Afsætter en milliard til sundhedsvæsenet: Formand i Region H ser på dem, der har det "rigtig hårdt"

De ekstra penge skal især bruges på at fastholde personalet, lyder det fra formand i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S).

Én milliard kroner skal hjælpe et trængt sundhedsvæsen.

Sådan lød det søndag aften fra finansminister Nicolai Wammen (S), der sammen med SF, de radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne har fundet pengene som en delaftale til finansloven for 2022.

Pengene skal gå til at fastholde sundhedspersonale og få sygehusene gennem en "ekstraordinær svær vintersæson".

Og de ekstra finanser falder på et tørt sted, mener Lars Gaardhøj, der er regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

- Folk har allerede løbet hurtigt i lang tid, og nu beder vi dem om at gøre det igen, siger han til TV 2.

Regionernes valg

Pengene fra aftalen går til hele sundhedsvæsenet, og det er op til regionerne at bestemme, hvad midlerne skal bruges på.

Lars Gaardhøj er dog ikke i tvivl om, at en del af pakken i hans region skal gå til at fastholde personalet i sundhedssektoren. En gruppe, som blandt andet tæller sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, jordmødre, bioanalytikere, portører og læger, lyder det.

Ledelseslaget skal dog ikke gøre sig forhåbninger om at få ekstra nuller på lønsedlen.

- Det er ikke dem, jeg kigger på først. Jeg kigger på dem, som står ude i klinikken. Dem, som har haft det rigtig hårdt. Det er ude på vores afdelinger, at der skal ske noget i første omgang, siger regionsrådsformanden.

Det er dog endnu ikke besluttet, præcis hvad pengene skal bruges til. Derfor ser Lars Gaardhøj nu ind i forhandlinger med både hospitalerne og de faglige organisationer på området om, hvordan pengene bruges "bedst muligt".

Hovedpunkter i aftalen

Der afsættes én millard kroner til at styrke sundhedsvæsenet henover vinteren. Regionerne fordeler pengene, og de kan tilgodese alle personalegrupper i sundhedsvæsenet.


Ordningen om "ingen modregning i pension som følge af corona-relateret ekstraindtægt" forlænges til og med 2022. Der afsættes desuden penge til at administrere den ordning.


Der afsættes 11,3 millioner kroner i 2022 og 11,8 millioner kroner i 2023 til at nedbringe sagspuklen for ansøgninger fra sundhedspersonale fra tredjelande. 

En glædelig vinterpakke

Det er dog ikke kun hos regionerne, at smilene er store i kølvandet på aftalen.

Også fagforeningen FOA og Fagbevægelsens Hovedorganisation er tilfredse med udsigten til en ekstra milliard til det danske sundhedsvæsen.

- Det er nødvendigt at finde løsninger på det akutte problem, som coronaepidemien skaber, siger forbundsformand i FOA Mona Striib i en pressemeddelelsen.

Samtidig glæder formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard sig over, at pengene ikke på forhånd er øremærket til en bestemt personalegruppe.

- Medarbejderne i sygehusvæsenet oplever et meget stort pres. Derfor er det godt, at det er lykkedes at lande en aftale, som helt ekstraordinært sikrer flere midler til særlige midlertidige indsatser og til alle personalegrupper, som yder en ekstra indsats, siger hun i en pressemeddelelse.

Dog peger forbundene på, at pakken udelukkende er en midlertidig løsning.

Udfordringer med lønforskel og utilfredshed vil ikke kunne afhjælpes med den ekstra milliard, som nu ligger klar til regionerne, lyder det fra fagforbundene, og det samme mener Dansk Sygeplejeråd.

DSR: Løser ikke historisk lønefterslæb

- Det her er en midlertidig hjælp til de store problemer i sundhedsvæsenet - men vi har endnu til gode at løse de grundlæggende problemer med mange års underfinansiering og alt for stor travlhed. Og det løser ikke det historiske lønefterslæb for sygeplejersker og andre kvindedominerede faggrupper, siger Grete Christensen, der er formand i Dansk Sygeplejeråd 

- Vinterpakken her gør ingen sommer. Der ligger stadig et meget stort arbejde foran os, for at skabe ordentlige forhold – både på sygehusene og ude i kommunerne, siger hun.

Alle landets regioner aflyser i øjeblikket planlagte operationer og behandlinger.

Det skyldes et stigende antal af indlagte med covid-19, men også mangel på arbejdskraft.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik