SAS truer med at fyre strejkende medarbejdere: Læs hele trusselsbrevet her

Alle strejkende medarbejdere skal melde tilbage inden midnat, kræver SAS.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

SAS kræver nu, at alle strejkende medarbejdere genoptager arbejdet, hvis de vil beholde deres job.

Det fremgår af et brev til medarbejderne, som TV 2 har set.

Alle bagagemedarbejdere i Københavns Lufthavn skal inden mandag aften klokken 23.59 "utvetydigt og uden forbehold bekræfte", at de vil møde på arbejde i henhold til vagtplanen, står der i brevet.

Medarbejdere, der ikke lever op til kravet, må påregne, at deres ansættelsesforhold "vil blive anset for at være ophørt".

I det tilfælde vil medarbejderen være "fratrådt uden yderligere" fra dags dato, fremgår det.

SAS bekræfter over for TV 2 at have sendt brevet til medarbejderne.

- Det er vigtigt for os at pointere, de selv vælger at bringe deres ansættelsesforhold til ophør med det samme, hvis de ikke bekræfter, at de agter at møde på arbejde, skriver SAS' pressechef, Alexandra Lindgren Kaoukji, i en sms til TV 2.

- Vi forventer, at de kommer på arbejde i morgen, og at vi igen kan tilbyde vores passagerer den service, de kan forvente af SAS, skriver hun videre.

Medarbejdere i SAS modtog mandag sidst på eftermiddagen dette brev.
Medarbejdere i SAS modtog mandag sidst på eftermiddagen dette brev.
Foto: TV 2


Vis mere
20180918-173942-l-1920x1079we.jpg

Snød ældre borgere for millionbeløb. Pris: To års fængsel

Tivoli rødt og hvidt

Efter dansk VM-triumf:
Bygninger lyste op i rødt og hvidt

Vis mere