Kastrup Lufthavn: Ny udvidelse af Terminal 2 er åbnet

Akustisk live-musik og dans markerede torsdag eftermiddag åbningen af den nye udvidelse i Københavns Lufthavn.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nu kan de millioner af passagerer, der hvert år rejser til og fra Københavns Lufthavn besøge en række gourmetrestauranter, inden de sætter sig ombord på flyet i en ny og udvidet Terminal 2.

Københavns Lufthavn investerer i år en større udvidelse. En udvidelse og forbedring af lufthavnen der alt i alt koster 2 milliarder kroner. 

- Vi skal tilbage til slutningen af 1990’erne for at finde et tilsvarende investeringsniveau i lufthavnen. Vi har en ambitiøs udbygningsplan, som vi følger. I år har vi valgt at skrue endnu højere op for investeringstakten, lyder det fra Thomas Woldbye, der er administrerende direktør i Københavns Lufthavne A/S i en pressemeddelelse. 

Gourmetsmagning

Torsdag eftermiddag kunne lufthavnen endelig byde deres gæster indenfor til nye butikker og gourmetmad. Det skete med pizza- kaffe- og ginsmagning, akustisk musik og oplevelser i de mange nye restauranter og butikker.

De første forretninger åbnede allerede i juni 2018, mens resten af de nye butikker og restauranter torsdag sammen med resten af den 4000m2 store udvidelse dengang sagde Lise Ryevad, der er director for Airport sales i Københavns Lufthavn:

- Vi håber, at det nyudbyggede område vil fungere som et nyt samlingspunkt for rejsende i lufthavnen, hvor forskellige præferencer imødekommes af et bredt sortiment - uanset om du er til nichebarer, en klassisk burger eller blot en hurtig croissant og kaffe.

Udbygningen af lufthavnen (gult område)
Udbygningen af lufthavnen (gult område)
Foto: Københavns Lufthavn

Del af større udvidelse

Der er god grund til at udvide lufthavnen. 2017 blev det ottende år i træk med vækst i Københavns Lufthavn. Det var samtidig det mest travle år i lufthavnens historie med omkring 29,2 mio. rejsende. 

Dermed har lufthavnen oplevet konstant vækst siden 2009, hvor 19,7 mio. rejste igennem CPH. Siden 2009 har væksten i gennemsnit været på 5% årligt, ifølge Københavns Lufthavn. 

Tidligere i år åbnede Københavns Lufthavn en 100 meter lang bro, der løfter passagerer fra metroterminalen til sikkerhedskontrollen over Terminal 3. Gangbroen er Danmarks længste indendørs bro. 

I videoklippet her, kan du tage en selv tur over gangbroen: 

 

 

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_


Vis mere
hus

Ejer får lov til at rive omdiskuteret hus i Køge ned

Milan Rahim

Dræbte 19-årig rapper:
Nu er dommen faldet

Vis mere