger et bestemt punkt på pælen, skal man vende om eller træde på bremsen, siger Ole Mark.

Ole Mark vurderer, at de fleste bilister ikke kender risikoen ved at køre ind i en oversvømmet vejbane, selvom vi har set de her situationer mange gange efterhånden.

- Vi ved, at en bil bliver fanget, hvis vandet når op mellem 35-40 centimeter. Men det er ikke en kollektiv erfaring, og der burde være mere information om det, mener Ole Mark.

Vejdirektoratet: Det er for dyrt

Det er staten, der ejer Helsingørmotorvejen/Lyngbyvejen. Det er derfor Vejdirektoratet, der skulle sætte højtvandsmålere og advarselsblink op på den.

Det er dog en løsning, der hverken er enkel eller noget, som kan fungere i praksis. Det siger Michael Aakjer Nielsen, der er afdelingsleder for Projekt og Vejudstyr hos Vejdirektoratet. Her har de tidligere undersøgt netop den løsning.

- Den vil være voldsomt dyr at etablere og drifte. Oversvømmelser kan ske over 300 forskellige steder steder rundt om i landet, så hvis alle de steder skulle have sådan et system ville det potentielt koste et trecifret millionbeløb, siger Michael Aakjer Nielsen til TV 2 Kosmopol.

Ifølge Vejdirektoratets egne beregninger vil opsætningen af højtvandsmålere, advarselslamper, informationstavler og strøm samlet set koste mellem en halv og en hel million kroner per sted. Dertil skal der lægges mellem 12 og 15 procent af det oprindelige beløb på til at vedligeholde hver installation hvert år.

Michael Aakjer Nielsen mener, at det er direkte uforsvarligt at bruge danskernes skattepenge på de her advarselssystemer.

- Når oversvømmelser sjældent sker i Danmark, er de ikke værd at bruge mange penge på. Samfundsmæssigt giver det bedre mening at bruge pengene på cykelstier og skoler, mener afdelingsleder Michael Aakjer Nielsen.

Han understreger, at Vejdirektoratets opgave og pligt er at udbygge og vedligeholde statsvejene og advarselstavlerne på dem, ikke at forhindre bilister i at køre ud i farlige vandmasser eller på glatte veje.

København advarer om højt vand

Mens Vejdirektoratet bestemmer over statens veje, bestemmer Københavns kommune over de kommunale veje på de udsatte strækninger.

Og her gør man faktisk noget i stil med det, som både vores spørger og klimatilpasningsekspert efterlyser.

Fodgængere og cyklister i den såkaldte Nordvestpassage, der forbinder bydelene Nørrebro og Nordvest, advares allerede i dag i viadukten under S-togsbanen. 

I slutningen af næste år vil der være tilsvarende advarselstavler med lys og blink på jernbanebroen over viadukten på den udsatte Lersø Parkallé, oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen til TV 2 Kosmopol.

Kommunen vurderer, at det er en god løsning, hvis man ikke helt kan forhindre oversvømmelserne.

- På nogle lokationer vil det være uhensigtsmæssigt dyrt at etablere en løsning der sikrer, at der aldrig står vand på vejen. I sådanne områder er det mere hensigtsmæssigt at etablere et varslingssystem, der i de sjældne tilfælde af oversvømmelse advarer trafikanter om vand på vejen, oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen.

Kan strande i kloakvand

Uanset om der er advarselssystemer eller ej, er der helt generelt al mulig grund til ikke at køre ud på en vejstrækning, der står under vand. 

Operationschef Tim Ole Simonsen fra Hovedstadens Beredskab understreger, at bilisterne skal være opmærksomme på, at der kan være risiko for, at det kan være forurenet kloakvand, der oversvømmer vejen, hvis man kører inde i byerne.

I så fald er det ikke bare klamt at skulle væk til fods gennem vandmasserne fra sin strandede bil.

- Er man i kontakt med kloakvand, kan man risikere at blive smittet med uhelbredelige sygdomme, siger Tim Ole Simonsen til TV 2 Kosmopol.

Du kører på eget ansvar

Både Vejdirektoratet og Hovedstadens Beredskab mener, at ansvaret for ikke at strande under eller efter et skybrud ligger hos bilisternes selv.

Befolkningen skal simpelthen ikke forvente at kunne køre på vejene under alle forhold, pointerer de. 

Tim Ole Simonsens bedst råd til bilisterne er:

- Kør efter forholdene og hold helt op med at køre, hvis situationen ikke er til det.

Varsler i forvejen

Hvis man gerne vil vide, hvordan vejret i hovedstadsområdet påvirker vejene, kan man holde sig opdateret hos DMI, Vejdirektoratet, TV 2 Kosmopols app eller på TV 2 Kosmopol.dk.  

Her kan man både få varsler inden skybruddene og holde sig opdateret, når skaden er sket, så man kan vælge sikre ruter i usædvanligt vådt vejr.

"Nu forstår jeg det bedre"

Vi vender tilbage til vores spørger Hanne Thers Jessen med svaret på hendes spørgsmål. 

- Det giver god mening, hvis det er for dyrt at drifte, selvom teknologien er opfundet, siger hun.

Hanne Thers Jessen er glad for, at der er en konkret og forståelig grund til, at Vejdirektoratet ikke benytter teknologien, selvom den findes.

Tak til Hanne Thers Jessen for spørgsmålet!

Hvis du også går og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder.