Henrik undrer sig: Hvorfor er der ikke pant på alt glas?

Hvorfor er der ikke pant på vores glas til remouladen, rødbeden og de syltede agurker? Det undrer Henrik Norberg fra Nørrebro.


Når rødvinen er drukket, og den sidste syltede agurk er spist, skal flaske og glas i glascontaineren. Men det er ikke altid det sker. Og det har fået Henrik Norberg fra Nørrebro tage fat i Spørg Os.

quote Her i min gård på Nørrebro ser jeg tit, at folk har smidt glas fra for eksempel rødbeder i restaffaldet.

Henrik Norberg

Før vi kommer til, om det kunne give mening at udvide pantordningen til også at gælde glas til de syltede agurker og remoulade, så lad os sige se på, hvad der er så smart ved et pantsystem.

Hos DTU i Lyngby er der en hel afdeling, der forsker i genanvendelse. Her er Anders Damgaard seniorforsker og ved alt om pant.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Anders Damgaard er seniorforsker ved DTU og ekspert i genanvendelse.
Anders Damgaard er seniorforsker ved DTU og ekspert i genanvendelse.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Lorry

quote Det smarte ved pant er, at man får indsamlet tingene, og man ved præcist, hvad der har været der i, og det gør, at når man skal genanvende, kan man gøre det til en meget højere kvalitet.

Anders Damgaard, Seniorforsker, DTU

Pant i Danmark

Danmark har et af verdens mest effektive pantsystemer. 

  • Første gang der blev indført pant på emballage, var helt tilbage i slutningen af 1800-tallet, hvor en masse mejerier indførte pant på mælkeflasker.

  • I 1922 gik flere danske bryggeri sammen om at bruge en fælles ølflaske og indførte samtidige et pantsystem. Den gang var det ikke miljøhensyn, men mangle på råvarer efter 1. verdenskrig, der motiverede pantordningen.

  • I 1949 kom den første genopfyldelige ølflaske, som bryggeriernes svar på den svære adgang til både råvarer og energi i efterdønninger af 2. verdenskrig.

  • I 2002 blev pantsystemet udvidet med pant på udenlandske ølflasker, engangsplastflasker og dåser.

  •  I 2019 fulgte så juice- og saftemballager med.


De øl- og sodavandsflasker, der kan genbruges, sendes retur til bryggerierne, hvor de vaskes og fyldes igen. Dåser, plastflasker og de glasflasker, som ikke kan genbruges direkte, ender hos Dansk Retursystem i Høje Tåstrup, hvor materialerne sorteres og sendes til omsmeltning. Pantordningen fungerer så godt, at 93 procent af alt emballage med et pantlogo kommer retur. 

quote Fordelen er, at flaskerne og dåser ikke ender som henkastet affald.

Lars Krejberg Petersen, Adm. direktør, Dansk Retursystem

Når pant er så effektivt, så skulle man jo tro, at det var oplagt at indføre pant på alt glas. Men det er ikke en god idé, mener Lars Krejberg Petersen fra Dansk Retursystem. For det ville kræve omlægning af hele pantsystemet, hvor alle de nuværende maskiner skulle skiftes ud. Og madrester i glassene vil give hygiejneproblemer.

Der ankommer årligt over 25.000 tons glas til Vestforbrænding, som sendes videre til sortering i klart og farvet glas. Derefter smeltes glasset om til nye flasker og glas.
Der ankommer årligt over 25.000 tons glas til Vestforbrænding, som sendes videre til sortering i klart og farvet glas. Derefter smeltes glasset om til nye flasker og glas.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Lorry

Så lysten til at modtage brugt mademballage er ikke stor hos Dansk Retursystem. 

I stedet ender glasset blandt andet hos Vestforbrænding, der er Danmarks største affaldsselskab. De modtager affald fra 19 kommuner i vores sendeområde. Hos Vestforbrænding oplever de ikke store mængder glas blandt restaffaldet.

- Rent historisk har vi næsten altid samlet glas ind. Så folk ved godt, at det ikke skal i restaffald, men i glascontaineren, siger Petar Granic som er udviklingskonsulent hos Vestforbrænding.

Hvor meget glas smider vi ud?

Anders Damgaard fra DTU har regnet på de senest tal fra Miljøministeriet. De viser, at 78 procent af glas uden pant kommer retur. For glas med pant på var tallet - som før nævnt - hele 93 procent. 

Men der er en yderligere forskel. For hovedparten af det glas der kommer i glascontaineren kan ikke genbruges direkte – det genanvendes, altså smeltes om, og det er ikke helt så klimavenligt.

DTU har netop lavet en rapport om klimabelastning for miljøstyrelsen. Den er endnu ikke offentliggjort, men vi har fået lov til at smugkigge i den.

CO2 rigtigt

Så meget CO2 udleder det

Genbruges glas, det vil sige vaskes, som det sker med ølflaskerne hos bryggerierne, udledes 0,29 kg CO2 per. 1 kg glas.

Genanvendes glas, altså omsmeltes, som det sker med glasset i glascontaineren, udleder det 0,73 kg CO2 pr. 1 kg glas.

Når der produceres glas fra nye råmaterialer udledes der 1,1 kg CO2 pr. 1 kg. glas.

Klimamæssig er det altså det vigtigst at få fat i det glas, som kan vaskes og bruges igen, som det sker i pantsystemset med blandt andet ølflasker.

Forskellen i energiforbruget mellem glas til fødevarer, som skal omsmeltes, og produktion af nye glas fra råmaterialer, er langt mindre.

Ville der ikke være en miljøgevinst ved at indfører pant på alt emballageglas?

- Hvis vi kigger på det helt nøgternt, ville der være en miljøgevinst fordi, man ville spare noget energi på at smelte det om. Hvis vi kigger i det store klimaregnskab, så er det ikke her, vi kommer i mål i forhold til klimadagsordnen, siger Anders Damgaard til TV 2 Lorry.

Lægger man det sammen, er det tre store argumenter mod pant på alt glas.

- Hele pantsystemet skal omlægges.

- Vi er i forvejen gode til at genanvende glas.

- Miljøgevinsten ville være lille.

Men der er stadig plads til forbedring. Så husk aldrig at smide glas i restaffald. 

Her kan du se videoen om pant på glas.

Ugens vinderspørgsmål

  • 10411 personer stemte, da Henrik Norberg spørgsmål var til afstemning
  • 57% eller 5989 læsere afgjorde, at det var hans spørgsmål, vi skulle finde svar på
  • Find flere svar og se, hvad vi stemmer om, i denne uge på Spørg Os-siden eller i boksen under artiklen her

Hvis du også har et spørgsmål af interesse for hele hovedstadsområdet, som du kunne tænke dig, at vi undersøger journalistisk, så skriv til Spørg Os på TV 2 Lorry

Her kan du desuden lægge en stemme på andres spørgsmål og være med til at bestemme, hvad vi skal kaste os over næste gang.

Tak til Henrik Norberg for spørgsmålet!



Alkoholfri Brodre Cover

Louis' alkoholstop reddede hans bror:
"Alkohol havde skyllet vores kærlighed væk"

Visionsskitse 2

Frederiksberg bifalder Københavns store planer om grøn boulevard - men smækker pengekassen i