Prepping: Hvad gør vi med lorten, hvis vi ikke kan trække ud?

- Hvis du kan klare dig i tre døgn under en krise, kan myndighederne fokusere på at hjælpe udsatte og at genoprette normalen.

Det er den besked, vi har fået fra Beredskabsstyrelsen sammen med en række gode råd om, hvordan vi forbereder os til, at 'nogen' kapper vores strøm, vand og varme. 

Rådene handler blandt andet om vand og mad på lager, hvis alt normalt omkring os forsvinder fra det ene øjeblik til det andet.

Men der er én ting, der slet ikke fremgår af de officielle anbefalinger.

Hvad gør du, når det hele skal ud igen? 

Det undrer Signe Larsen fra Østerbro sig over, og derfor har hun skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.

- Vi har hørt Rasmus Dahlberg i disse prepping-tider foreslå, at man i en krisesituation går på toilettet ved at placere en sort plasticpose i toiletkummen. Når posen er fyldt med urin og afføring, siger han, at så kan man bare placere posen i haven eller på altanen indtil videre.

Men hvad gør man her i København, hvor de fleste bor i etageejendomme og hverken har have eller altan - både af hensyn til hygiejnen og miljøet?, spørger Signe Larsen.

Det undersøger vi her!

Brug ikke toilettet!

Det er rigtig nok, at det er en virkelig dårlig idé at bruge toilettet, hvis strømmen går. Det skal vi lade være med. 

Det er heller ikke lige meget, hvordan vi kommer i gang igen på badeværelset, når strømmen på et tidspunkt kommer igen. Begge dele vender vi til bage til. 

Lad os først se på Signe Larsens scenarie: Vi står i en situation, hvor toilettet ikke kan bruges som normalt.

Hvad gør vi så?

Det kommer lidt an på, hvor og hvordan vi bor.

Nina Blom Andersen er docent på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionsskole. Hun anerkender udfordringen i byen.

- Jeg bor lidt ude på landet, så det med toilettet, det finder jeg ud af. Jeg har have og skov og marker lige udenfor, så jeg finder en løsning. Men der er mange, der bor i lejligheder, så jeg kan godt forstå, hvis folk klør sig i nakken og spørger sig selv, hvad de skal gøre. Det er et reelt spørgsmål, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Sæt en pose under brættet

Beredskabsstyrelsen har for nu ikke en specifik anbefaling på listen til, hvad vi skal gøre, hvis vi ikke kan skylle ud i toilettet.

- Det afhænger af din situation, om du bor i etageejendom eller parcelhus, om det er i byerne eller landdistrikterne, siger styrelsen til TV 2 Kosmopol.

- Den generelle anbefaling er at sætte en pose henover en spand eller toilettet. Den skal så pakkes grundigt ind, gerne i dobbeltlag, og så må den i containeren for restaffald, sådan må det være. Hvis du har en privat have, kan du måske anvende den.

-Det kan være, at vi kommer med retningslinjer på et tidspunkt, men det er, hvad vi kan sige lige nu, siger Beredskabsstyrelsen til TV 2 Kosmopol

Er det forsvarligt?

Scenariet med poser i restaffaldet skaber en række nye spørgsmål. 

Kan byens affaldscontainere rumme mængderne i tre dage - eller mere? Vil det være ok for skraldemændene, der skal tømme dem? Kan der opstå sundhedsfare?

Det har vores spørger Signe Larsen også funderet over.

- Man kan se for sig, hvor uhygiejnisk det må blive. Vi ved fra større katastrofer, at det værste ofte er de epidemier, der følger, fordi spildevandsystemet ikke virker og der ikke er rent vand. Hvad siger Sundhedsvæsenet om smittefaren, hvis vi ikke håndterer det rigtigt?, spørger hun.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Tager den når det kommer

Sundhedsstyrelsen har det overordnede ansvar for sundhedsområdet i krisesituationer. Styrelsen er også fast medlem af den Nationale Operative Stab (NOST), der træder sammen, når der opstår større kriser og hændelser i Danmark for at sikre samarbejde mellem myndighederne.

Hvis den bemeldte krise kommer, er toiletsituationen bare en del af det store billede.

- Vi vil her gå ud fra vores generelle beredskabsplaner og være i tæt kontakt med de øvrige myndigheder på området, og vil udarbejde specifik information til borgere om forholdsregler, hvis det vurderes, at der er brug for det, oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2 Kosmopol.

- Der kan naturligvis godt være en smitterisiko, hvis ikke man håndterer afføring korrekt. Derfor skal man altid sørge for korrekt håndhygiejne ifm. håndtering af afføring og forsvarlig bortskaffelse. Der er netop også en anbefaling i Beredskabsstyrelsens folder om at have hånddesinfektion tilgængelig, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Ikke fair at vi skal gætte

Nina Blom Andersen fra Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionsskole efterlyser, at myndighederne melder mere klart ud, hvad borgerne selv skal løse. 

Hun ved fra undersøgelser, at hovedparten gerne vil gøre det rigtige og tage ansvar, men har svært ved at få svar.

- Hvis der er noget, jeg er kritisk overfor, så er det, at folk skal gå og gætte. Hvis vi alle sammen gætter, så laver jeg én løsning og naboen en anden. Så bruger jeg energi og naboen bruger energi, siger Nina Blom Andersen. 

- Vi skal gå på arbejde og tage i sommerhus og rydde op i garagen, og ikke gå og gætte på, hvad truslen er, og hvad vi skal stille op med den, siger hun.

Hjælp især tvivlerne

Nina Blom Andersen henviser til en måling fra Voxmeter i juni, der undersøgte, hvor meget vi som befolkning har taget preppingrådene fra Beredskabsstyrelsen til os.

Her var der en stor gruppe, der svarede 'vil måske'.

- Måske-gruppen vil helt sikket gerne forberede sig, men er ikke sikre på, hvad de skal gøre. Myndighederne er nødt til at hjælpe dem. Det gør de ved at komme med retningslinjer på en måde, som befolkningen opdager, hvis de mener, der er en trussel, og så skal ingen af os gætte, siger Nina Blom Andersen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Bedste råd i byen

Siri Schrøder er journalist med speciale i sikkerheds-, forsvars- og geopolitik.

Hun er også top aktuel med bogen 'OBS – Oplysning til borgerne om samfundssikkerhed', som hun har skrevet sammen med Rasmus Dahlberg, der er leder af Center for Samfundssikkerhed ved Forsvarsakademiet og en erfaren prepper.

Siri Schrøder bor selv i lejlighed i Rantzausgade på Nørrebro, og samarbejdet har fået hende til at reflektere over, hvordan vi i byen handler klogest, hvis krisen kommer.

- Brug de affaldsposer, man kan købe på rulle. De er forholdsvis store og billige, så køb et par ruller ekstra på forhånd. Jeg ville gå ned med posen i min skraldecontainer, for det er det, der er at gøre, og hvis du forsegler posen fra toilettet med en ekstra pose, kan det gøres forsvarligt, siger hun.

For så er det jo heller i ikke længere tid.

- Myndighederne siger: Forbered dig på tre dage uden vand og strøm, så scenariet er ikke, at vi skal være uden renovation i et halvt år.

- Jeg forstår godt frygten for sygdomme, men det lyder som om, det handler om et langt længere scenarium. Vi må tro på, at når myndighederne siger tre dage, så er det fordi, de har en overbevisning om, at det er nok til at få genstartet funktionerne. Vi må rette os efter det, de melder ud, siger Siri Schrøder.

Kommunerne har ikke svaret

TV 2 Kosmopol har talt med de tre slags kommuner i sendeområdet, som Beredskabsstyrelsen nævnte som forskellige arketyper, for at høre, hvad de anbefaler, at deres borgere gør, og hvad det måtte betyde for miljøet og hygiejnen, som vores spørger undrer sig over. 

Lejre som landkommune, Allerød som parcelhuskommune og Frederiksberg/København, som etageejendomskommuner. Ingen af dem har retningslinjer eller refleksioner klar, som de kan dele med os.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Nægter at fægte alene

Københavns kommune henviser spørgsmålet til ARC, som håndterer byens affald plus affaldet på Frederiksberg, i Hvidovre, Tårnby og Dragør. Her synes man heller ikke, at det er rimeligt, at man hver især skal gætte sig frem.

- Jeg har vendt sagen med kolleger internt. Og vi ender med at måtte pege tilbage på Beredskabsstyrelsen. ARC er her for at hjælpe med diverse miljøproblemer. Den måde vi bedst hjælper på i en eventuel krisesituation er at følge de nationalt fastsatte retningslinjer – som må komme fra Beredskabsstyrelsen eller andre relevante myndigheder, oplyser kommunikationschef Nils Thor Rosted til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Konkrete råd om spildevand

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab HOFOR driver kloaknettet i København, Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk.

Her har de tænkt over situationen og lavet en række beredskabsråd, der specifikt går på toiletsituationen ude hos os:

1. Undlad at skylle ud i toilettet eller bruge andre afløb under større strømafbrydelser
2. I hus med baghave: Grav et hul i baghaven som nødtoilet
3. I etageejendom: Skub vandet ud af toiletkummen, placér en plasticpose i kummen og pak ekskrementerne ind, før de smides i restaffald. Du kan også bruge en spand på samme måde.

Kloakpumperne ryger

Systemet virker sådan, at forsyningsselskabet sørger for, at når du skyller ud i toilettet, går i bad og vasker hænder, så ender spildevandet på et renseanlæg flere kilometer væk. Det sker gennem et system af pumper i spildevandsystemet, og de vil blive ramt af en strømafbrydelse. 

- Det betyder, at kloakkerne risikerer at blive fyldt op i løbet af få dage, fordi vandet ikke kan pumpes ud til renseanlæggene, oplyser Thomas Jensen, der er områdechef for Spildevand Drift i HOFOR til TV 2 Kosmopol.

- Vi kan aflaste systemet med slamsugere, men hvis strømmen svigter, vil vi slet ikke kunne håndtere så meget spildevand, som vi normalt kan. Derfor bør man undgå at bruge toiletter og afløb under en strømafbrydelse, oplyser han.

Når strømmen er retur

Når strømmen kommer tilbage, kommer vandforsyningen og spildevandshåndteringen også i gang igen. Men vi må ikke tro, at vi så kan sætte os taknemmeligt på tønden, fylde vandkanden eller tage bad med det samme.

- For at undgå overbelastning af systemerne, så vent lidt med at bruge drikkevand og skylle spildevand ud i kloakken. Hvis alle bruger vand med det samme, kan det skabe stort pres på ledningsnettet og pumperne, hvilket øger risikoen for brud og skader, oplyser Thomas Jensen, der er områdechef for Spildevand Drift i HOFOR til TV 2 Kosmopol.

Det er så langt vi kommer med de konkrete råd i denne omgang. Så lad os til slut zoome ud til det større perspektiv.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det vi kan lære fra truslen

En af de vigtigste erkendelser, som Siri Schrøder har gjort sig gennem arbejdet med bogen OBS er, at at der er stor forskel på at forsikre sig og gå i panik. Og at den forsikring bør ske ved, at vi forbereder os sammen med dem, vi er tætte på.

- Jeg håber, at den her situation kan skubbe på en omstrukturering af den måde, vi lever på i byen, siger hun.  

- Jeg er en stærk fortaler for, at man går sammen, måske tre par eller i opgangen og aftaler: I er dem, der opbevarer vandet, I er dem, der har håndsvingsradioen, I har toiletrullerne og så videre, så alle ikke selv skal have alt, siger Siri Schrøder.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Manglende info er måske ok

Når Beredskabsstyrelsen og de enkelte kommuner ikke står klar med klar besked, er det ikke nødvendigvis en dårlig ting. 

Det kan lige så godt være et tegn på, at trusselsbilledet ikke er voldsommere, end hovedparten af dem, der skal forberede beredskabet, har kunnet gå på sommerferie som normalt.

Sandheden er, at vi som befolkning ikke aner det. 

Det gør docenten fra Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen Københavns Professionsskole heller ikke.

- Jeg er ikke faldet ned af stolen af angst for, hvad der sker. Men kan være, at det er fordi, jeg ikke kender til, hvad den reelle trussel er. Jeg ved ikke, om jeg synes det er problematisk, eller om jeg tænker, at nu er vi i det mindste i gang. Jeg har det ligesom spørgerne, siger Nina Blom Andersen.

- Hvis det hele nu er stille og roligt, og det måske mest handler om at indføre en ny kultur, så er det måske ok, at vi ikke ved det hele endnu, siger Nina Blom Andersen.

Arbejdet fortsætter

Hos Beredskabsstyrelsen anerkender de, at de ikke er færdige med scenarierne for den krise, som vi som borgere bliver bedt om at forholde os til.

- Vores fokus har været på at få nogle meget overordnede retningslinjer ud til borgerne, så der skal helt sikkert samles noget op på bagkant. Vi ved godt, at vi ikke er i mål, fordi vi har sendt materiale på gaden, og vi kommer til at tale med mange organisationer efter sommeren, siger Beredskabsstyrelsen til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

I slutningen af august har styrelsen møder med en række organisationer som Danske Patienter, Ældresagen, Røde Kors og Danske Handicaporganisationer.

- Her fokuserer vi på de specifikke borgergruppers situation og behov. Det er så ikke i forhold til lige det her spørgsmål, men arbejdet fortsætter, siger Beredskabsstyrelsen.

Godt at nogen er i gang

Signe Larsen, der stillede spørgsmålet, er glad for at få gjort det mere konkret, hvad man skal stille op, hvis man hverken kan eller må bruge toilettet. For eksempel at poserne skal dobbeltemballeres og i containeren til restaffald, når man bor i lejlighed.

- Det er fint med nogle gode råd, og jeg er tilfreds med, at nogen har tænkt den del igennem. Det er ikke lækkert, men nok den bedste ting, vi kan gøre, hvis krisen kun varer de tre dage, de forholder sig til, siger Signe Larsen.

Hun håber, at at svaret vil inspirere nogen til at tænke længere end til affaldscontaineren.

- Der er lidt 'vi tager det, som det kommer' over det. En tredages krise skal nok gå, men hvad hvis den varer længere? Det virker som en meget kortsigtet og ikke særligt gennemtænkt løsning, myndighederne kommer med. Der mangler en 360 graders analyse her - i hvert fald en, som de deler med os, siger Signe Larsen.

Tak til Signe Larsen for spørgsmålet!

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder.