For bilrejsende til og fra Stevns bliver en decideret skidt melding fra den lokale borgmester nu skudt til hjørne.
Fredag lød det således i en pressemeddelelse fra borgmester på Stevns, Anette Mortensen (V), at en mulig ny statsvej slet ikke bliver så god som ønsket, fordi vejen ikke må løbe nord om Hårlev og dermed spare borgerne for mest mulig pendlertid og flest mulige skattekroner.
Det - mente borgmesteren - stod klart, efter at Vejdirektoratet havde præsenteret en ny såkaldt VVM-undersøgelse, der undersøger hvordan miljø, trafik og økonomi bliver påvirket af den måske kommende statsvej.
Men det er slet ikke muligt for Anette Mortensen at drage så markante konklusioner. For Vejdirektoratets undersøgelse er mangelfuld, lyder nu den harske kritik fra professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh.
- Det, der er problemet her, er, at man ikke har lavet en fuld habitatvurdering af området. Før den er lavet, kan man ikke afgøre sagen eller sige noget meningsfuldt om, hvad der kan lade sig gøre, siger Peter Pagh til TV 2 Lorry.
Der er ingen undskyldning
I sidste uge fremlagde regeringen en plan for fremtidens infrastruktur, og her blev der sat penge af til en ny vej, der skal forbinde Sydmotorvejen og Rute 261 for at aflaste Strandvejen og Vordingborgvej i Køge. Vejen skal også give mere plads på de til tider tilsandede veje i Stevnsområdet, der har givet køkørsel i årevis.
Samtidig kom altså den nye VVM-undersøgelse, der nu er sendt i høring. Herefter skal politikerne - hvis der er flertal for regeringens forslag - afgøre, om vejen skal gå nord om Hårlev (forslag A) eller syd om Hårlev (forslag B og forslag B-b).
Forslag A har mange fordele. Den er kortest, giver hurtigere rejsetid og koster mindst, og derfor har et samlet byråd i Stevns Kommune, da også bakket entydigt om netop det forslag.
Forslag A krydser dog Vallø Storskov, og det kan give problemer, for i denne skov bor tre arter af flagermus, for hvem der “vurderes at være stor risiko for, at den økologiske funktionalitet ikke kan opretholdes.”
Af de tre arter er den såkaldte bredøret flagermus ganske central. Vejdirektoratet vurderer nemlig, at denne flagermus også bliver påvirket af vejbyggeriet i den nærliggende Vallø Dyrehave - et Natura 2000-område.
Og når det sker, kan Vejdirektoratet ikke nøjes med at lave den Natura 2000-væsentlighedsvurdering, de har lavet, mener professor i miljøret, Peter Pagh.
- EU-dommene siger, at hvis man konstaterer, der er en påvirkning, så skal der laves en fuld habitatvurdering. Der er ingen undskyldning, siger Peter Pagh, og henviser til en dom fra EU-domstolen i 2018.
Hvad vil du mene, at den habitatvurdering kan få af betydning?
- Jeg kan ikke vide, om det vil udelukke forslag A eller B, men det er jo også derfor, at man skal lave en habitatvurdering, siger Peter Pagh.
- Men selvom begge forslag viser skadelige vurderinger, kan man godt ende med at kunne vælge mellem begge løsninger, hvis bare man følger en række bestemmelser og fremgangsmåder, siger Peter Pagh.
Vejdirektoratet har ifølge Peter Pagh lavet en “meget omfattende” væsentlighedsvurdering, og derfor undrer det ham, at man ikke er “gået hele vejen og lavet en habitatvurdering.”
Og uden en habitatvurdering kan det altså ikke lade sig gøre at konkludere, om det ene forslag kan foretrækkes frem for det andet, mener Peter Pagh.
Ikke lagt i graven
På borgmesterkontoret i Stevns Kommune forklarer Anette Mortensen, at man fredag gik ud med nyheden: “VVM-undersøgelse siger 'nej' til vejføring nord om Hårlev”, fordi Vejdirektoratet havde oplyst kommunen om, at det ville være svært at lave en vej nord om Hårlev.
- Meldingen var, at det ikke var muligt. Men det er rigtig spændende med de nye oplysninger fra eksperten. Nu viser det sig, at vi skal have lavet en habitatvurdering, og den skal afdækkes, før vi lægger noget i graven. Det har vi bestemt ikke gjort endnu, siger Anette Mortensen til TV 2 Lorry.
Ønsker du, at linjeføring A skal gå gennem skoven med flagermus?
- Vi skal selvfølgelig både tage højde for naturen og de mennesker, der bor her. Vi skal finde den bedste løsning for os alle sammen. Det kan godt være, at vi skal gå på kompromis nogle steder for at nå dertil, men vi skal også kigge på tallene. Der er store udfordringer med at komme nordpå for vores borgere. Det er et problem, at man som pendler ikke ved, hvornår man kan hente børn og møde på arbejde, siger Anette Mortensen.
- Jeg har ikke forstand på flagermus ned i detaljen, og jeg ved ikke, om man kan lave foranstaltninger, så flagermusene kan leve der alligevel. Det skal vi kigge nærmere på, siger borgmesteren.
På Aarhus Universitet forholder professor i miljøret Ellen Margrethe Basse sig ikke til habitatvurdering eller ej. Hun vurderer dog på baggrund af Vejdirektoratets resume af VVM-undersøgelsen, at “det er helt rigtigt at opgive det alternativ, der er angivet som A”.
“Der skal meget tungtvejende hensyn til, før der kan gennemføres et projekt, der er en risiko for, at den økologiske funktionalitet for bilag IV-arter (blandt andet bredøret flagermus, red.) påvirkes,” skriver hun i en mail til TV 2 Lorry og fortsætter:
“Fravigelser kan (kun) foretages, hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning,” og at “fravigelsen ikke forhindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.”
Vejdirektoratet har ikke haft mulighed for at stille op til interview. I en skriftlig kommentar oplyser myndigheden dog:
”Vejdirektoratet har gennemført Natura 2000 væsentlighedsvurdering og miljøkonsekvensrapport i overensstemmelse med de gældende regler. Rapporterne ligger på projektets hjemmeside under baggrundsrapporter. Vi svarer gerne på konkrete spørgsmål til vores gennemførte miljøkonsekvensvurderinger og Natura 2000-væsentlighedsvurderinger af Stevns-projektet, hvis Peter Pagh eller andre måtte ønske en nærmere dialog om sagen.”
Høringsperioden løber nu frem til 4. juni.
