Hun lavede optagelser til TV 2-dokumentar – nu er hun hjemsendt

Hver dag efter arbejde lavede Anne Andreassen en videodagbogsoptagelse, hvor hun opsummerede dagligdagen som ansat på plejehjemmet Nørremarken i Køge.

Noget, hun kalder "virkelig grænseoverskridende."

- Men det skulle gøres, for det her skulle ud – også selvom jeg vidste, at det ville få konsekvenser for mig selv. Når man har sagt A, så er man også nødt til at sige B, siger Anne Andreassen, da TV 2 mødes med hende tidligt torsdag morgen i et parcelhus i Herfølge.

Hun er med i TV 2s dokumentar 'Opråb fra plejehjemmet', der skildrer det, eksperter betegner som omsorgssvigt på plejehjemmet Nørremarken.

Dokumentaren er udkommet torsdag, men allerede lang tid før har Anne Andreassens medvirken vendt op og ned på hendes hverdag.

Først og fremmest, fordi hun ikke har været på arbejde i knap halvanden måned.

Fik besked om brud på tavshedspligt i e-Boks

Da TV 2 for cirka fire uger siden henvendte sig til Køge Kommune for at konfrontere de ansvarlige ledere, blev Anne Andreassen 23. september kaldt til tjenstlig samtale på kommunen sammen med en HR-medarbejder. Her fik hun at vide, at hun ikke skulle møde på arbejde.

Siden fik hun en besked i e-Boks om, at hun havde brudt sin tavshedspligt blandt andet ved at videregive kontaktoplysninger på pårørende og optagelser fra en beboers lejlighed. Anne Andreassen erkender, at hun har gjort det – men hun siger også, at kontaktoplysningerne lå frit fremme på kontoret, og at hun ikke har udleveret personfølsomme oplysninger.

Artiklen fortsætter under billedet

Indtil videre er hun hjemsendt til 27. oktober, hvor hun skal til endnu en tjenstlig samtale på Køge Rådhus. Det viser dokumenter, som TV 2 har set.

- Selvom det, plejehjemmet gør, formentlig er juridisk korrekt, mener jeg, at det var det rigtige, jeg gjorde, siger Anne Andreassen.

Ved siden af Anne Andreassen sidder Vinni Hansen og nikker. Hun er 72 år – 49 af dem har hun arbejdet på Nørremarken – og hun optræder også i dokumentaren.

Artiklen fortsætter under billedet

- I mine øjne er det, Anne har gjort, småting. Hvis hun skal gå, og de, der har ydet omsorgssorgssvigt, bliver, så giver det ingen mening. Hvor er retfærdigheden i det?, siger hun.

- Det her handler om at være modig

Vinni Hansen var ellers først tilbageholdende, da hendes kollega hev hende til side for at fortælle, at hun var en del af dokumentarprojektet. Kulden spredte sig i hendes fingre – et tegn på, at hun blev nervøs.

- Men jeg sagde faktisk ja til at være med med det samme, for hvis ikke jeg gjorde det, var jeg en kryster. Det her handler om at være modig, siger Vinni Hansen.

Hun håber, at dokumentaren kan få fokus på, at plejehjemmene netop er de ældres hjem og derfor skal være trygt og værdigt at bo i for dem. Et ansvar, der ligger hos de ansatte og hos ledelsen.

- Der altid er en smule, man kan få ud af et menneske, uanset hvor dement personen er. Det er meget værdifuldt, og det er også noget af det, der gør, at jeg holder så meget af mit arbejde, siger hun.

Anne Andreassen og Vinni Hansen fortæller, at de i flere år havde forsøgt at gå til plejehjemmets leder for at få fokus på de problematiske forhold på Nørremarken.

Der var de fysiske: Piller, der ikke blev givet. Frokost, der blev glemt i køleskabet. Resterne af afføring på møbler. Og bunker af skrald på gulvet.

Og så var der den psykiske: En rå tone medarbejderne imellem og fra ansatte til beboere, hvor der kunne blive sagt ting som "dumme kælling" og "fis ind på dit værelse, jeg gider ikke se på dig", en så godt som ikkeeksisterende respekt mellem dags-, aften- og nattevagter, og pauser, der var meget længere end det, der var normeret.

Anne Andreassens frustrationer begyndte allerede, da hun for fire år siden startede som afløser på plejehjemmet. Inden da havde hun arbejdet 22 år med unge, men det, hun oplevede på sin nye arbejdsplads, chokerede hende. Hun og Vinni Hansen kalder det en "kultur af ligegyldighed", der var umulig at lave om.

- Uanset hvor meget, ledelsen blev gjort opmærksomme på problemerne, ændrede det ingenting. De, der skabte problemerne, var der stadigvæk – måske fordi man ikke kunne undvære hænderne, siger Vinni Hansen.

Svært ved at se hinanden i øjnene

Både hun og Vinni Hansen understreger, at det ikke er al personalet, der er en del af problemet. Tværtimod er flere af deres kollegaer dygtige til og omsorgsfulde i deres job. Men den tone, der prægede stedet, og behandlingen af de ældre var, ifølge Anne Andreassen, ubærlig at være vidne til.

Derfor var hun afklaret om at medvirke i dokumentaren, selvom det ville få konsekvenser i forholdet til kollegaerne. Det har især Vinni Hansen mærket.

For mens Anne Andreassen ikke har været på Nørremarken i en håndfuld uger, er Vinni Hansen fortsat med aftenvagterne på plejehjemmet. Visse kollegaer har haft svært ved at se hende i øjnene eller har sagt direkte, at de ikke kunne holde ud at se på hende.

- Jeg kan godt forstå, at man er frustreret over at være blevet taget med fingrene i kagedåsen. Men det har været iskoldt, og et eller andet sted synes jeg, at de burde lægge sig ned og sige undskyld. Ikke til mig, men til beboerne, siger Vinni Hansen.

Anne Andreassen ser ned på sin telefon, der lyser. Der tikker en besked ind fra en af hendes kollegaer.

- Lige set dokumentaren. Fik helt tårer i øjnene. Du gjorde det så godt, læser hun op.

Frygten for aldrig at blive ansat igen

Den sidste måned har været "meget intens" for både Vinni Hansen og Anne Andreassen. De har ringet sammen flere gange dagligt for at tjekke ind hos, berolige og spejle sig i hinanden. De er enige om betydningen af ikke at være alene.

- Meget, lyder det unisont fra dem.

Anne Andreassen har frygtet alt fra, at ingen ville ansætte hende i fremtiden, til responsen på sociale medier.

- Jeg har gået rundt om mig selv og været virkelig stresset, selvom tiden har virket til at stå stille. For jeg har ventet på noget, jeg ikke har vidst, hvad ville være, siger Anne Andreassen.

Men nu, hvor dokumentaren er ude, sidder hun tilbage med følelsen af forløsning. Og et håb om, at andre kan gribe det, hun og Vinni Hansen har sat i gang.

- Nu har vi gjort det, vi kunne og havde pligt til. Nu er det andre, der skal sætte det i søen, der skal til for forandre det her, siger Anne Andreassen.

I køkkenet ved siden af sidder Vinnie Hansens mand med fjernsynet tændt. TV 2 NEWS kører, og han råber begejstret, da døren åbner:

- Både Jakob Ellemann og Pape er på nu! De reagerer alle sammen!

I et skriftligt svar til TV 2 skriver Camilla Meyer, der er Ældre- og Sundhedschef i Køge Kommune, at hun "som arbejdsgiver ikke har mulighed for at kommentere på konkrete sager, hvor en medarbejder er involveret" og henviser til fortroligheden i et ansættelsesforhold. Men:

- Vi gør os altid umage for at skabe en så god og ordentlig proces som muligt i den kontekst, vi arbejder i, lyder det.