Ofre mindes foran Field's i aften - både kronprinsen og statsministeren deltager

I aften klokken 20:00 mindes ofrene for søndagens skyderi i Field's på Amager. Mindehøjtideligheden vil finde sted ved centerets hovedingang på Ørestads Boulevard.

Tirsdag aften kl. 20:00 samles københavnere udenfor shoppingcenteret Field's på Amager.

Det sker for at mindes ofrene for tragedien, der indtraf tidligt søndag aften i selvsamme center. 

Markeringen vil foregå foran hovedindgangen til Field's på adressen Ørestads Boulevard 88.  

Derudover drejer mindehøjtideligheden sig om at vise medfølelse for de pårørende og alle andre, der er berørte af situationen. Det skriver Københavns Kommune på deres hjemmeside.

- Vi skal kunne være i København, uden at der er vold og skyderier i vores gader. Vi kan selvfølgelig ikke acceptere, at vi ikke kan være i vores by, sagde overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) mandag aften til TV 2 Lorry. 

Aftenens program

Som nævnt vil københavnerne samles klokken 20:00 foran hovedindgangen i Field's.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil ligesom sin kollega overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) holde tale ved aftenens mindehøjtideligheden. 

Kronprins Frederik og prins Christian er blandt deltagerne ved en mindehøjtidelighed tirsdag aften for ofrene for skyderiet i storcentret Field's.

Det fremgår af Kongehusets hjemmeside.

Desuden vil den danske popstjerne Andreas Odbjerg komme og spille musik.

Koret Ungklang vil også synge ved aftenens markering. Det var dem, der fik landsdækkende opmærksomhed for nylig, da den tidligere amerikanske præsident, Barack Obama, besøgte København tilbage i juni. 

Smukt lød det, da koret sang "I Danmark er jeg født" for den 44. præsident for Amerikas Forende Stater, som i samme øjeblik trådte ud ad en bagindgang i hotellet d'Angleterre ved Kongens Nytorv.

Han spurgte, om de ville synge for ham. Det ville de gerne, så det gjorde de.

(Se, eller gense klippet herunder...) 

Koret Ungklang øvede i en lejlighed ved siden af d'Angleterre. Pludselig dukkede Obama op og spurgte, om de ville synge en sang for ham.

København står sammen

Det er Københavns Kommune med overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) i spidsen, der står bag den åbne invitation. Hun vil selv være til stede tirsdag aften. 

Hun mener, det er byens og kommunens forpligtelse at sørge for en markering af hændelsen. Det sker for at vise, at København står sammen, når tragedier af denne størrelse indtræffer.

Men det drejer sig også om at give borgerne mulighed for at manifestere, at de ikke vil finde sig i, at der bliver skudt i byrummet, forklarer overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) mandag aften.

- Jeg er dybt berørt af det. Når man selv er mor til en 18-årig og en 13-årig dreng, så kan man jo mærke det helt tæt på. Det ryster også mig, at man som mor ikke kan sende sit barn afsted på arbejde, og pludselig rammer det her som et lyn fra en klar himmel, sagde Sophie Hæstorp Andersen (S). 

Spærret vej grundet markering

Mindehøjtideligheden betyder også, at Ørestads Boulevard vil være spærret for biltrafik i begge retninger fra Arne Jakobsens Allé til Hannemanns Allé. Det vil den være fra kl. 04:00 til midnat, tirsdag d. 5. juli. Det vil dog stadig være muligt at passere med sin cykel og på gåben.

Ørestads Boulevard spærres for biltrafik i begge retninger fra Arne Jakobsens Allé til Hannemanns Allé tirsdag den 5. juli fra kl. 4.00 om morgenen til midnat..

(På billedet herunder kan du se, hvilken strækning af Ørestads Boulevard, der er spærret for gennemkørsel..) 

Mindehøjtideligheden finder sted på Ørestads Boulevard 88 - markeret med en grøn prik på kortet ovenover.
Mindehøjtideligheden finder sted på Ørestads Boulevard 88 - markeret med en grøn prik på kortet ovenover.
Foto: Københavns Kommune
Sophie Hæstorp Andersen (S) reagerer på skyderiet i Fields.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik