Krisepsykolog om ofrene i Field's: Dem, der gemte sig, har det værst

Krisepsykolog Michael Bruun tager os med ind i hovedet på de personer, der gemte sig eller flygtede for gerningsmanden i Field's. Og han giver gode råd til, hvordan du som pårørende til et offer skal reagere.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dem, der gemte sig fra gerningsmanden i Field's, i butikker og på toiletter, er givetvis dem, der har det allerværst i dag, dagen efter skyderiet i Field's, hvor tre personer blev dræbt.

Det vurderer krisepsykolog, Michael Bruun, fra Psykologgruppen mandag formiddag.

Han har allerede talt med flere ofre og har erfaring med krisepsykologi.

- Dem, der oplevede, de kunne komme væk, er mindre ramt end dem, der gemte sig og ikke vidste deres levende råd, siger han.

- De fleste gjorde alt, hvad de kunne for at komme væk. Dem, der gemte sig, følte sig kortvarigt i sikkerhed i et lukket rum med en låst dør. Men så gik det op for dem, at gerningsmanden jo kan skyde igennem døren. Den sikkerhed, de troede, de havde, den har de ikke alligevel, siger han.

Mange mennesker skjulte sig i flere timer i butikker og på toiletter, inden Field's blev sikret af politiet.

De flygtende kan ikke kende sig selv

Hos dem, der flygtede, kan andre tanker fylde: De kan ikke nødvendigvis kende sig selv i deres reaktion, siger Michael Bruun.

De fleste mennesker har nemlig en forestilling om, hvordan de vil reagere i sådan en situation, men det stemte ikke nødvendigvis overens med virkeligheden søndag.

- Nogle har måske i flugten løbet forbi nogen, der var kommet til skade uden at stoppe op. Eller nogen er faldet, og man løb bare videre. Det skal man lige synke og forstå, for det passer ikke ind i det billede, man har af sig selv, siger han.

Alle de mennesker, der var i Field's og tæt på skyderiet, deler typisk tanker som: "Kunne det have været mig?", fortæller han.

Gør det, der gør dig mest tryg

Hvad anbefaler du, man skal gøre, hvis man har været vidne til eller været tæt på skyderiet?

- Gør det, der gør dig mest tryg. Måske har du brug for at være sammen med andre, gå en tur eller bare være hjemme. Snak med andre om dine følelser og tanker. Acceptér, at du ikke kan overskue så meget i dag, måske du slet ikke kan overskue, hvad du skal spise til aftensmad. De første 24 timer er de værste, derefter begynder det at klinge af, siger han.

- Det kan være rart at gøre nogle praktiske ting som at slå græs eller pudse vinduer. Mange er påvirket af det uforudsigelige i den situation, så det giver én en følelse af kontrol, at tingene udvikler sig i den retning, man gerne vil have det.

Bør man tage kontakt til en professionel?

-  Jeg synes jo, man bør bestille en tid i dag eller i morgen. Græder man hele tiden, kan det være vigtigt at få hjælp i dag. Mange har måske kun bare brug for en enkelt eller to samtaler. Så har de en følelse af, at det går den rigtige vej. 

- Vi psykologer snakker typisk med personerne om at understøtte deres egne helende kræfter. Vi spørger, hvad de plejer at gøre i voldsomme situationer. Nogle går tur med en ven, andre går på arbejde, hvor tingene er som de plejer, nogle tager en dag eller to hjemme for at fordøje det, siger han.

Pårørende, spørg ind og respekter grænser

Hvordan kan man bedst hjælpe som pårørende?

- Det kommer an på personens reaktion. Jeg synes, man skal spørge ind. Få dem til at fortælle, hvor var de, da det skete:

  • Hvad det første, de tænkte på? 
  • Hvordan reagerede de fysisk: Var de handlingslammet eller tænkte de: Jeg skal i dækning.
  • Hørte de eller så de noget?
  • Var der ting, der gjorde særligt indtryk?
  • Er der nogle billeder, der popper op i hovedet på dem?

- Snak om det i en times tid, og hold så en pause og snak om noget andet. Så fordøjes det. Og lad det være op til den person, der er ramt. Respekter deres grænser. Hvis personen gerne vil hjem eller ikke gider at snakke mere, så er det også fint, siger han.

Og hvad hvis man oplever, at ens pårørende ikke vil snakke?

- Har man på fornemmelse, at personen holder igen, kan et være fordi personen fordøjer det. Men hvis du fornemmer, at personen holder igen, fordi han tænker "Det er noget pjat". Så spørg ind og sige: "Du virker stille, har du lyst til at snakke om det".

Der er flere steder, hvor man kan få hjælp, støtte og rådgivning mandag morgen, hvis man har brug det:

Sådan kan du finde hjælp:

  • Røde Kors' offerrådgivning i hovedstaden har døgnåbent og sidder på telefon 21 20 91 70
  • Børnetelefonen har døgnåbent for børn og unge, som har brug for at tale med nogen - du kan sms'e eller ringe på 116 111. Der er også mulighed for at chatte med Børnetelefonen.
  • Københavns Politi tilbyder psykologhjælp for vidner og personer, som har været i Field's søndag og har behov for hjælp. Adressen er Travbanehallen på Løjtegårdsvej 64 i Kastrup. Krisecenteret lukkede klokken fem mandag morgen, men genåbner klokken 12.00.
  • Klokken 09.00 åbner Røde Kors' hjælpelinje, hvor psykologer sidder klar til at hjælp. Det er på telefonnummeret 35 29 96 60. Hjælpelinjen har åbent fra klokken 09.00-15.00.
  • Kirken i Ørestad åbner mandag til fredag fra klokken 12.00-15.30 for "sjælesorg, lystænding eller blot samvær for dem, der har behov."


Kilde: Ritzau og dr.dk




Nyheder

20161130-150128-4-5960x3979ma

Relæ-skaberen Kim Rossen er død: "Havde stor betydning for den danske madscene"

rasmus lindbjerg

Har du hørt om ’brotox’? Skønhedsklinikker går målrettet efter mænd

Det gamle København

Se billederne: Engang var København én stor parkeringsplads

Vis mere
rwtw

Flere etageejendomme evakueret: Røgudvikling kan skyldes kemikalier

20170419-125531-A-1920x1281we

Bip bip bip:
Nu kan en del københavnere blive vækket af larm endnu tidligere

Vis mere