Spørg os: Kan I ikke også fortælle, hvor mange der bliver raske?

Vi fortæller hver dag om status på smittede, indlagte og døde med corona-virus, men ikke om raskmeldte. Hvorfor det?, spørger Hanne. Her kommer forklaringen.

Her på tv2lorry.dk opdaterer vi hver dag vores oversigt over, hvor mange der senest er registreret som smittede, indlagte og døde med covid-19 helt ned på kommuneniveau:

Nu efterlyser flere af jer gennem Spørg Os, at vi også fortæller, hvor mange, der dagligt bliver meldt raske igen.

Hanne Mikkelsen er en af dem:

- Det ville dejligt, hvis I i dagens coronatal ville skrive, hvor mange af de af syge og af de indlagte, der er vaccinerede og også, hvor mange raskmeldte. Det hele på daglig basis.

Tallet opgøres ikke længere

Vi har tidligere haft tal i artiklen på, hvor mange der blev erklæret raske, men Statens Serum Institut (SSl) er holdt op med at lave statistik på det.

Årsagen er, at det ikke er entydigt, hvornår man er rask. Er det, når man er symptomfri og har været det i 48 timer? Eller er det, når man er helt fri for senfølger? 

Dette er et af vores Hurtige Svar

  • Se, hvad vi allerede har svaret på
  • Stem på ugens udvalgte spørgsmål
  • Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
  • Kom ind på Spørg Os siden her

SSI forklarer det sådan her:

- Bemærk fra tirsdag den 23. november, vil ”overstået infektion” fjernes fra dashboard om smittetryk samt fra filerne bag. Det vurderes, at disse oplysninger på nuværende tidspunkt i pandemien ikke længere er retvisende.

Antallet personer, der har overstået infektion udgår, fordi det vurderes at være misvisende, da det ikke er muligt at inkludere senfølger i algoritmen. Dermed er det ikke retvisende, at kalde det ”overstået infektion”.

Indlagte med og uden vaccine

Hanne Mikkelsen efterspørger også, hvor mange af de indlagte, der er vaccinerede.

Vi vil gerne se på muligheden for at inkludere også den statistik i vores daglige opdatering.

Derudover har vi for kort tid tiden skrevet en artikel om, hvor man kan finde oplysningerne, og hvordan man skal tolke på tallene, hvis man vil forstå risikoen for at få så alvorligt et forløb med covid-19, at man må på hospitalet:

Her er det vigtigt ikke at se på det faktiske antal indlagte, men på hvor stor en andel af ens egen gruppe af fuldt vaccinerede, påbegyndt vaccinerede og ikke-vaccinerede, som man tilhører.

Lige nu ser fordelingen sådan her ud:

Kilde: Statens Serum Institut 13.12.21
Kilde: Statens Serum Institut 13.12.21

Figuren viser, at der er næsten 5 gange mindre risiko som fuldt vaccineret for at blive indlagt med alvorlig covid-19, end hvis man ikke er vaccineret.

Men fordi gruppen af vaccinerede er så stor, og fordi mange af de vaccinerede tilhører den mest udsatte aldersgruppe på 70 til 89 år, fylder de vaccinerede stadig mest, når vi ser på det faktiske antal af indlagte: 

Så mange er indlagte med covid-19 (13. december 2021)

Færdigvaccinerede med forventet fuld effekt
6,3 pr. 100.000 færdigvaccinerede
I alt 278 personer

Påbegyndt vaccination (1. stik)
12,1 pr. 100.000 delvist vaccinerede
I alt 17 personer


Uvaccinerede
29 ud af 100.000 ikke-vaccinerede
I alt 157 personer


Flest ældre er indlagt:

Færdigvaccinerede med forventet fuld effekt på 80 + år
193, 2 pr. 100.000 færdigvaccinerede
(mod de 6.3 samlet set)


Påbegyndt vaccination (1. stik) på 80 + år
26,3 pr. 100.000 delvist vaccinerede
(mod de 12.1 samlet set)


Uvaccinerede på 80 + år
160,3 ud af 100.000 ikke-vaccinerede
(mod de 29 samlet set)

Kilde: Statens Serum Institut 13.12.21

Tak til Hanne og andre for spørgsmålet!




Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik