Elever på lovligt æblerov: Samler overskudsfrugt på Amager

Æblemost skal være en fast del af skoleskemaet. Det mener iværksætter, der samler havefrugt med børn på Amager.

I år har været et særligt godt æbleår. Det omskiftlige vejr er nemlig noget, der passer æbletræerne rigtig godt. 

Bliver det for varmt, har de ikke energi til at lave mange, store og saftige æbler. 

Problemet er bare, at alt for meget frugt ender med at ligge og rådne på jorden. 

Det méner Lya Moestrup i hvertfald, og hun har derfor startet projektet Frugtplukkerne. 

Formålet med Frugtplukkerne er ikke bare at samle overskudsfrugten. Projektet skal også lære børn og unge, hvordan naturens ressourcer udnyttes bedst muligt.

Derfor har 6.v fra Højdevangens Skole i den forgange uge samlet æbler ind i ni private haver på Amager, hvor beboerne har givet dem lov til at luske rundt.

-  Skoleforløbene er bygget sådan op, at jeg først underviser eleverne i iværksætteri. Forretningsmodellen er så her, at de skal plukke, moste og videresælge æblerne, forklarer Lya Moestrup til TV 2 Lorry.

Hvert år falder over en halv million havefrugter på jorden, hvor de rådner. 
Hvert år falder over en halv million havefrugter på jorden, hvor de rådner. 
Foto: Frugtplukkerne.dk

Hun har planer om til næste år at etablere et fast mosteri. 

- Ambitionen er jo, at det her skal implimenteres fast i undervisningen på Amager. Derfor skal vi have lavet et lille mosteri, hvor vi kan skylle, kværne, mose og presse æblerne, pasteuricere og tappe mosten. Det bliver ikke et stort Rynkeby, men det bliver af høj kvalitet, siger hun. 

Årets høst har givet 276 flasker frisk æblemost, der vil blive solgt i Urbanplanen til Lysfest den 12. november. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik