Politiker lækkede oplysninger i terrorsag: Får bøde på 10.000

Københavnerpolitikeren Finn Rudaizky idømmes bøde for brud på tavshedspligt.

Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti i København idømmes en bøde efter at have lækket fortrolige oplysninger til journalister om terroristen Omar Abdul Hamid el-Hussein.

Dommen faldt torsdag eftermiddag i Københavns Byret, hvor politikeren blev idømt en bøde på 10.000 kroner. 

Anklager Søren Harbo havde krævet en fængselsstraf på 30 dage.

Han mente, at sagen var så alvorlig, at straffen skulle gøres ubetinget.

Det krav fulgte retten ikke, og politikeren modtog i stedet en bødestraf.

Politikeren har under hele retssagen nøgtet sig skyldig og har krævet at blive frifundet.

Finn Rudaizky er tiltalt for at lække private oplysninger om terroristen Omar el-Hussein og dennes familie umiddelbart efter hans angrebene mod Krudttønden og synagogen i København i 2014.

Finn Rudaizky selv har erkendt, at han efter aftale med en journalist fra BT først stillede en række spørgsmål om Omar el-Husseins private forhold til blandt anndet kommunens socialforvaltning, hvorefter han videregav svarene til først BT og siden Berlingske - men han fastholder, at han er uskyldig, da han ikke mener, at oplysningerne burde have været omfattet af tavshedspligt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik