Laila har altid undret sig: Hvorfor kaldes det Vestegnen?

Byerne på Vestegnen ligger som perler på en snor, når man forlader København på S-togslinje E mod Køge og linje B mod Høje-Taastrup.

Men hvem har egentlig fundet på begrebet 'Vestegnen'? Og er det overhoved et logisk navn? 

Det har længe undret Laila fra Greve lige syd for Vestegnen. Derfor har hun skrevet til Spørg Os:

- Jeg har i det meste af mit voksenliv prøvet at få svar på, hvorfor det kaldes Vestegnen.

Ser man på et landkort, vil jeg påstå, at området ligger på Sjællands østkyst, og altså kun vest for Køge Bugt. 

Jeg er vokset op med lokalaviserne Vestegnen og Sydkysten, og har heller ikke kunnet få svaret i min omgangskreds, skriver Laila.

Vestegnen (eller Københavns Vestegn) dækker en del af det tidligere Københavns Amt, der ligger vest og syd for København.

Men det er ikke helt let at finde ud af, hvordan kommunerne i området har fået den fælles ramme lagt over sig, og hvem der har fundet på, at København er blevet udgangspunktet.

Vestegnens Politi

Politikredsen, der dækker området, hedder Københavns Vestegns Politi. Kredsen opstod først med politireformen i 2007, så det er ikke her, vi finder svaret på, hvem der har fundet på betegnelsen.

Politikredsen dækker også Ballerup, Gladsaxe og Herlev. De tre kommuner ikke er en officiel del af Vestegnen, men mange regner også Ballerup med. 

En af dem er Mark Løvendahl med kunstnernavnet Munken. Han er født og opvokset i Ballerup, elsker sit hood og kalder sig selv for en en rigtig Vestegnsdreng.

Se hans hyldest vil Ballerup og Vestegnen her

Første omtale

Den tidligste omtale af Vestegnen, som vi kan søge frem, er i Fingerplanen fra 1947.

Fingerplanen lagde de store linjer for hovedstadsområdets udvikling - hvor der for eksempel skulle være S-tog og motorveje, hvor måtte bygges, og hvor der ikke måtte røres ved grønne områder. 

Den dag i dag respekterer og følger kommunerne Fingerplanens principper.

Fingerplanen er formet som en hånd, hvor 'håndleddet' er Amager. S-toget kører gennem Vestegnen i 'tommelfingeren' fra Hvidovre til Hundige og i 'pegefingeren' fra Hvidovre til Høje-Taastrup.

Køge Bugt-fingeren var den sidste af de fem fingre, der blev udviklet fra 1960’erne og frem, sammen med udbygningen af velfærdssamfundet. 

Nedenfor kan du se TV 2 Lorrys explainer om den 'Fantastiske Fingerplan'

Fælles værdigrundlag

Som en aflægger af velfærdsrejsen, har Vestegnens kommuner som hovedregel været ledet af socialdemokratiske borgmestre, ofte med absolutte flertal bag sig i kommunalbestyrelserne.

Undtagelsen er Vallensbæk, der er bygget på et solidt konservativt flertal og Høje-Taastrup, der har været konservativt ledet siden 2006. Fra nytår 2022 skiftede borgmesterposten i Hvidovre fra S til SF, og det kom bag på mange, at det kunne lade sig gøre.

Det udbredte værdifællesskab forklarer ikke navnet, men er dog noget af det, der samler kommunerne på Vestegnen.

Vestegnssamarbejdet

En anden samlende faktor var Vestegnssamarbejdet, et frivilligt samarbejde mellem Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner.

Formålet var at markere områdets synspunkter og skabe optimale betingelser for borgere og virksomheder i de samarbejdende kommuner frem til 2012.

Vestegnssamarbejdet afløste 'Erhvervsknudepunkt for Hovedstadens Vestegn' fra 1997. Det er første gang at Hovedstaden og ikke København fremhæves som det, området ligger vest for. 

Uden at det gør os specielt klogere på, hvem der oprindeligt har fundet på Vestegnen og hvorfor.

Unfair ry

Vibeke fra Vallensbæk er ikke vild med betegnelsen Vestegnen og skriver til os i Spørg Os:

- Hvorfor kaldes det altid for Vestegnen, når vi er forskellige kommuner og med forskellige politiske kommunalbestyrelser? 

I de fleste mennesker mening, er Vestegnen et dårligt sted at bo. Det forbindes oftest med noget negativt. 

Hvorfor siger man ikke kommunernes navn, når der sker noget, som omtales i medierne?, spøger Vibeke.

Få TV 2 Lorrys nyheder fra de forskellige kommuner på vestegnen samlet her 

Ingen siger Nordegnen

Hanne fra Brøndby deler også en følelsen af manglende respekt for området i Spørg Os:

- Jeg har i mange år også undret mig over, hvorfor medierne kalder det Vestegnen og har nedgraderet egnens omdømme. 

- Hvad med at kalde Nordpå for Nordegnen?, spørger hun.

Sjovt nok var det, hvad folkene bag Fingerplanen gjorde tilbage i 1947.

På side 31 findes et stort afsnit om Nordegnen, som planlæggerne mener har den største herlighedsværdi i Storkøbenhavn.

Modsat 'Vestegnens landskabeligt set ensformige Karakter' som beskrevet på side 33, dog med med øje for Køge Bugt som en stor herlighedsværdi for området.

- Det vil være af stor betydning for denne Egn om der skabes et stort Fritids- og Friluftscenter – et Sydkystens Klampenborg, som planlæggerne skriver på side 50.

Hedebo-egnen

Museet Kroppedal, der ligger i Taastrup, har stor viden om udviklingen i området:

- Vestegnen har en fælles historie, der minder om (eller er sammenfaldende med) Hedeboegnens - området afgrænset ved Køge Å i syd og Værebro Å i nord, fortæller museet på sin hjemmeside

- Ligesom landbruget kom tidligt til egnen, forsvandt det sent, og landsbyerne blev liggende som den primære bebyggelse indtil 2. verdenskrig.

Herefter blev området udbygget hurtigt for at kunne optage den voksende og stadigt mere velstillede befolkning i Hovedstadsområdet. 

Vestegnen er derfor præget af meget lidt skov - bortset fra Vestskoven, som er kunstigt anlagt fra 1967 - og store områder med moderne boligbyggeri hvori mange af de gamle landsbyer stadig findes. 

Da området var landbrugsland helt op til 2. verdenskrig, er der heller ikke ret meget gammel industri - de fleste industrikvarterer er fra 60'erne, 70'erne eller 80'erne, skriver Kroppedal Museum på sin hjemmeside

Men tilbage til det egentlige:

Hvem har mon fundet på betegnelsen Vestegnen?  

Ifølge Anders Dalsager, der er historiker og museumsinspektør på Kroppedal Museum, er det den omtalte Fingerplan fra 1947, der har sat sit mærke helt frem til i dag.

Han uddyber det sådan her: 

- 'Vestegnen' som begreb giver først mening, når man tænker det i forhold til den udbygning af København med et center (håndfladen) i indre by og udbygning mod vest og nord, som fremgår af fingerplanen (fingrene).

Før da er byer som Glostrup, Taastrup, Brøndbyøster og Brøndbyvester stationsbyer og landsbyer på Sjælland, defineret ved deres relation til landbrugsjorden og jernbanen, siger Anders Dalsager til TV 2 Lorry.

Hedebo-egnens samfund var præget af, at landbrugsproduktionen spillede en afgørende rolle for både organiseringen af samfundene og økonomien i dem.

- Den moderne udbygning af båndbyerne langs s-togs-linjerne og skabelsen af de grønne kiler herimellem, betyder at 'Hedeboegnen' ophører med at være et meningsfuldt begreb og erstattes af "Vestegnen" som udbygning af hovedstadsmetropolen i form af forstæder og nybeplantet skov, fortæller Anders Dalsager.

Tak til Laila, Vibeke og Hanne for spørgsmålene!

TV2 Lorry og Brøndby-kørelærer Daniel Rasmussen gik sammen om at få flere nuancer på Vestegnen i serien 'Daniels Drive By - Skud ud til Vestegnen'. Se eller gense afsnittene fra de otte byer her