Per undrer sig: Hvad bliver der af vores tandguld, når vi dør?

Når man surfer rundt på nettet, kan man støde på annoncer for såkaldt tandguld. Vi undersøger guldtændernes mulige rejse fra mund til slutdestination.

Svaret Kort

  • Over 85 procent af danske afdøde bliver brændt, nogle med guldtænder

  • Årligt drysses tusindvis af askeportioner med potentielt tandguld og titanium i havet

  • Tandguldet, der sælges, kommer ikke fra kremeringer

Når den sidste sang er sunget, og kisten er båret ind i rustvognen, bliver 87 procent af alle afdøde danskere brændt.

Tilbage er grå aske, der ender i en urne.

Men hvor ender de smykker, briller og guldtænder, som vi måtte have med i kisten?

Det undrer Per Johnson fra Græsted, der selv har guldtænder. Derfor har han skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.

- Hvad sker der med vores tandguld, når døden indtræffer? Jeg ser jævnligt tandguld til salg. Er det bedemanden der "napper" det, eller de personer der står for kremeringen?, spørger han.

Det undersøger vi her!

Ugens Vinderspørgsmål

  • 1.557 personer stemte, da Per Johnsons spørgsmål var til afstemning

  • 48% eller 747 personer afgjorde, at det var hans spørgsmål, vi skulle undersøge

  • Du kan selv stemme på ugens spørgsmål her i artiklen

Guld i mund i selskab med knogler

Vores undersøgelse begynder hos Danske Krematoriers Landsforening og formand Tom Olsen. 

Svaret kommer kort og simpelt:

- Når vi bliver begravet, bliver guldet brændt sammen med vores tænder, siger Tom Olsen til TV 2 Kosmopol. 

Guldet og andre små metalrester - fra for eksempel ure og briller - ender altså i urnen sammen med asken, der bliver udleveret til de efterladte. 

Urnen bliver enten gravet ned på en kirkegård, en skovkirkegård eller - for 10 procents vedkommende - tømt i havet. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

En sø-urne er designet, så den kan åbnes og asken stille og roligt kan spredes over havet.
En sø-urne er designet, så den kan åbnes og asken stille og roligt kan spredes over havet.
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Når de pårørende tipper urnen og hælder asken ud, risikerer de derfor at se rester fra briller, ure og ja.. guldtænder.

- Den kedelige oplevelse synes jeg ikke, man skal slutte af med, siger Tom Olsen.

Vi skiller os ud i Europa

Selvom det er skidt for miljøet og bæredygtigheden, er det ulovligt i Danmark at genanvende de små metalrester, der kan ligge i asken. 

Alt, hvad der kan være i urnen, skal ned i urnen efter kremering. Kun store metalrester, som hofteproteser og knæskruer, må sorteres fra.

Her skiller vi os ud fra stort set alle andre europæiske lande, som genanvender samtlige metalrester fra asken. Men måske er der ændringer på vej.

Det har vi afdækket her:

Intakte guldtænder 

Det er umuligt for private at sælge guldtænder, der er blevet kremeret, da de er for medtaget af processen til at kunne bruges til for eksempel smykker. Så det er ikke guldtænder fra urner, der dukker op i annoncer for tandguld til salg på DBA (Den Blå Avis, red.) eller i guldsmedes annoncer for køb af det. 

Men hvor kommer tandguldet så fra?

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dette tandsæt blev for nyligt solgt til en anonym køber gennem DBA.
Dette tandsæt blev for nyligt solgt til en anonym køber gennem DBA.
Foto: Claus W.

Den ene halvdel af svaret finder vi hos tandlægerne.

Rykker mange tænder ud

Jens Pilemand har mere end 30 års erfaring med at rykke guldtænder ud hos tandlæge.dk i Allerød. Han oplever ofte, at folk kommer ind og gerne vil have en guldtand rykket ud. På et år er det typisk mellem 80 og 100 gange.

- De fleste kommer ind, fordi deres tand enten er for dårlig, eller også vil de gerne sælge den videre. Vi siger til folk, de kan få tanden med. Enten går de til guldsmeden, eller også siger de: 'Nej, ved du hvad? Det får jeg aldrig gjort. I kan bare beholde den'.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Du går glip af noget her! 😊

Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Tillad alle cookies

Man skal pga EU regler nu sige ja til alle cookies for at kunne stemme, men der er ingen risiko for at nogen spionerer eller deler data; det er kun for at hver person kan stemme én gang. Vi har lavet en forklaring her.

Videre til gadebørn

Tandlægerne i Allerød tjener ikke på de afleverede tænder. Tværtimod bruger de penge på at rense guldet og siden forære det væk.

Jens Pilemand og hans kollegaer sender de brugte guldtænder til et raffinaderi i Danmark, som renser dem. De sidste 10-15 år har tandlægerne sendt guldet videre til Filippinerne, hvor det har gjort gavn for gadebørn i en af østatens største byer, Cebu.

- En af vores tandlæger og hans kone var dernede for at arbejde frivilligt, og det virkede som en fremragende idé at sende guldet ned til børn, som faktisk havde brug for det.

Hvorfor sælger I det ikke?

- Det ville være nemt at sige: 'Det kan bare gå til kagekassen'. Men vi synes ikke, det er vores ejendom. Så er det et ædlere formål at give dem til noget velgørende, ikke?, siger Jens Pilemand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Guldsmed Allan Bayer fra Frederiksberg køber sjældent gamle guldtænder. Det er ikke umagen værd.
Guldsmed Allan Bayer fra Frederiksberg køber sjældent gamle guldtænder. Det er ikke umagen værd.

For klamt til at købe

Den anden halvdel i tandguldets rejse finder vi hos en guldmed på Frederiksberg. 

Allan Bayer, der ejer butikken Guldsmed Bayer, har oplevet flere tilfælde med kunder, der kommer ned for enten at sælge deres egne tænder eller tænder af affektionsværdi. 

-  Nogle rydder deres forældres dødsbo og prøver at få noget ud af det. Jeg har prøvet, at der kommer unge drenge ned, og siger, de har arvet tænderene fra deres mormor. 

Men guldsmeden er ikke meget for at købe de gyldne tænder. 

- Jeg synes simpelthen, det er for klamt at købe. Jeg sender dem ned til en større guldsmed, for jeg ikke gider at være en del af den industri længere, siger Allan Bayer til TV 2 Kosmopol. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Nogle guldsmede står med en muggert og smadrer tænderne på en armbolt for at få adskilt guldet fra tænderne.
Nogle guldsmede står med en muggert og smadrer tænderne på en armbolt for at få adskilt guldet fra tænderne.
Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Besværligt guld

Tandguld har faktisk en ret høj legering eller styrke. Det vil sige, at selve guldet i tanden er på 20-22 karat guld, hvilket for tiden kan sælges til 368 kroner pr. gram.

Problemet er bare alt det, der følger med i tandguld, fortæller Allan Bayer.

- Der er mange, som har prøvet at lave smykker med guldet fra tandguld, men det flækker og sprækker. Det er lort at lave smykker med på grund af alt det puds og de tandrester, som tit er tilbage, siger han.

På grund af urenhederne skal man have ekstra meget tandguld, før det er overhovedet er værd at sende til raffinering, da omkostningerne ved at sende det afsted er for høje.

Så når han en sjælden gang køber en guldtand, afregner han guldet som otte karat, selvom tandguldet typisk er 20-22 karat. Prisen er for tiden på 135 kroner per gram.

Dumt at lade guld gå til spilde

Per Johnson, der har stillet vinderspørgsmålet, er glad for at få noget afklaring på, hvilken rejse guldtænder kommer på, når det er ude af munden.

Men han synes, det er en dum regel, vi ikke må genanvende små metalrester i Danmark.

- Når man bruger tid på at pille guld ud af små komponenter i elektroniske genstande, hvorfor skulle man så lade større mængder guld gå tabt i krematorierne? Siger han.

Tak til Per Johnson for spørgsmålet!

Hvis du går og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder:

Spørg Os - Formular

_