Helle undrer sig: Hvordan kan DR som public service-medie kræve log-in for at se video?
Vi er vant til, at betale kommercielle aktører med data om os selv, men nu vil skatteyderfinansierede DR også vide mere om, hvad vi ser på.
Foto: Jens Skov, DR
Svaret Kort
Der har altid været en barriere for at se TV
Public service må følge med tiden i den benhårde konkurrence med de private streamingtjenester
Man afgiver kun en mailadresse ved oprettelsen. DRs system omdanner den straks til en ID kode.
Danmarks Radio har en perlerække af populære formater, som år efter år ruller over skærmen. Den store bagedyst kører for eksempel på 13. sæson her i efteråret, mens Frank & Kastaniegaarden gør det på 17.
Alle kan se med 'live' på det tidspunkt, hvor DR sender episoderne. Men så snart du vil se et afsnit, en hel serie eller noget tredje 'on demand' - altså på et selvvalgt tidspunkt - kan du kun få adgang, hvis du logger ind i det røde felt øverst på DRs hjemmeside.
Det undrer Helle Feldner fra Amager. Hun kan godt se idéen i, at man kan logge ind fra udlandet, men ellers er hun ikke begejstret.
Dels er der det praktiske:
- Det er besværligt at logge ind. Før kunne man bare gå direkte til programmerne, siger Helle Feldner.
Men det vigtigste er princippet.
Det kan ikke nytte noget, at vi skal logge ind for at se tv, som vi allerede har betalt for over skatten
- Public service har eksisteret i al min tid. DR er underlagt public service reglerne, fordi alle betaler til DR, som er den største landsdækkende kanal. Det kan ikke nytte noget, at vi skal logge ind for at se tv, som vi allerede har betalt for over skatten, siger Helle Feldner.
- For det første høster de vores oplysninger. Det er helt forkert. For det andet: Hvorfor skal de pludselig gøre det? Der er ingen grund til, at de skal se, hvad jeg ser og alle danskere ser, mener hun.
Derfor har Helle Feldner skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os:
- Hvordan kan DR tillade sig at kræve log-in fra alle danskere, når DR er underlagt public service forpligtelserne?, spørger hun.
Det undersøger vi her!
Ugens Vinderspørgsmål
3.131 personer stemte, da Helle Feldners spørgsmål var til afstemning
48% pegede på, at det var hendes spørgsmål, vi skulle undersøge
Du kan selv stemme på denne uges spørgsmål her i artiklen og stille dit eget
Hvad siger public service forpligtelsen?
Alle skattebetalende danskere finansierer public servicemedier som Danmarks Radio og TV 2 Kosmopol. Derfor skal mediehusene jævnligt indgå en aftale med staten om, hvad de skal levere til dem, de er sat i verden for.
Public service medier skal blandt andet skabe indhold, der er tilgængeligt for alle, uden at de skal betale ekstra for det, ligesom intet må styres af kommercielle interesser.
Danmarks Radio skriver selv i sin seneste public service kontrakt for 2022-2025, at DR skal løfte sin demokratiske opgave ved at give alle borgere fri adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, der upartisk.
Så hvordan kan DR komme uden om at gøre det?
Et ægte dilemma
Julie Mejse Münter Lassen er docent på DMJX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og forsker i netop public service.
- Jeg ser det som et vaskeægte dilemma. På den ene side strider det mod den frie og lige adgang til indholdet. På den anden side er DR oppe imod en meget intens konkurrence fra mange aktører, der ved utroligt meget om os på tværs af platforme, siger hun til TV 2 Kosmopol.
DR er langt bagud på den konkurrence
DR er langt bagud på den konkurrence, vurderer medieforskeren.
- Vi er vant til at logge ind for at følge med, og så forsøger DR at gøre det, som vi kender fra HBO og andre tjenester. Vi er også vant til personaliserede tilbud. I den optik kan jeg godt følge nødvendigheden: Hvorfor skal DR blive hængende i det forrige årtusinde?, siger Julie Mejse Münter Lassen.
Tidligere var svaret på at nå alle brugere at lave så mange flowkanaler som muligt.
- Den udvikling er vendt om, og nu er data og personalisering en anden måde at forsøge nå brugerne på, som passer bedre i tiden. Derfor er der bred enighed om, at det er i orden, at DR lægger sit fokus der nu, siger Julie Mejse Münter Lassen.
Kan fravælge personalisering
Hvis man ikke ønsker at logge ind, bliver man stadig præsenteret for en personligt tilpasset brugeroplevelse.
Det sker ved hjælp af cookies på den enhed, man bruger DR’s digitale tjenester på.
Hvis man ikke ønsker, at DR skal tilpasse brugeroplevelsen personligt, kan man altså
lade være med at logge ind
fravælge de cookies, der knytter sig til den personlige brugeroplevelse i kategorien "Præferencer".
Bruger man DR's apps, fx DRTV-appen, er den personlige brugeroplevelse indbygget.
Man kan fravælge den personlige brugeroplevelse ved at
bruge DRTV i en browser
fravælge cookies til brugeroplevelse.
Kilde: DR
Forpligtet på bedste oplevelse
Agnethe Pontoppidan Sasaki er chef for DRTV publicering og har deltaget i arbejdet med det obligatoriske log-in. Hun forstår godt det forbehold, som vores spørger, Helle Feldner, har.
- Det er netop derfor, vi har lavet en bagdør, så man stadig kan følge med på alle DRs flowkanaler fra DR 1 til Ramasjang uden at logge ind, siger hun til TV 2 Kosmopol.
DR ser det som en del af sin public serviceforpligtelse - og ikke i modstrid med den - at levere en kvalitet, man kan forvente i 2024.
- Vi har en public service opgave, og det er som led i den, at vi har truffet beslutningen om login, for det er sådan, vi mener, at vi bedst kan løse opgaven: At give danskerne en streamingtjeneste, der er så god som muligt, siger Agnethe Pontoppidan Sasaki.
Det er sådan, vi mener, at vi bedst kan løse public serviceopgaven
Mange har kontaktet - og kontakter stadig - DR for at spørge, om DRTV ikke kan virke på samme måde som deres private streamingtjenester.
- Vi vil gerne give danskerne en brugeroplevelse, der matcher den, de er vant til fra andre streamingtjenester, og der er funktioner, der kun virker, når man er logget ind. For eksempel at se videre på tværs af enheder, siger Agnethe Pontoppidan Sasaki.
Graden af tilpasning
DR’s tophistorier og topprioriterede programindhold er det samme for alle brugere.
Placeringerne her vil altid være prioriteret af en redaktør.
Sekundære placeringer, lister og bokse kan have indhold, der er tilpasset den enkelte bruger.
Der kan være forskel på rækkefølgen af indholdet eller hvor på siden, hver bruger præsenteres for indholdet.
Den personlige brugeroplevelse har som formål at gøre DR’s digitale tjenester mere relevante for brugeren ved at tilpasse sig individuelle vaner og præferencer.
Kilde: DR
Aldrig været fri adgang
Agnethe Pontoppidan Sasaki pointerer, at der altid været en eller anden barriere for at kunne bruge DRs indhold. Engang krævede det et fjernsyn for at se tv og en radio for at lytte.
- Her i 2024 er barrieren et log-in, der tager et minut at oprette, og så er man i gang, siger hun.
DR har bevidst lavet en en løsning, der kræver mindst muligt af brugeren, siger publiceringschefen.
- Man skal kun bruge en mailadresse, og hvis man vil, kan man oprettet en til formålet. Det er det minimum, vi har brug for, for at give danskerne et grundlæggende bedre DRTV, siger Agnethe Pontoppidan Sasaki.
Misforstået personalisering
Publiceringschefen oplever, at mange misforstår, hvad personaliseringen i det nye DRTV betyder, hvis man vælger den til.
- En af misforståelserne er, at alt overtages af en algoritme, men sådan er det ikke. Det er en ekstra mulighed for at åbne for mere i vores katalog med 2.500 titler, hjælpe redaktørerne til at træffe beslutninger og vise danskerne bredden og dybden i det katalog. Hvis man interesserer sig for noget, har vi typisk meget mere, siger Agnethe Pontoppidan Sasaki.
Hun kalder personaliseringen for en mulighed for, at DR kan forstå danskerne bedre.
Vi har brug for at kunne lytte til og forstå danskerne
- Vi har brug for at kunne lytte til og forstå danskerne. Man skal forestille sig, at man bliver en del af et brugerpanel i DR. Vi får et andet oplyst grundlagt at træffe vores valg på, siger Agnethe Pontoppidan Sasaki.
Hun peger på, at log-in gør det muligt at lytte til flere slags danskere.
- Ikke kun dem, der logger ind hver dag, men også dem der har et mere strejfende brugere af DR. De betaler jo lige så meget for DR som dem, der elsker og bruger os hver dag, siger Agnethe Pontoppidan Sasaki.
Foto: Ida Marie Odgaard - Ritzau / Scanpix
Britiske BBC er længst
Julie Mejse Münter Lassen fra DMJX er med i et internationalt forskningsprojekt, der kortlægger digitaliseringen og personaliseringen af public service tv, som DR med sit log-in taler ind i.
- England er længere fremme end os med BBC's iplayer, som er en pendant til DRTV. DR er mellemlangt fremme, mens personaliseringen af TV er meget begrænset i Italien, Belgien og Polen.
Men udviklingen fylder hos alle public service medier.
Udviklingen fylder hos alle public service medier
- Der er en bevidsthed hos alle om at bevæge sig ind på mere personaliserede tilbud og forsøge påvirke forbruget i mere en divers (mangfoldig, red.) retning, så man som seer ikke kun eksponeres for for eksempel 'Den store bagedyst', men også for dokumentar, debat og musikprogrammer, siger Julie Mejse Münter Lassen.
Noget andet end de kommercielle tjenester
Her taler medieforskeren ind i en opfattelse af public service forpligtelsen, som begyndte med grundlæggeren af BBC, det britiske DR. Forpligtelsen handler om ikke kun at give folk noget, de har brug for, men også noget de tror, de ikke har brug for.
- Han kaldte det: Inform, educate and entertain (informer, uddan og underhold, red.) og satte retningen for den traditionelle rolle, som public servicemedierne har i samfundet, siger Julie Mejse Münter Lassen.
Den handler om at tilbyde noget andet end det, man kan få hos de kommercielle medier.
- Men det må gerne ske i en vekselvirkning. Man kan ikke lave skoletv fra morgen til aften. Der skal også være noget, der kan få det til at glide ned, men der skal stadig være noget ekstra. Dengang DR lavede X Factor, gjorde de for eksempel en dyd ud af at have minoriteter med i grupperne, ligesom bagedysten gerne inkluderer dialekter fra hele landet, siger Julie Mejse Münter Lassen.
Nye funktioner på DRTV
Hvis du logger ind sker dette:
Se videre-funktion:
Systemet husker, hvor du slap i et program, uanset hvilken enhed du ser det på. Starter du et program på din telefon, kan du se videre derfra på tablet eller smart-TV.
Børneprofiler:
Voksne kan oprette profiler, der er begrænser børns adgang til det indhold, der er målrettet deres aldersgruppe.
Personlige anbefalinger:
Systemet forslår programmer og film baseret på, hvad man tidligere har set.
Kan bruges i Europa
Man kan streame DRTV i andre EU/EØS-lande, når man har bekræftet sin danske bopæl med MitID. Alt indhold, som ikke er geoblokeret, vil være tilgængeligt.
Kilde: DR
Er det rimeligt?
Anders Kjærulf er journalist, mangeårig teknologikritiker og medstifter af tænketanken Analogistyrelsen, der taler for digitatisering med omtanke.
Han er modstander af det nye 'hegn' omkring DRTV og har organiseret en mulighed for at klage over det. Anders Kjærulf kender mange, der ligesom ham selv, har brugt den til at kræve den frie adgang til DRTV tilbage.
- Problemet er, at at DR opfører sig som Netflix. Netflix har brug for at vide, om den, der logger på, har betalt for adgangen, og derfor kræver Netflix et kodeord. Jeg kan ikke se, at DR behøver den samme kundeovervågning.
Problemet er, at at DR opfører sig som Netflix
- Man behøver ikke kodeord for noget, der allerede er betalt. Der er ikke nogen undskyldning for at lave det her hegn uden om materialet, siger Anders Kjærulf til TV 2 Kosmopol.
Han har opfordret DR til at gøre det valgfrit, om man vil have en personaliseret oplevelse eller ej.
- De kunne bare tilbyde mig at logge ind og få en service - eller lade være og så gå glip af den service. Dem, der har lyst til den, kan oprette log-in, mens andre kan lade være, mener Anders Kjærulf.
Behøver ikke et godt tilbud
Når DR siger: 'Du får et meget bedre tilbud', har Anders Kjærulf det sådan:
- Hvis det tilbud er så godt, så vælger jeg det vel selv? Og vælger jeg det ikke, er det vel mit tab? Jeg forstår ikke tvangselementet. Det må være fordi, DR får noget ud af det, siger han.
Anders Kjærulf køber ikke ind på, at public service handler om at opdrage eller eksponere os for noget, vi ikke søger.
- Jeg synes, DR har de glemt, hvad public service er. Det er alt det, som markedet ikke leverer. Nogle gange rammer det derfor meget få, men sådan er det. DR må stole på, at en oplyst og klog befolkning, og for eksempel mig, kan finde mine egne ting. DR skal ikke tvangsfordre folk med bestemt indhold, siger Anders Kjærulf.
Tænketanken Analogiseringsstyrelsen
Analogiseringsstyrelsen er en tænketank for konstruktiv digitaliseringskritik
Formålet er at skabe brudflader og nye perspektiver på samfund, teknologi og levet liv, uden at græde nostalgisk over de tabte gamle dage.
Både digitale og analoge løsninger rummer muligheder og problemer og skal bruges med omtanke.
Kilde: Analogiseringsstyrelsen
Hvorfor ikke frit valg?
Agnethe Pontoppidan Sasaki kender kritikken, men DR ser det som en strategisk nødvendig beslutning, at alle skal logge ind, hvis de vil kunne se video 'on demand'. Derfor har det store fokus i DR været på at gøre det så let og transparant som muligt for brugeren at logge ind - eller fortsætte uhindret med at se flow-tv.
- Alle danskere betaler til DR, og derfor skal alle have den bedste version af DR og den samme gode, ens brugeroplevelse, siger hun.
- Vi kan se på de mange henvendelser, vi får, at mange ønsker nogle grundfunktionaliteter, som kræver, at de logger ind. Vi bruger vores store brugerkontakt meget aktivt til at lytte efter, hvad danskerne fortæller os, siger Agnethe Pontoppidan Sasaki.
Spørg Os
Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her +_
Over 2,2 millioner har logget ind
Efterhånden er antallet af oprettede logins til DR kommet op på 2,2 millioner. Et login kan godt deles, så for eksempel en husstand på flere mennesker bruger det samme.
- Vi har også stillet os de kritiske spørgsmål, som er helt legitime, men det vi ser i tallene er, at vi har rigtigt mange danskere med. De er enten er glade for tilbuddet eller trækker på skuldrene og tænker: Det er bare endnu et log-in, siger Agnethe Pontoppidan Sasaki.
Hvad registrerer DR?
DR registrerer forskellige data om den måde, vi bruger de digitale tjenester på.
Det kan fx være, hvor ofte vi besøger DRTV, DR Radio eller dr.dk, hvilket indhold vi bruger, og hvor lang tid vi bruger der.
Oplysningerne er anonyme.
DR knytter ikke persondata (fx navn eller e-mail adresse, der er opgivet i forbindelse med login), til den personlige brugeroplevelse.
Personaliseringen skabes ud fra et id-nummer, som informationer opsamles og knyttes til via cookies.
Ens oplysninger behandles kun af DR og leverandører, som DR har en databehandleraftale med.
DR bruger også denne type oplysninger som indsigt til at udvikle og forbedre DR’s digitale produkter og indhold.
Kilde: DR
Hvad med sikkerheden?
Agnethe Pontoppidan Sasaki fra forsikrer, at DR passer godt på brugerne.
- Vi passer utroligt godt på alle data. Vi lever op til al lovgivning. Den email, man opretter sig med, er i DRs eget system. Der er sikkerhedsforanstaltninger på. Vi har værn mod cyberangreb. Vi sælger ikke data. Vil misbruger ikke data. Vi deler ikke data med nogen. Det er virkeligt et lukket set-up, siger Agnethe Pontoppidan Sasaki.
Hun sidder selv sammen med den medarbejder, der skal se ned i dataen for at finde værdi. Han kan ikke se emailadresserne, som bliver oversat til en ID kode.
- Mailadresser er ikke vigtig information. Det, der er vigtigt for os at forstå er, at nogen så det program, gik videre til det program, var væk i 14 dage og så kom tilbage til det program, Agnethe Pontoppidan Sasaki.
Vil følge udviklingen nøje
Man har kunnet logge ind på DR siden 2023, men det er først her i efteråret 2024, at det er blevet nødvendigt, hvis man vil se video, når det passer en selv. Så vi ved ikke meget om, hvad effekten af den individuelle tilpasning er.
Medieforsker Julie Mejse Münter Lassen kommer til at følge udviklingen nøje.
- Jeg meget spændt på balancen mellem det fælles og det personaliserede, siger hun.
Forskeren vil holde øje med, hvad alle danskere bliver eksponeret for, og hvad vi får vist som enkeltindivider. Hvad der bliver prioriteret inden for hver kategori, og hvad vi skal have en fælles samtale om. Hvad den enkelte får tilbudt. og hvor diverst det er. Eller om det mest bliver: ''Fordi du så det her, får du mere af det samme'.
Foto: Philip Davali - Ritzau Scanpix
Næppe nogen vej udenom
Julie Mejse Münter Lassen forstår udmærket den skepsis, som vores spørger, Helle Feldner, har.
- Lad mig sige til Helle: Jeg anerkender så meget dine bekymringer og dilemmaet i det. Der er noget, der taler for log-in og personalisering og noget, der taler imod, siger Julie Mejse Münter Lassen
Men der er nok ikke nogen vej udenom for DR.
- Det, vi skal forstå er, at det er et forsøg fra DRs side på at nå flere brugere og og nå brugerne bedre.
Det vil være som at smide penge ud ad vinduet
- Jeg vil vende det om og sige: Hvis vi politisk vil holde fast i, at vi gerne vil bruge penge på public service, fordi det er vigtigt for vores samfund, så duer det ikke, hvis ingen ser, læser eller lytter til indholdet. Det vil være som at smide penge ud ad vinduet, siger Julie Mejse Münter Lassen.
Public service medier er i en situation, hvor der mere end nogen sinde er rift om folks opmærksomhed.
- Så det her er DRs bud på at nå brugerne bedre med det indhold, de har brugt penge på. Det er et forsøg på at håndtere den udfordring, som konkurrence situationen er, og jeg er meget nysgerrig på, hvordan projektet udvikler sig, og hvad et fører med sig, siger Julie Mejse Münter Lassen.
Helle er ikke formildet
Da vi vender tilbage med svaret til vores spørger, Helle Feldner, ændrer det ikke på hendes modstand mod tvungne log-in.
- Det har virket med frivilligt log-in indtil for ganske nyligt, og det burde stadig være en mulighed. Dem, der vil have tjenesten, kunne få den, og vi andre kunne slippe, siger hun.
Så mister de at være med i den fælles samtale om noget, som de har betalt for
Helle Feldner synes heller ikke, at adgangen til flow-tv er et rimeligt alternativ.
- Når folk taler om noget, mange ser på DR, så sidder der gamle mennesker på 80 år, som ikke kan finde ud af at logge ind. De kan jo ikke sidder klar hele tiden på flow tv, og så mister de at være med i den fælles samtale om noget, som de har betalt for, siger hun.
Ændring til det værre
Helle Feldner har efterhånden oprettet sig som bruger på DRTV.
- Jeg ville ikke have logget ind, hvis jeg havde kunnet se noget uden. Det måtte jeg overgive mig til, men det var under protest, siger hun.
Har du så mærket nogen forskel?
- Ikke andet end at det er irriterende logge ind, siger Helle Feldner med et smil.
Tak Helle for spørgsmålet!
Hvis du også går og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder.
Spørg Os
Hvad undrer du dig over i hovedstadsområdet? Stil dit spørgsmål her +_
