Zoologisk Museum har en af verdens største samlinger - men ingen ved, hvor den skal flytte hen

Zoologisk museum flytter, men ingen ved hvor de godt 14 millioner genstande af høj videnskabelig værdi, som museets magasin rummer, skal opbevares. Der er nemlig ikke plads i det nye museum.

Den 23. oktober i år lukkede Zoologisk Museum, for at genopstå i et fælles naturhistorisk museum ved Botaniskhave i 2025, og netop nu er konservatorer ved at gøre de udstillede dyr klar til flytning.

Men langt størstedelen af museets samling har i årenes løb været skjult for offentligheden. 

Og det er den del af samlingen, der nu giver nu hovedbrud på Københavns Universitet, som står bag Zoologisk Museum.

Udstillingen på museet har hidtil fremvist omkring 3000 genstande, men der er 14 millioner genstande opbevaret på museets magasin. Og hvad der skal ske med dem, står hen i det uvisse.

For der er ikke plads til dem i det nye museum. 

Artiklen fortsætter under billederne...

Zoologisk museum har nemlig en af verdens største og ældste zoologiske samlinger med effekter, som er indsamlet for 400 år siden.

Blandt de mange genstande kan for eksempel nævnes mere end 400 kranier fra isbjørne, som er samlet over en periode på 200 år.

Det betyder, at de første kranier er fra tiden før verden blev industrialiseret, og ved at undersøge kranierne kan man se, hvilken påvirkning forureningen, som fulgte med industrialiseringen, har på dyrelivet. 

Der er en enorm stor forskningsinteresse i isbjørnekranierne, fortæller Nikolaj Scharff, som er samlingschef hos Zoologisk Museum, og forsætter:

- Man kan spore forurening i kranierne, og derved se, hvad der er sket i løbet af de sidste 200 år.

Men der er ikke plads til den store del af samlingen, som ikke er udstillet, i det nye samlede Naturhistoriske Museum i Botanisk Have.

- Kvadratmeterprisen er simpelthen for høj inden i byen, så vi bygger et magasin lidt uden for København, siger Nikolaj Scharff.

Artiklen fortsætter under billederne...

Lige nu er der så travlt med flytningen, at man slet ikke er gået i gang med af finde ud af, hvor det nye magasin skal bygges.

Og pengene til at bygge for er heller ikke fundet.

Alt fokus er på den store opgave det er, at gøre udstillingerne klar til den store flytning. Det betyder nemlig, at alle dyr skal tages ud af udstillingen og under konservatorernes nænsomme hænder, så de står flot, når det nye museum åbner.

Artiklen fortsætter under billedet...

De større dyr skal skilles ad, før de kan transporteres. Mange af de udstillede skeletter er opstillet, uden tanke på at de skal kunne flyttes. Og det gør konservatorenes arbejde besværligt. De kan simpelthen ikke opløse den lim, der holder skeletterne sammen.
De større dyr skal skilles ad, før de kan transporteres. Mange af de udstillede skeletter er opstillet, uden tanke på at de skal kunne flyttes. Og det gør konservatorenes arbejde besværligt. De kan simpelthen ikke opløse den lim, der holder skeletterne sammen.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Lorry

Når dyrene er færdigkonserveret, skal de opbevares i de gamle udstillinger, indtil den store flytning kan begynde om tidligst to år, når det nye Statens Naturhistoriske Museum forventes at stå færdigt.

Først derefter vil man tage stilling til, hvor den store samling skal flyttes hen. 

Så selvom der er lukket for publikum, så kommer Zoologisk Museum til at holde til i bygningen ved Jagtvej i flere år endnu. 

- Mit gæt er at vi er her 5-10 år endnu, men jeg kan ikke sige det med sikkerhed, fortæller Nikolaj Scharff til TV 2 Kosmopol.

Se hele indslaget her:

Her kan se videoen, om det omfattende arbejde det er, at flytte Zoologisk Museum.

Zoologisk Museum er en del af Københavns Universitet, og bygningerne er ejet af staten. 

Lejemålet er ikke opsagt endnu, så der er ingen planer for hvad der skal ske med bygningerne, når museet engang er flyttet ud.

Tak til Marianne Thorup fra Østerbro for spørgsmålet.


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik