Et kvantespring skal være med til at vriste Danmark fri af afhængigheden af russisk gas. Midlet til at nå dertil får det dog til at løbe koldt ned ad ryggen på flere borgmestre.
Regeringens ambition lyder nemlig at firdoble produktionen fra solcelleparker og landvindmøller frem mod 2030, skriver regeringen i udspillet 'Danmark kan mere II'. Altså satse benhårdt på en energiproduktion, som vi i Danmark er noget nær verdensmestre i.
For landvindmøllernes vedkommende betyder regeringens udspil en fordobling af den vindenergi på land, der produceres i dag.
Og det er faktisk "teknisk" set muligt at lykkedes med det, mener Kenneth Thomsen, der er leder på Institut for Vindenergi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
- Det er klart, at det kommer til at blive dyrt ligesom andre store infrastrukturprojekter. På den tekniske side er der ikke noget, der forhindrer os i at gøre det. Der er ikke noget i det, der er simpelt, men vi har de tekniske løsninger til at få det gjort, siger Kenneth Thomsen.
Nu må det være nok
I slutningen af 2019 havde Danmark ifølge ifølge Danmarks Statistik 4180 landvindmøller. Danmarks Statistik oplyser til TV 2, at antallet – også fordelt på kommuner – ikke har ændret sig “markant” siden.
Skal Danmark nå en fordobling af produceret vindenergi fra landvindmøller, vurderer Kenneth Thomsen, at det nok skal nås ved “en kombination” af at erstatte eksisterende vindmøller med nyere og bedre modeller samt at tilføje helt nye.
Men at have vindmøller stående i baghaven er bestemt ikke en idé, der er groet hos mange kommuner, der nu melder hus forbi. Også selvom flere kommuner ikke har én eneste.
Ringkøbing-Skjern er stedet, hvor man finder flest vindmøller i Danmark. 255 styk er at finde i den vestjyske kommune.
Og nu må det også være nok, siger borgmester Hans Østergaard (V):
- I første omgang tænker jeg, at der må være nogle andre borgmestre, man må prikke på skulderen. Der er mange andre kommuner ikke bare inde i landet, men også langs det vestjyske, som ikke tilnærmelsesvis har taget deres del. I hvert fald ikke i forhold til os, siger han.
Hvilke tænker du på?
- Jamen, jeg tænker på, at mange kommuner ikke – for at sige det ligeud – har haft hår nok på brystet til at gennemføre de vindmøller.
Men hvilke specifikke kommuner kunne godt tage nogle flere?
- Der er så mange. Det tror jeg såmænd ikke, at jeg ønsker at sætte navn på. Men man kan jo se det på et kort.
"Tudegrimme"
Hans Østergaard og Ringkøbing-Skjern Kommune har taget sin del af læsset, mener borgmesteren, men kommunen er også bebyrdet af omstændighederne. Det blæser simpelthen mere i Vestjylland end mange andre steder i landet.
- Det afgørende for succesfuld implementering af vindkraft er vindressourcen, og der er gode forhold i visse landsdele, mens de er mere begrænsede andre steder. Derudover skal der naturligvis tages hensyn til naboer, og til hvor tæt folk bor, siger Kenneth Thomsen fra DTU.
Det er Hans Østergaard sådan set enig i:
- Det er også en del af grunden til, at vi har taget vores ansvar, siger han.
Det er ikke, fordi at der ikke er plads nok til yderligere vindmøller i Ringkøbing-Skjern, fortæller borgmesteren.
- Men nogle synes, at de er tudegrimme at se på. Når det er svært, er det da også på grund af borgeres protester, siger han.
Nordsjællandske kommuner har ikke en eneste
For Hans Østergaard er det heller ikke helt nemt at få øje på rimeligheden i, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal have 255 landvindmøller, når andre kommuner ikke har en eneste.
I det østligste Danmark har flere kommuner i Nordsjælland og omegnskommuner til København et stort rundt nul i antal af landvindmøller.
Det er tilfældet hos blandt andre Hørsholm, Fredensborg og Lyngby-Taarbæk Kommune.
- I Hørsholm er vi jo en fuldt udbygget kommune, og vi har heller ikke i år arealerne til vindmøller. Der er ikke steder, som er ubebyggede og har mulighed for at have vindmøller. Jeg kan ikke se, hvor vi kan placere vindmøller overhovedet. Det vil jeg være helt ærlig at sige, lyder det fra Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K).
Der er simpelthen ikke plads til én eneste?
- Som borgmester i Hørsholm kan jeg ikke se, hvor bare den ene placering skulle være. Man kunne selvfølgelig se på, om man måtte anvende fredede arealer, siger han.
Er det rimeligt, at I ikke har en eneste?
- Man må jo kigge på alle de arealer, der findes i landet. Når store virksomheder er ude at se, om de kan placere sig i Hørsholm, får de også et nej, for der er ikke plads.
Dertil kommer – og det erkender Morten Slotved gerne – at vindmøller i manges øjne og ører er grimme og larmer, og at foreslå vindmøller falder sjældent i god jord hos borgerne.
- Det er ikke en sællert, siger han.
Det blæser altså mere i Jylland
Fredensborg Kommune døjer med samme udfordringer, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).
Det blæser ikke særlig meget i Fredensborg Kommune, fortæller han, men skulle man opføre vindmøller, kunne det bedst betale sig i Nivå Bugt. Det har han undersøgt på forhånd. Det ville imidlertid ikke bidrage til regeringens ambition for vindmøllerne på land.
- Jeg anbefaler, at man stiller dem op, hvor det bedst kan svare sig for de penge, man betaler for vindmøllerne, og det blæser altså mere i Jylland, end det gør i Fredensborg Kommune, for nu at sige det ligeud, siger han.
Solceller ville for Fredensborgs vedkommende være en langt bedre løsning, mener borgmesteren.
- Du kan få et kort fra dem, der hedder Green Power Denmark, hvor du kan se, hvor det blæser mest, og der skal man sætte dem op efter min mening. Så kan jeg godt forstå, at der er borgmestre, der synes, at de har rigeligt, men sådan er det, hvis man skal have mest for pengene, siger Thomas Lykke Pedersen.
Green Power Denmark er erhvervsorganisation for energisektoren i Danmark, og de får spørgsmålet:
Er det rigtigt, at det simpelthen ikke vil give mening at sætte en vindmølle op i Fredensborg, Hørsholm eller Lyngby-Taarbæk?
- Nej. Det synes jeg helt generelt ikke, at det er, siger Kristine Grunnet, der er afdelingschef i Green Power Denmark:
- De har en pointe i, at de ikke har så meget plads, som andre kommuner har, og vindressourcen de steder er heller ikke den allerbedste. Men det betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre, siger hun.
Lyngby-Taarbæk har vindmøller... på museum
Lyngby-Taarbæk Kommune har skam en mølle, og den kan "male mel og alt muligt”. Møllen står bare som en rekvisit på Frilandsmuseet, fortæller borgmester Sofia Osmani (K) med en kæk bemærkning.
- Jeg er i tvivl, om vi overhovedet kan opstille vindmøller noget sted, for der er nogle krav til, hvor langt der skal være til beboelse, når man opstiller dem. Det, tror jeg, bliver svært i en kommune som vores. Jeg tænker heller ikke, at København har nogen, siger hun.
København har faktisk 12.
- Det må være nogle små vindmøller.
Du kan jo også tage en lille én.
- Men dem bygger man vel ikke længere. Altså, hvis der er et sted, hvor man kan opstille en vindmølle, hvor den overholder alle krav, der skal være til støj og alt muligt andet, så tager jeg gerne en vindmølle. Jeg har bare ikke fantasi til at forestille mig, hvor den skulle stå, siger Sofia Osmani.
Regeringen skriver i udspillet, at den vil gå i dialog med kommunerne om øget udbygning af vedvarende energi på land, og den vil præsentere et katalog med konkrete initiativer, der skal understøtte udbygningen.
Borgmestrene, som TV 2 har talt med, har ikke på nuværende tidspunkt hørt fra regeringen.
