Kasper Hyllested bor på Frederiksberg på grænsen til København og har fjernvarme, men han undrer sig over sin varmeregning.
Varmen er nemlig noget dyrere end i nabokommunen, og det er på trods af, at langt størstedelen af fjernvarmen kommer fra samme sted.
- Jeg synes, det er underligt, at det er billigere i København end på Frederiksberg, og jeg har ikke kunne finde svar på min undren. Frederiksberg er den tættest befolkede kommune i Danmark, så det burde være nemmere at have et billigt fjernvarmenet på Frederiksberg end i en stor kommune som København, siger han til TV 2 Lorry.
Frederiksberg Forsyning skriver i en pressemeddelelse, at prisen for varme for en familie i en 75 kvadratmeter stor lejlighed vil lyde på 10.650 kroner i 2023. I København er prisen 7.900 kroner i 2023, og det er for en lidt større lejlighed på 80 kvadratmeter.
Selvom det ser dyrere ud på Frederiksberg, er det er ikke tilfældet, oplyser Frederiksberg Forsyning, der står for at levere fjernvarme til kommunens borgere.
Frederiksberg-eksemplet er nemlig udregnet ud fra et højere forbrug end Københavner-lejligheden, og derudover bruger de to forsyningsselskaber to forskellige beregningsmodeller, så de to tal er ikke direkte sammenlignelige.
Ifølge Frederiksberg Forsyning er deres pris pr. megawatt-time lavere end HOFOR's.
Frederiksberg Forsyning undersøger nu muligheden for at lave et fælles og sammenligneligt overblik over varmeprisen.
Begge selskaber har varslet prisstigninger i 2023. Fjernvarmepriserne i København er faldet de sidste tre år, men per 1. januar 2023 stiger priserne nu med 7 procent.
På Frederiksberg stiger priserne til sammenligning med 11 procent.
Spørg Os
Denne artikel er blevet til på baggrund af TV 2 Lorrys brugerinddragende fællesskab Spørg Os.
Her kan alle skrive ind med deres spørgsmål eller undren fra hverdagen som borger i hovedstadsområdet.
Følg med i afstemningen og stil dit eget spørgsmål ved at klikke ind på Spørg Os-siden her.
To forklaringer
Gorm Elikofer, der er konstitueret direktør for Energi i HOFOR, forklarer prisforskellen på de to forsyningsselskaber på denne måde:
- Den ene forklaring er, at der er andre ting, som spiller ind på prisen, end selve forsyningsselskabets indkøbspris på fjernvarmen.
- Det er korrekt, at Hofor og Frederiksberg Forsyning primært køber fjernvarmen fra samme selskab, CTR, men vi har også udgifter til for eksempel administration, investeringer, drift af anlæg og afskrivninger på nye rørsystemer. Udgifterne i kommunerne kan være forskellige, og det får så betydning for den samlede pris, kunderne i hver kommune skal betale, forklarer han.
Hvad er CTR?
CTR er et fælleskommunalt fjernvarmeselskab. Det er København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe og Tårnby kommuner, der ejer selskabet, og det er også deres forsyningsselskaber, der leverer varme til CTR, som selskabet så sælger retur.
Ifølge Gorm Elikofer kan det fælleskommunale selskab sikre stabilitet, så der altid er fjernvarme til alle kommuner, selvom der skulle opstå problemer et sted.
- Den anden del af forklaringen er, at københavnerne ikke kun får fjernvarme fra det fælles fjernvarmeselskab CTR. Hofor producerer også selv fjernvarme, og noget af det ryger direkte videre til vores kunder.
- På Amagerværket er det for eksempel 80 procent af varmen, der går videre til CTR, mens vi selv beholder de resterende 20 procent og giver videre til kunderne. Det har også betydning for prisen i sidste ende.
Gorm Elikofer understreger desuden, at forsyningsselskaberne ikke må tjene penge på salg af fjernvarme. Det vil sige, at regnskabet skal gå i nul.
- Det betyder så også, at når vi nogle gange har opkrævet lidt for meget, skal vi give det tilbage til kunderne, og hvis vi omvendt har opkrævet for lidt, må vi hæve prisen.
