Skralde-app skal hjælpe endnu flere borgere med at sortere affald

Flere kommuner bliver tilknyttet en affalds-app, der kan hjælpe borgere med at sortere deres affald.  

Det kan være en stor forandring for mange at skulle begynde at sortere deres affald i mad, rest, plast, metal, papir og glas.

Samtidig kan det være vanskeligt at navigere rundt i, hvilken skraldespand mælkekartonen eller chipsposen skal i, når den er tom.

I Stevns Kommune og i Greve Kommune er den nye affaldssortering officielt skudt i gang fredag den 1. maj. Det betyder, at borgere skal til at sortere deres affald mere grundigt, end de før har gjort.

En app, der hedder Affaldsportal, skal være med til at hjælpe borgere med den nye affaldssortering og svare på de spørgsmål, der opstår hos borgerne, når de skal sortere deres affald.

Flemming Petersen, der er formand i Plan, Miljø og Teknik i Stevns Kommune, oplyser til TV 2 Lorry, at han håber, at så mange som muligt vil tage appen til sig, når de skal sortere.

- Appen er vigtig, fordi den tager borgerne i hånden, så de bliver kørt godt ind i systemet i starten. Og så borgerne på den måde får sorteret rigtigt, siger han.

Det er forskelligt i kommunerne hver især, hvornår de har fået implementeret deres nye affaldsordning. Det vil sige, at mere end 19 kommuner allerede har taget konceptet og Affaldsportal i brug.

I Lorrys sendeområde kan disse kommuner tilgå appen: 

  • Allerød
  • Brøndby
  • Dragør
  • Egedal
  • Fredensborg
  • Frederikssund
  • Gentofte
  • Gladsaxe
  • Glostrup
  • Greve
  • Helsingør
  • Herlev
  • Hillerød
  • Hvidovre
  • Høje-Taastrup
  • Køge
  • Lejre
  • Roskilde
  • Solrød
  • Stevns
  • Tårnby

Borgere tager godt imod appen

Efter appen blev fredag lanceret for første gang i Stevns Kommune, gik der ikke lang tid, før den blev et hit blandt borgerne.

Med appen er det muligt at tilmelde sig en SMS-ordning, hvor man kan føre en direkte dialog med skraldemændene, der kommer og tømmer ens affald.

På førstedagen har 2.000 ud af 11.5000 borgere på Stevns allerede tilmeldt sig ordningen.

Flemming Petersen oplyser, at appen skal give borgerne en nem adgang til en sorteringsguide, når de står og bliver i tvivl om, hvilket affald der skal i hvilken skraldespanden. 

- Inden den nye affaldsordning havde hver husstand kun to skraldespande, og nu har vi seks. Så appen skal hjælpe med at gøre det let for borgerne i dagligdagen, når man går til et nyt system, siger han.

Appen gør det muligt for borgerne at have en sorteringsguide lige ved hånden. Den giver samtidig borgerne mulighed for at rette direkte henvendelse til skraldemændene, hvis de har brug for at få tømt deres skraldespande oftere, eller hvis de mangler information omkring, hvornår deres skraldespand bliver tømt.

Her kan du læse mere om affaldssortering i Stevns Kommune.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik