Politiker vil forbyde mobiler i skolen – men det rammer helt skævt, mener forskere og unge

Mobilforbud kan strække sig fra folkeskoler til gymnasier, mener folketingspolitiker, men det er ikke en politisk beslutning, lyder det fra flere.

En stor del af de danske folkeskoler har allerede regler for mobiler i skoletiden, men står det til Moderaternes børne-, undervisnings- og trivselsordfører, Rasmus Lund-Nielsen, skal der være regler for alle. Og han går gerne langt med det.

Han taler for et forbud mod mobiler i folkeskolen fra statens side, for det vil i hans øjne have flere positive end negative effekter på både trivsel og læring.

- Der er dokumentation for, at det hæmmer koncentrationen. Bare at have den ved siden af dig reducerer din kognitive evne. Det er et problem, når vi gerne vil udfordre vores elever på et højt niveau, og så går det jo ikke, at deres indlæringsevne bliver hæmmet, siger han til TV 2.

Forslaget om forbud står indtil videre for egen regning og er ikke en del af Moderaternes politik endnu, understreger han, men trivselsordføreren vil generelt gøre op med det, han kalder en laissez faire-holdning til skærme, og den rolle, de spiller i børn og unges opvækst.

Blandt andet også i forhold til søvn og trivsel.

Derfor ser han personligt også gerne, at der på gymnasier som minimum indføres politikker for mobiler, og at man bør overveje et totalt forbud.

- For mig er det vigtigt at starte debatten. Et forbud er den mest effektive måde at gøre det på, og det er her, de største effekter vil komme.

Men for dem, det handler om – skole- og gymnasieeleverne – lyder et mobilforbud som noget vrøvl.

Elever skal lære at bruge teknologien som redskab

Hos både Danske Skoleelever (DSE) og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) anerkender man, at mobiltelefoner for flere er et distraherende element.

Hos folkeskoleeleverne handler det ifølge formand Marie Holt Hermansen om, at skolerne skal uddanne eleverne i teknologien, og hvordan de kan benytte det til deres fordel.

- Vi kommer ikke udenom, at det kommer til at være i vores hverdag resten af livet. Når vi ved, at det kan forstyrre, skal vi finde ud af, hvordan det kan blive et redskab for os, og der er forbud ikke vejen frem, siger hun til TV 2.

Lignende pointer lyder hos forkvinde for DGS Madeleine Steenberg Williams, der kalder forslaget ”naivt”.

- Vi skal uddanne os til at blive borgere i en moderne verden, der er styret af teknologi, og der skal vi i skolen lære at kunne kontrollere os og sætte vores devices til side, når vi skal koncentrere os. Det stoler jeg på, at vi unge generelt godt kan, siger hun til TV 2.

Hun pointerer, at der uden mobiler i klassen fortsat vil være rig mulighed for distraktioner på computeren, der er en central del af nutidens undervisning.

- Det vil være helt barokt, hvis man stoppede adgang til teknologien. Det er værktøjer, vi skal bruge ude i virkeligheden. Og vores uddannelsesfundament er at lære om de værktøjer, der er tilgængelige for os.

Digital dannelse på skoleskemaet

Her kommer hun ind på et af de centrale områder, når det kommer til teknologi i klasseværelser – digital dannelse.

For teknologi er og bliver en del af alles liv, og her skal børn og unge lære at navigere i den digitale verden. Men her mener Rasmus Lund-Nielsen, at opgaven hviler på forældrenes skuldre, for ”skolen og telefonen hænger ikke sammen”.

- Telefonerne er kilde til underholdning for dem, og derfor er det svært at have en kilde til underholdning foran sig, når de samtidig skal lære noget. Derfor er det vigtigt at lære, at de skal lægge telefonen væk, når de skal lære, siger han.

Der er to overordnede lejre, når det kommer til argumenter for og imod mobiler i klasseværelset.

På den ene side argumenteres der for, at mobilen ingen steder hører hjemme i skolen, for den går ud over blandt andet koncentration, socialt samvær og fysisk aktivitet.

På den anden side lyder argumenterne, at eleverne netop skal uddannes i, hvordan en teknologi som mobiltelefonen kan blive et brugbart redskab i læringen. Her peger forskning på, at de kan bruges effektivt som læringsredskab, hvis læreren har et klart formål med at tage det i brug.

Forsker: Skolerne skal både lære om og sætte grænser for teknologi

Jeppe Bundsgaard er professor på Aarhus Universitet og forsker i blandt andet mobiltelefoner og digitalisering i skolen. Han placerer sig selv et sted mellem de to fløje og har forståelse for begge.

Men han er dog ikke i tvivl om, at et nationalt forbud er en dårlig idé. I stedet skal de enkelte skoler definere deres egne politikker for mobilen, der passer for eleverne og for undervisningen.

- Skolen er nødt til at være et sted, hvor vi lærer at håndtere de her teknologier, og samtidig hvordan vi sætter grænser for det. Hvis ikke skolen forholder sig til problemstillingen med teknologi, der er så kraftfuld som mobiler, så er børnene virkelig på herrens mark, siger Jeppe Bundsgaard til TV 2.

Men det er uhensigtsmæssigt, at staten og ”de voksne” går ind og laver regler for de unge og børnene. De skal tages med i beslutningsprocessen, siger han, og det samme lyder hos DGS og DSE.

Skoleelever vil være del af beslutningen

Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne fortæller, at han er åben for andre bud og ikke ”står stejlt” på forslaget om forbud. Men med et forbud fra staten behøver lærerne ikke at ”agere bussemand” over for eleverne og deres mobilforbrug.

- Der er mange skoler, der endnu ikke har en mobilpolitik, og der kan et forbud fra staten være en god vej. De har heldigvis en masse timer uden for skolen, hvor de kan bruge deres telefoner.

Men sådan et tiltag vil være helt ved siden af, mener elevorganisationerne, og taler netop for, at beslutningen træffes mellem elever, lærere og skolen.

- Hvis man snakker med elever fra klasser, hvor de har talt om den her digitale balance, så begynder mobiltelefoner at fungere som et redskab frem for en hæmsko, siger folkeskoleelevernes formand Marie Holt Hermansen.

På gymnasierne er såkaldte mobilfængsler blevet taget meget dårligt imod, forklarer Madeleine Steenberg Williams og understreger, at hvis gymnasieeleverne ikke bliver behandlet som ansvarlige, ”så har man heller ikke lyst til at blive ansvarlig”.

- Hvis unge skal lære at tage vare på eget liv, så skal de have mulighed for det. Gymnasiet er det sted for unge og ikke børn.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik