Tirsdag begyndte retssagen mod en 29-årig mand, der er tiltalt for drabet på højgravide Louise Borglit tilbage i 2016.
Drabet fandt sted i Elverparken i Herlev en novemberaften, hvor Louise Borglit var ude at lufte sin søsters hund, da hun blev dræbt af adskillige knivstik.
Sagen har fået stor omtale. Både fordi drabet var uopklaret i mange år, men også fordi, at politiet benyttede sig af en helt særlig metode for at få et gennembrud i sagen.
Under grundlovsforhøret i maj sidste år kom det nemlig frem, at politiet tilbage i 2020 havde valgt at indsætte en hemmelig politiagent under navnet 'Frank' i Enner Mark fængsel. Man havde nemlig en mistanke om, at den nu sigtede i sagen, der allerede sad inde for anden kriminalitet, kunne have en relation til sagen.
Netop brugen af politiagenten var udset til at blive et stort stridspunkt mellem anklager og forsvarer. Og det skulle da også vise sig at blive omdrejningspunktet for første del af retssagens første dag.
Aldrig tidligere sket i Danmark
Det er aldrig tidligere sket i Danmark, at politiet har infiltreret et fængsel med en indsat politiagent, der potentielt kan få så stor betydning for en retssag.
I Enner Mark fik politiagenten 'Frank' mulighed for at få en relation til den 28-årige mand. Blandt andet fik de lov til at besøge hinanden, og de var på gårdture sammen. Efterfølgende blev 'Frank' løsladt, men kom gentagne gange på besøg i fængslet hos den sigtede.
Relationen blev så tillidsfuld, at den sigtede ifølge anklager i sagen, Bo Bjerregaard, åbnede sig op for ’Frank’ og i detaljer fortalte om drabet i Elverparken.
I første omgang havde politiet indsat agenten i fængslet uden en dommerkendelse, men da fællesskabet var etableret, sagde en dommer god for, at der blandt andet blev opsat rumaflytning, således at 'Franks' samtaler med den sigtede er blevet optaget undervejs. Ifølge anklageren er han i besiddelse af 73 klip, hvor der tales om Louise Borgilt-sagen.
Det helt store spørgsmål, som rejste sig i løbet af retssagens første dag, var dog, hvorvidt optagelserne kunne bruges som bevismateriale i sagen?
Forsvarer: En ufrivillig afhøring
Ifølge den tiltaltes forsvarer, Christina Schønsted, var der tale om en ufrivillig afhøring i forhold til samtalerne med politiagenten ’Frank’, da den nu tiltalte ikke var klar over, at han talte med politiet.
- Det siger jo fuldstændig sig selv, at hvis min klient var klar over, at han talte med en politiagent, så havde han ikke sagt noget, lød det fra Christina Schønsted.
Hun forholdte sig også kritisk over for, at hendes klient ikke havde haft adgang til de samme rettigheder, som en sigtet person normalvis har. Det vil sige retten til at blive gjort bekendt med sigtelsen, retten til en forsvarer, og retten til at blive oplyst, at man ikke har pligt til at udtale sig.
- Når mistanken har rettet sig i så kraftig grad mod min klient, at man indsætter en politiagent, så følger det, at han har ret til at blive sigtet og ret til en forsvarer, sagde hun.
Ligeledes mente Christina Schønsted, at anklagemyndigheden, for at kunne anvende optagelserne, skal kunne fremlægge andre reelle beviser i sagen.
Og der var hun ikke på linje med anklagerens opfattelse af sagens materiale: at der hverken er gerningsvåben, dna eller vidner.
Blev ikke tvunget til at tale om sagen
Fra anklagerens side lød det omvendt, at optagelserne mellem den tiltalte og politiagent var lovligt tilvejebragt.
I og med, at den 29-årige tiltalte ikke var sigtet på daværende tidspunkt, mente Bo Bjerregaard ikke, at han burde have været vejledt om en sigtets rettigheder.
Derudover lagde han stor vægt på, at den tiltalte ikke var blevet tvunget til at komme med udtalelser, men af egen fri vilje var begyndt at tale om sagen og gentagne gange var vendt tilbage til den.
- Der er tale om spontane og fuldstændig uprovokerede udtalelser, der på ingen måde er fremprovokeret eller kan sidestilles med en almindelig politiafhøring.
- Jeg mener ikke, at tiltalte på nogen måde er blevet lokket eller forledt til at komme med sine udtalelser, sagde anklageren.
Optagelserne tilladt som bevis - for nu
Efter en kort votering kunne de juridiske dommere løfte sløret for, hvorvidt optagelserne måtte bruges eller ej.
Fra dem lød det, at de ikke fandt grundlag for på forhånd at forhindre anklager Bo Bjerregaard i at føre optagelserne fra fængslet som bevis.
De tre dommere lagde i deres afgørelse vægt på, at der var tale om efterforskningsskridt, som retten havde tilladt på forhånd.
Derudover sagde de også, at forsvaret havde mulighed for at anfægte beviserne i løbet af sagen. Dermed blev optagelserne tilladt som bevis for nu.
Før sagens begyndelse kaldte tidligere drabschef Jens Møller det for "altafgørende", at optagelserne kunne afspilles i retten.
Anklageren i sagen går efter, at den 29-årige skal idømmes fængsel på livstid. Subsidiært forvaring, som er en tidsubegrænset straf, som man kun idømmer særligt farlige personer.
Den tiltalte nægter sig skyldig.
