Mette undrer sig: Hvorfor står S-togstationernes navne ikke altid uden for stationerne?

Turister og folk, der ikke er fra hovedstadsområdet, kan have svært ved at finde ud af, hvor de er, når der ikke skiltes tydeligere ved S-togstationer, mener Mette Hansen.

Når Mette Hansens kæreste fra Jylland kommer på besøg i Københavns Nordvestkvarter, kan der opstå problemer, når han skal rejse rundt med S-tog på egen hånd.

- Når han er herovre, ved han ikke helt, hvor han er. Det er nemt for en indfødt københavner som mig, men hvis man ikke er herfra, kan det være svært at finde ud af, når der ikke er tydelige skilte foran S-togstationerne, siger Mette Hansen til TV 2 Kosmopol.

Hun har undret sig over, hvorfor det er sådan, og derfor har hun henvendt sig til TV 2 Kosmopols Spørg Os-univers.

“Hvorfor står S-togs stationernes navne ikke uden for stationen?” spørger hun.

62-årige Mette Hansen, der til daglig er pædagog, har lagt mærke til, at navnet på nogle stationer fremgår tydeligt enten på broer eller bygninger - men ikke alle.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Mette Hansen.
Mette Hansen.
Foto: Privatfoto

Og det kan altså være et problem for danskerne, der ikke normalt færdes i hovedstadsområdet - eller turister, mener Mette Hansen.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen og billederne.)

Spørg Os

  • Denne artikel er blevet til på baggrund af TV 2 Kosmopols brugerinddragende fællesskab Spørg Os.

  • Her kan alle skrive ind med deres spørgsmål eller undren fra hverdagen som borger i hovedstadsområdet.

  • Følg med i afstemningen og stil dit eget spørgsmål ved at klikke ind på Spørg Os-siden her.

Værløse Station
Værløse Station
Foto: TV 2 Kosmopol
Skovbrynet Station
Skovbrynet Station
Foto: TV 2 Kosmopol
Vesterport Station
Vesterport Station
Foto: TV 2 Kosmopol

DSB: Det skal være nemt at finde vej

TV 2 Kosmopol har rettet henvendelse til DSB for at få opklaret spørgsmålet. Her lyder det i et skriftligt svar:

“DSB prioriterer, at det er nemt for vores kunder at finde vej til stationen. Inde på stationsområdet, som vi selv ejer, skilter vi med stationsnavnene på bygninger og broer. Uden for stationsområdet har vi ikke samme muligheder for at skilte, fordi arealerne tilhører nogle andre. Her prioriterer vi i samarbejde med kommunerne at opsætte skilte, der viser vej til stationen.”

Da TV 2 Kosmopol spørger til, om navnet optræder i større format på eksempelvis bygninger og broer ved alle stationer svarer DSB:

“Det fremgår af skilte på stationsområdet – eksempelvis på bygninger og broer.”

Da TV 2 Kosmopol spørger, hvorfor navnet på stationen nogen steder ikke fremgår på eksempelvis broer og bygninger, og hvorfor stationsnavnet eksempelvis ikke optræder på samme skilt eller pæl, hvor det karakteristiske røde S figurerer, henviser DSB til de ovenstående svar.

Ikke imponeret

Mette Hansen er ikke umiddelbart imponeret over svaret fra DSB:

- Det eneste, jeg får ud af det svar er måske, at de ikke vil betale omkostninger ved ekstra vedligehold af ekstra skiltning eksempelvis i forbindelse med det røde S, siger Mette Hansen til TV 2 Kosmopol.

Hun overvejer også, om der kan være en æstetisk begrundelse for ikke at lade stationsnavnet optræde i sammenhæng med det store røde S.

- Så kunne man måske bare sætte det en meter under, så det ikke brød med S’et, siger hun.

Du kan læse flere svar på Spørg Os-spørgsmål her.


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik