Mor og baby ramt af tagsten i Roskilde

Tagstenen faldt fra en høj bygning, hvor håndværkere var i gang med at arbejde.

En mor og hendes baby er blevet ramt af en tagsten, der er faldet ned fra en høj bygning i gågaden i Roskilde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2.

- Tagstenen ramte først en kvinde og efterfølgende kvindens baby, der lå i en barnevogn, siger Maria Sander Hansen, der er kommunikationsmedarbejder i politikredsen.

Kvinden og babyen blev bragt til hospitalet med ambulance, men deres tilstand er umiddelbart ikke kritisk, og de var begge ved bevidsthed i ambulancen.

Ulykken skete i Skomagergade omkring klokken 10.30.

Bygningen skal undersøges

Brandvæsenet er blevet tilkaldt og arbejder på at sikre bygningen, så flere tagsten ikke falder ned og rammer forbipasserende.

Politiet skal nu efterforske, om nogen kan stilles til ansvar for ulykken.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Brandvæsenet har hejst folk op for at tilse bygningen.
Brandvæsenet har hejst folk op for at tilse bygningen.
Foto: Presse-fotos.dk

Umiddelbart er det ikke relateret til vejret, som fredag byder på kraftig vind og snefald.

- Der var nogle håndværkere, der arbejdede på bygningen, fortæller Maria Sander Hansen.

Hun beskriver bygningen som "forholdsvis høj" uden at kunne angive det nærmere.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik