Svaret kort
De færreste siger, at de selv cykler over for rødt, men de ser mange andre gøre det
Ifølge en adfærdsekspert er vi notorisk dårlige til konsekvensberegning
Samtidig har vi en betydelig evne til at retfærdiggøre vores egne (ulovlige) handlinger
Hver dag cykler 40-årige René Agerup gennem København fra sin lejlighed i Nordvest til jobbet i Valby, en rask tur på 6-7 kilometer.
Undervejs stopper han troligt ved alle de røde lys, han møder.
Men mange af medtrafikanterne har ikke den samme respekt for de røde lys, fortæller René Agerup.
- Jeg synes, at folk nogle gange kører lidt sindssygt på både cykler og i biler. Jeg forstår ikke, at man har så lidt respekt for sit eget liv, at man bare vælger at køre over for rødt, eller sætter andre folks liv i fare ved at køre over for taxagult. Jeg fatter ikke, at man synes, det er i orden, siger han.
Hvad fanden sker der? Der er jo rødt.
René Agerup fortæller videre, at det sommetider fører til ubehagelige situationer, når han stopper for rødt på en mindre cykelsti og dermed spærrer for dem, der gerne vil over krydset alligevel.
- Jeg har oplevet at blive råbt efter. Jeg har oplevet at få en albue i ryggen. Jeg har oplevet at blive spyttet efter, fordi cyklister har ment, at man fjerner deres ret til at køre videre over for rødt. Hvad fanden sker der? Der er jo rødt, siger han.
René Agerups oplevelser i trafikken har fået ham til at skrive til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os med en undren:
- Hvorfor synes mange cyklister og bilister, at det er okay at køre over for rødt? Hvad er det, der får folk til det? Jeg kan simpelthen ikke forstå det, siger han.
Det vil vi nu undersøge!
Påvirk vores journalistik
Dette spørgsmål vandt ugens Spørg Os-afstemning
42 procent af de 2.125, der stemte, pegede på, at det var René Agerups undren, vi skulle undersøge
Du kan selv stemme på ugens udvalgte spørgsmål fra jer længere nede i artiklen og stille dit eget spørgsmål.
Så mange trodser det røde lys
I en helt ny og endnu ikke offentliggjort, repræsentativ undersøgelse foretaget af Wilke for Rådet for Sikker Trafik svarer ni procent, at de engang imellem, ofte eller meget ofte cykler lige over et kryds, selvom lyset er blevet rødt.
De cyklister, vi møder i krydset mellem H.C. Andersens Boulevard og Nørre Voldgade, genkender billedet af en vis form for lovløshed på cykelstierne. Nogle af dem indrømmer, at de selv kører over for rødt af og til, og alle fortæller, at de jævnligt oplever andre gøre det.
- Jeg tror, der er sådan en mentalitet med, at man kan gøre, hvad der passer en. Jeg tror bare, man må huske at have respekt for, at der også er andre i trafikken, og at man kan blive kørt ned, hvis man kører over for rødt, siger Rose Damhus, mens hun selv venter på det grønne signal til at cykle videre.
- Jeg gør det ikke selv (kører over for rødt, red.), men jeg kan se, at der er mange, som gør det. Desværre, siger Phenix Persson.
I undersøgelsen fra Rådet for Sikker Trafik svarer mere end hver tredje, nemlig 36 procent, at de engang imellem, ofte eller meget ofte drejer til højre i et kryds, selvom der er rødt lys.
En af dem er Johanne Kellerup, som venter i lyskrydset på H.C. Andersens Boulevard.
- Jeg kan godt finde på at lave et højresving, selvom man ikke må i princippet. Det er det jo egentlig ikke okay, men nogle gange kører man i sin egen travle hverdag, og så sniger man over, selvom man ikke må, siger hun.
22 overtrædelser på en halv time
For at få syn for sagen har TV 2 Kosmopol sat et kamera op i krydset mellem Vesterbrogade og Trommesalen på Vesterbro.
Her vil vi foretage vores egen lille, uvidenskabelige undersøgelse ved at filme trafikken og registrere, hvor mange der cykler over for rødt.
Og kameraet er kun lige begyndt at optage, da den første cyklist ser stort på et rødt lys og drejer til højre ned ad Trommesalen. Denne forseelse bliver den første i en lang række.
I løbet af den næste halve time passerer 150 cyklister gennem lyskrydset. Heraf cykler 22 enten lige over krydset eller svinger til højre for rødt. Det svarer til, at 15 procent af cyklisterne overtræder færdselsloven.
Også blandt bilisterne er det så som så med respekten for det røde lys.
Da TV 2 Kosmopol i 2019 foretog en lignende optælling i krydset mellem Borups Allé og Hillerød, kørte 21 biler over for rødt i løbet af en periode på en time.
I undersøgelsen fra 2024 foretaget af Wilke og Rådet for Sikker Trafik svarer ni procent af de adspurgte bilister, at de i løbet af det seneste år bevidst har kørt lige over for rødt.
De bilister, som vi møder i Valby, kan godt genkende billedet, især i myldretrafikken.
- Der er det, som om folk lige prøver at snige den over til sidst, siger Mark Hansen, der bor i København.
Hvorfor tror du, det sker?
- Folk vil hellere tænke på sig selv og lige nå over i stedet for at vente – på trods af at det så betyder, at folk fra den anden side kommer til at vente på dem. Det er sådan noget, folk selv bliver irriterede over, men de samtidig gør sig skyldige i, siger Mark Hansen med et skævt smil.
Sander Jacobsen fra Østerbro husker stadig den ene gang, han kørte over for rødt.
- Det var til en køreprøve. Det gik ikke så godt, konstaterer han.
Hvorfor tror du, at folk gør det?
- Hvis man føler sig meget vigtig og har travlt, er det måske en beslutning, man tager. Men jeg kan ikke retfærdiggøre det i mit hoved, siger Sander Jacobsen til TV 2 Kosmopol.
18-årige Theis Pedersen fra Gundsømagle har lige fået kørekort, og har ikke selv prøvet at køre over for rødt - endnu, som han siger - men han har flere gange set andre gøre det.
- Det er mest om aftenen, føler jeg. Folk tror ikke rigtig, der er trafik, og så tænker de, at de bare kan køre igennem, siger han.
Theis Pedersen forstår godt, at det kan føles meningsløst at holde for rødt, hvis man er helt alene i krydset.
- Jeg har overvejet det et par gange, men aldrig gjort det. Når der ikke er nogen biler, og man bare holder helt alene og kigger rundt, kan jeg godt forstå, at folk er fristede, siger han.
Hvad siger videnskaben?
Men ét er, hvad vi oplever og forestiller os om, hvorfor andre kører over for rødt. Noget andet er, hvad forskningen siger om fænomenet.
Henrik Tingleff er psykolog og adfærdsekspert og forfatter til en bog med undertitlen ”Hvorfor vi kloge mennesker træffer så mange dumme beslutninger”.
Han har et bud:
- Mennesker er utrolig dårlige til konsekvensberegning. Vi har et meget kort perspektiv for konsekvensen, så vi overvejer kun lige de næste fire sekunder. Og hvis de næste fire sekunder gør det mere bekvemt for mig at køre over for rødt, så er det det, jeg gør, forklarer Henrik Tingleff.
- Man når ikke at tænke, at der kunne komme en bil rundt om hjørnet, som ikke har set en, eller at man bringer eget eller andres liv i fare. Der er vi slet ikke. Der er en meget kort konsekvensberegning: Ser det uproblematisk ud inden for de næste få sekunder, så handler jeg på det, siger han.
Mennesker er utrolig dårlige til konsekvensberegning
Samtidig har vi en veludviklet evne til at retfærdiggøre vores egne handlinger, forklarer eksperten:
- Mennesket er jo en herlig størrelse, som altid har en forklaring klar, når vi gør noget, der er amoralsk eller ulovligt: ”I den her ganske særlige situation, lige for mig, jeg har særligt travlt, jeg har et særligt vigtigt møde, der er slet ikke nogen trafik, jeg er lidt hurtigere, jeg har et bedre overblik end alle de andre… Så lige i den her situation kan jeg godt”.
Problemet er bare, at vi gentager det mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, og så får vi det gjort rigtig mange gange, siger Henrik Tingleff.
Og mens vi altid kan forklare egne handlinger, er blikket på andres opførsel i trafikken helt anderledes.
- Det er noget helt andet, når andre mennesker bryder loven. Når vi selv bryder loven, forklarer vi det ofte med situationen. ”Det var en ganske særlig trafiksituation, så derfor gjorde jeg det”. Når andre gør det samme, forklarer vi det med deres personlighed: ”De er uanstændige og uansvarlige, de bringer sig selv og andre i fare.”
På den måde kan vi blive ved med at gøre noget, der ikke er passende, og slå hårdt ned på dem, der gør det, siger Henrik Tingleff.
Spørg Os - Afstemning
_
”Mig først”-bevægelse
Forklaringen fra adfærdspsykologen stemmer godt overens med spørger René Agerups egne betragtninger i trafikken.
- Det er den her ”mig først”-bevægelse, der er i gang. Det er også det, man ser i supermarkederne, hvor folk står og råber ad kassedamen: ”Køen er for lang, jeg skal forrest.” Og det er lidt den samme mentalitet i trafikken, det der med, ”den kan jeg sgu godt nå. Det er mig, der lige skal frem først”, siger René Agerup.
Er der ikke nogen steder eller situationer, hvor man kan sige, at her gør det ikke nogen skade, at man lige drøner over eller rundt om hjørnet for rødt?
- Der er stadigvæk nogle færdselsregler, der skal følges. Og du kan jo ikke se, hvis der for eksempel kommer en motorcyklist eller en bil eller en anden cyklist, som måske ikke engang har lys på, som også lige kommer drønende. Du kan jo ikke nå at se det. Der er en færdselsregel for en grund. Man kan ikke rigtig legitimere at køre over, bare fordi der ikke er nogen. Er der rødt, så er der rødt, mener René Agerup.
René Agerup har ofte diskuteret emnet med de af sine venner, som ikke deler hans opfattelse.
- Der er jo nogle, der er sådan helt ”ah, nu må du kraftedeme slappe af. Der er jo ikke nogen, der kommer til skade.” Det er jo sådan lidt argumentet, siger han.
Men det giver René Agerup ikke meget for.
- Det kan godt være, at der ikke sker noget lige nu. Men som motorcyklist kan jeg bare sige, at det er virkelig, virkelig svært at se på cyklister, som kører frem for rødt, om de drejer til højre, om de kører lige ud, eller om de holder. Så det er sgu ikke helt så ufarligt, som man lige tror, siger han.
Du kan se historien i levende billeder her:
Tak til René Agerup for spørgsmålet!
Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder. Så kan det være, at det er dit spørgsmål, der går videre til afstemning næste gang.