I Tårnby er det nu lykkedes kommunen at smide en rockerklub på porten. I hvert fald indtil videre.
Fra onsdag må tilhængere af rockergruppen, der før var kendt som Satudarah, ikke længere bruge erhvervsejendommen Bjørnbakshus 12 i Tårnby som klubhus.
Det har Tårnby Kommunes kommunalbestyrelse besluttet ved et lukket møde tirsdag aften. Forbuddet er stemt igennem med hjemmel i samlingsstedsloven fra 2017, der også bliver kaldt for rockerborgloven.
- Vi kan ikke acceptere, at rockergrupper slår sig ned i det trygge lokalsamfund, vi har bygget op i Tårnby. Især ikke hvis det kan gå ud over vores unge, gamle eller erhvervsdrivende i området, siger borgmester Allan S. Andersen (S).
Selvom forbuddet om ophold er gældende fra onsdag, så kan sagen ankes de næste fire uger. Dermed kan borgmesteren ikke fejre sejren helt endnu:
- Man kan aldrig ånde lettet op, når der er ankemuligheder. Men i de fortilfælde, vi kender til i andre kommuner, har det virket efter forskrifterne.
Det er første gang, at Tårnby Kommune gør brug af rockerborgloven, men blandt andet København, Rødovre og Hvidovre kommuner har anvendt loven til at lukke klubhuse.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Samlingsstedsloven
Ifølge samlingsstedlovens paragraf 1 stk. 1 har kommunalbestyrelsen mulighed for at nedlægge forbud mod, at bestemte ejendomme bruges som samlingssted for en gruppe. Det gælder, hvis gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.
Et forbud i henhold til samlingsstedlovens paragraf 1 stk. 1 er gældende i tre måneder.
Anvendes ejendommen i denne periode som samlingssted for den omhandlede gruppe, kan der nedlægges et forbud mod anvendelse af ejendommen som samlingssted, der gælder, indtil kommunalbestyrelsen tilbagekalder det.
Samlingsstedsloven var en del af VLAK-regeringens Bandepakke III, der blev indført som en styrket indsats modrocker- og bandekriminalitet i 2017.
Kilde: Ritzau
Rockerborgsloven og grundloven
Forbuddet er kommet på plads efter måneders kamp. Tilbage i september sidste år oplyste kommunen, at rockergruppen havde planer om at slå sig ned på adressen.
Derfor gik man i gang med at se på, hvilke muligheder der var for at stoppe rockergruppens aktiviteter. Her er der blevet arbejdet med planloven og med samlingsstedsloven – og det er altså den sidste, der blev afgørende.
- Det har været en lang proces, fordi man går ind og rører ved nogle retsprincipper, der berører grundloven, så der har været partshøringer og andre relevante ting, der skulle afklares, før vi kunne stemme det igennem, siger Allan S. Andersen.
Det er meget omstændigt for os som kommune
Samlingsstedsloven, eller rockerborgsloven, er fra 2017 og giver kommunerne mulighed for at udstede et tre måneders forbud mod en gruppes ophold på en bestemt adresse, hvis det vurderes, at truslen mod beboerne i området er tilstrækkelig.
Loven har blandt andet været kritiseret for at krænke demokratiske principper.
- Det er meget omstændigt for os som kommune, men jeg forstår godt, at man skal en del igennem, siger borgmesteren.
Justitsminister vil gøre det lettere
Står det til justitsminister, Peter Hummelgaard (S), skal det i fremtiden være lettere for kommuner at smide bander og rockergrupper ud af ejendomme.
- Vi vil rigtig gerne have, at alle landets kommuner benytter sig af de eksisterende muligheder for at smide rockerklubber ud af deres lokaler. I den forbindelse ser vi på mulighederne for at udvide bestemmelserne for, at kommunerne kan udstede forsamlingsstedsforbud, siger justitsministeren til TV 2 Kosmopol.
Ifølge justitsministeren er kriterierne for brugen af rockerborgsloven nemlig begrænset af, at kommunen først kan sætte ind, når politiet har registreret en form for kriminalitet på stedet:
- Et af lovens kriterier er, at der skal være et vist omfang af politiaktivitet og utryghedsskabende adfærd. Det er ærgerligt, at man først har mulighed for at lukke ned for et kendt grupperings forsamlingssted, efter der har været kriminalitet.
Men er det ikke problematisk at lukke noget, før der er sket noget kriminelt?
- Jeg vil i hvert fald bede embedsmændene om at se på, hvordan det kan gøres lettere for kommunerne at smide dem ud, end det er nu.
Overordnet set er Peter Hummelgaard nemlig klar til at se på, hvordan man inden for grundloven og forsamlingsfrihedens grænser kan udvide de kommunale bestemmelser i kampen mod bande- og rockerklubhuse:
- Uanset hvor lidt vi bryder os om det, så har selv dybt kriminelle grupper rettigheder inden for vores retssystem. Min opgave er at indrette lovgivningen på så stærk en måde, så livet bliver gjort mest muligt surt for dem.
Amagerdrengen Hummelgaard
Peter Hummelgaard var i september forbi det nu forbudte klubhus sammen med Tårnbys borgmester.
For Hummelgaard, der selv er fra Amager og er vokset op under rockerkrigen i 1990’erne, har det stor betydning at se, at kommunen slår hårdt ned på rockeraktiviteter.
- Amager er inde i en positiv udvikling, men det har jo også historisk været et hårdt sted, hvor forskellige grupperinger har villet slå sig ned, blandt andet fordi de kan rekruttere mange unge med svær opvækst, og fordi det er tæt på Christiania, siger han.
Jeg vil bede embedsmændene om at se på, hvordan det kan gøres lettere for kommunerne at smide dem ud
I Tårnby gælder forbuddet mod rockeraktiviteter på Bjørnbakshus 12 i første omgang i tre måneder. Hvis forbuddet bliver overtrådt, kan der laves et nyt forbud, der gælder indtil kommunalbestyrelsen tilbagekalder det.
Derudover kan der laves et nyt forbud i op til to år efter forbuddets udløb, hvis ejendommen igen bliver brugt til klubhus for gruppen og dermed skaber utryghed i området.
TV 2 Kosmopol har været i kontakt med Københavns Politi, der oplyser, at nærpolitiet på Amager vil være ekstra opmærksomme på, om forbuddet på ejendommen bliver overtrådt.
