Jannie er forarget: Mindre indhold til samme pris er en lusket manøvre

Jannie Schjørmann fra Valby undrer sig over, at der ikke er mere åben diskussion af, at flere fødevarer er steget med op til 25 procent, fordi der er mindre i pakken til samme pris.

Traditionelt har en pakke smør været 'et halvt pund smør', altså 250 gram. Den klassiske plastbakke med hakket kød har været på et halvt kilo. En bakke jordbær og en pose kaffe var på et pund, altså 500 gram, mens en boks med flødeis og en flaske juice har været på en liter.

Men det kan vi slet ikke regne med længere. Tværtimod går udviklingen den modsatte vej. Varen skrumper, mens prisen for den mindst er den samme.

quote Hvorfor er der ingen som har sat spørgsmålstegn ved, at flere fødevarer er steget med op til 25 procent?

Jannie Schjørmann, Valby

Samme emballage, mindre i

Jannie Schjørmann fra Valby oplever, at mange af de kendte størrelser er ændret gennem de senere år. 

Mindre slik, sukker og frugt i poserne. Færre skiver i pålægspakken. 400 gr. i bakkerne såvel med hakket kød som med jordbær. Pakken med cheddar var på 250 gram, nu er den på 200 gram. Bøtten med pålægssalaten var på 200 gram, nu er der 175 gram i. 

Vel at mærke i samme størrelse bøtte og til samme pris som før, uden at nogen egentlig har talt højt om det.

Det undrer hende, og derfor har hun sendt os det her spørgsmål gennem vores Spørg Os univers:

Hvis prisen og emballagen er den samme som vi er vant til, overser vi let, at indholdet kan være gjort mindre.
Hvis prisen og emballagen er den samme som vi er vant til, overser vi let, at indholdet kan være gjort mindre.

- Hvorfor er der ingen som har sat spørgsmålstegn ved, at flere fødevarer er steget med op til 25 procent? Smør, for eksempel, er i 200 gram pakker, men det koster det samme som 250 gram smør før.

- Jeg er dybt forarget over, at nogen skal tjene 25 procent mere på den vare, jeg køber. Det er som at få en ekstra moms oveni, og det ville vi jo aldrig finde os i, hvis det var en politisk beslutning, siger Jannie Schjørmann.

Følg med på Spørg Os siden

  • Se, hvad vi allerede har svaret på
  • Stem på ugens udvalgte spørgsmål
  • Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
    Kom ind på siden her

Derudover narrer en stor emballage os til at tro, at vi tager hjem med noget større, end vi gør.

- Første gang, jeg fik 400 gram kød med hjem, opdagede jeg, at kødet lå på hele to madrasser, for at det skulle fylde mere i den meget store plastbakke. Det forargede mig. 

Hvis der er 25 procent mindre i pakken, vil jeg betale 25 procent mindre, og jeg vil i hvert fald ikke snydes af, at de lige løfter kødet op, så det ligner noget, man er vant til, siger Jannie Schjørmann.

Det med småt

Den kendte, uafhængige forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen er helt enig i, at de skjulte prisstigninger er listet ind.

Særligt den nye størrelse på smørpakkerne, som Jannie Schjørmann fremhæver,  provokerer hende. 

quote Et halvt pund smør har været et halvt pund smør, altså 250 gram, i hele mit liv og hele mine forældres liv

Ann Lehmann Erichsen, uafhængig forbrugerøkonom

- Et halvt pund smør har været et halvt pund smør, altså 250 gram, i hele mit liv og hele mine forældres liv, så det føles som manipulation, når man skifter til 200 gram og ikke fortæller det i reklamer og skriver det med så store tal på pakken, at selv vi med læsebriller kan se det, siger Ann Lehmann Erichsen.

Vi bliver narret

Ann Lehmann Erichsen kender faktisk et ord for fænomenet, hvor indholdet skrumper, men prisen holdes eller endda stiger.

Det hedder 'scrumpflation', eller på dansk 'skrumpeflation', og er en måde at narre os til at tro, at vi får det med hjem fra butikken, som vi plejer.

- Vi handler på vores refleks, og vi tjekker ikke alt, hvad der står på alle varer. Tænk også sikke køer, der ville være i supermarkedet, hvis vi skulle nærlæse mængden af indhold på alt for at se, om noget er ændret! Det har vi slet ikke tid til, siger Ann Lehmann Erichsen.

Skrumpeflation

  • Skrumpeflation er sat sammen af 'skrumpe' og 'inflation'
  • Inflation er latin for 'oppustning'
  • Ordet dækker en løbende, generel stigning i priserne på varer og tjenesteydelser
  • Skrumpeflation betyder reelt, at en vares kilo- eller literpris stiger.


Har konsekvenser

Nogle gange føles det mest irriterende, at vi får mindre med hjem, end vi tror, men hvis vi vender tilbage til smørret, er der en konsekvens af at liste en mindre pakke smør igennem til forbrugeren.

Mange opskrifter er indrettet efter, at en pakke smør er på 250 gram, så når det ikke står meget tydeligt på pakken, at den nu kun er 200 gram, skaber det problemer.

- Min veninde bagte småkager ud fra en opskrift, hvor der stod, at man skulle bruge en pakke smør. Den købte hun intetanende, for prisen var den samme som altid, men småkagerne blev komplet mislykkede, for der manglede jo 50 gram smør, fortæller Ann Lehmann Erichsen.

Rigtigt meget kosttilskud kommer i en stor emballage, der ikke er til at se igennem. Derfor tænker vi sjældent over, hvor meget luft, der er i.
Rigtigt meget kosttilskud kommer i en stor emballage, der ikke er til at se igennem. Derfor tænker vi sjældent over, hvor meget luft, der er i.
Foto: Nanna Holst - TV 2 Lorry

Når det gælder kosttilskud, kan vi blive snydt på både emballage og dosis, når vi køber det glas, vi plejer.

- Herhjemme spiser vi vitaminpiller, én hver dag. Men en dag læser jeg deklarationen, og her står der pludselig, at daglig dosis er to piller. Det er overhoved ikke intuitivt, at man skal tjekke det med småt hver eneste gang, man køber sit vante mærke, siger Ann Lehmann Erichsen.

Emballagefråds

Ud over, at vi bliver manipuleret på indholdet, er det også noget sært i, at vi skal slæbe tom emballage med os hjem.

– De her vitaminer kommer i et glas, der er stort og brunt, og først når man åbner det, opdager man, at pillerne ligger helt nede i bunden. Det er da spild af glas. De kunne fylde glasset op med 400 piller, eller brugte halvt så store glas, mener Ann Lehmann Erichsen.

- Det er visuelt bedrag, som spiller på vores medfødte dovenskab. Hver gang vi køber en liter mælk tjekker vi jo heller ikke, om der er en liter i, siger hun.

I 2016 åbnede LØS som det første emballagefri supermarked i hovedstadsområdet, og interessen var enorm. Her køber man per vægt.
I 2016 åbnede LØS som det første emballagefri supermarked i hovedstadsområdet, og interessen var enorm. Her køber man per vægt.
Foto: TV 2 Kosmopol

- Pointen er, man kan ikke se, hvad der er i, når varen er pakket ind – modsat, når du betaler grønsager efter vægt. Så snart vi har en uigennemsigtig emballage, er det let blive snydt af det visuelle, siger Ann Lehmann Erichsen.

Jannie Schjørmann tænker også over den overflødige emballage og frygter, at klimaet taber på det. 

- Der er så mange steder, at pakken, bakken og bøtten har den gamle størrelse på trods af det mindre indhold, og så der spares der i hvert fald ikke energi og plastik, pointerer hun.

Argumentet om madspild

Jannie Schjørmann har også hørt argumentet om, at de mindre størrelser skal bekæmpe madspild, men oplever det selv modsat:

- Hvis en familie skal lave en ret med 500 gram hakket okse, skal de nu købe to pakker á 400 gram for at være dækket ind. Ligesom man skal købe to pakker for at have smør nok til en opskrift med 250 gram. Hvad sker der så med resten af kødet og smørret?, funderer hun.


Stigende produktionspriser

Det burde heller ikke være i producenternes interesse at bruge mere emballage end nødvendigt, for der er en reel grund til, at priserne stiger for tiden.

- Der er meget høje fragtpriser, der er færre afgrøder på grund af tørke, og emballagen er blevet dyr, men så kunne de da netop lave små kartoner, glas og pakker, der er billigere og ikke fylder så meget under transport og på vores hylder, mener Ann Lehmann Erichsen.

Kaffebønner er en af de afgrøder, der står til et ordentligt prishop i år, efter at tørke har ødelagt høsten.
Kaffebønner er en af de afgrøder, der står til et ordentligt prishop i år, efter at tørke har ødelagt høsten.

Hvad kan vi stille op?

Det eneste, vi kan gøre, er at tjekke den kilopris eller literpris, der som udgangspunkt skal stå på hylden sammen med varens pris.

- Vi skal som forbrugere blive meget bedre til at tjekke kilo- og literpriserne. Hvis vi så tænker: Det her er blevet lidt dyrt, så find et billigere alternativ og test, om det mon er lige så godt, lyder rådet fra Ann Lehmann Erichsen.

- Basisvarer som rugbrød er rugbrød, smør er smør og marmelade er marmelade. Det er typisk mærkevarerne, der har en høj kilopris, og så må man overveje, om forskellen i smagen opvejer en stigende pris, siger hun.

quote Vi skal som forbrugere blive meget bedre til at tjekke kilo- og literpriserne

Ann Lehmann Erichsen, uafhængig forbrugerøkonom

I det hele tager er der en grænse for, hvad vi skal finde os i, mener forbrugerøkonomen.

- Når en kæmpe æske med morgenmadsprodukt kun er fyldt 2/3 op, eller et pilleglas kun er halvt fyldt, samtidig med, at de optager al vores skabsplads, så oplever vi, at producenter og butikker driller og snyder os. Jeg synes, de skal gøre sig selv den tjeneste ikke at behandle os forbrugere som idioter, siger Ann Lehmann Erichsen.


Har skiftet mærke

Da vi vender tilbage til Jannie Schjørmann med svaret, er hun glad for at vide, at hun ikke er alene med sin følelse af at blive snydt. 

- Jeg er glad for at blive bekræftet i, at det er fup og vildledelse, når de prøver at gemme en prisstigning ved at lægge mindre i pakkerne, siger hun.

Hun har også taget konsekvensen af, at hendes smør indirekte er blevet 25 procent dyrere, fordi indholdet i pakken er skrumpet.

- Før købte jeg Lurpak, nu køber jeg Egelykke i Netto, for her er pakken stadig på 250 gram, siger Jannie Schjørmann.

Da 'et halvt pund smør' blev til 200 gram

Vi har spurgt Arla om

  • Hvornår smørpakkerne egentlig skrumpede?
  • Hvilke tanker, de har gjort sig om det?
  • Hvem der tjener på den nye størrelse til samme pris
  • Deres kommunikation om den nye størrelse
  • Følelsen af manipulation hos forbrugeren, som vi har beskrevet i artiklen
  • Hvad bliver det næste, hvor det vante indhold skrumper?


Åse Andersson, Global head of media/Global pressechef, har indhentet disse svar i organisationen:

  • Størrelsen blev ændret for et par år siden.  

  • Prisen på fedt er steget markant de seneste par år, og det betyder, at prispunktet for 250 gram Lurpak er steget. Derfor har vi i samarbejde med dagligvarekæderne valgt at gøre pakkerne mindre, så de har samme størrelse som andet smør på markedet, og prisen dermed nemmere kan sammenlignes.

  • Af hensyn til konkurrenceloven må vi desværre ikke kommentere på spørgsmål, der vedrører priser. Det er udelukkende op til butikkerne/deres kæder, hvilken pris de tager for deres varer. Det vil ganske enkelt være lovbrud, hvis vi kommenter på det.

  • Vi ønsker både at reducere mængden af affald og reducere mængden af madspild, som 200 gram pakken gerne skulle gøre. Samtidig vil vi gerne holde vores produkter på et fornuftigt prispunkt, selvom råvarepriserne på fedt på verdensplan går op. Det betyder, at vi af og til må tage et valg, og det er ikke altid nødvendigvis populært. Den specifikke pris på produktet i butikken, har vi dog ikke nogen indflydelse på - det er dagligvarekædernes beslutning, hvad de i sidste ende sælger produktet til.

  • Vores danske kommunikationsteam fortæller, at de jævnligt svarer på dette spørgsmål, så vi har ikke tilbageholdt informationen til forbrugerne.

  • Jeg kender ikke til andre produkter, hvor vi har planer om at ændre størrelsen på nuværende tidspunkt.


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik