Store sten og grene lagt på skinnerne: Årvågen lokofører afværger togulykke

En opmærksom lokomotivfører sørgede for, at tog ikke kolliderede med boldstore sten på togskinnerne i Store Heddinge.


Det kunne være endt grueligt galt på togskinnerne ved Store Heddinge på Stevns.

På skinnerne lå der onsdag middag pludselig fem store sten samt store grene, der hvor toget skulle passere.

quote Det kunne være gået grueligt galt, hvis toget havde påkørt stenene

Maria Sander Hansen, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi

- Det er ret alvorligt, for det er nogle sten, der er på størrelse med en håndbold eller en fodbold, fortæller Maria Sander Hansen, der er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

En opmærksom lokomotivfører, der sad i førerhuset på vej ind mod Store Heddinge Station, nåede dog at opdage stenene og grenene.

Straks fik han standset toget og afværget ulykken.

- Det kunne være gået grueligt galt, hvis toget havde påkørt stenene. Men præcist hvor galt, vil jeg ikke gisne om, siger kommunikationsmedarbejderen.

Tre unge drenge set samme sted

Tidligere på dagen havde lokomotivføreren set tre unge drenge samme sted, som stenene og grenene lå.

Hvorvidt det er de samme drenge, som har placeret tingene, ved politiet endnu ikke.

- Vi skal se, om vi kan finde dem, for de er set samme sted, så det kan måske godt hænge sammen. Det betyder selvfølgelig ikke, at det ér dem, siger Maria Sander Hansen.

Derfor skal politiet nu undersøge sagen nærmere. Det vil formentlig betyde, at forebyggelsesbetjente vil besøge skolerne i nærheden.

- Lige umiddelbart ved vi ikke, hvem der har gjort det, siger Maria Sander Hansen og fortsætter:

- Men vi skal have en dialog med den pædagogiske hat på, for de skal forstå, at det kunne have haft nogle store konsekvenser. Og så må vi så vurdere, om de skal sigtes, hvis vi finder frem til dem.   

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

20220624-235434-L-5008x3151ma

Programmet for Fredagsrock er på plads:
Fire koncerter kræver pladsreservation

Rotte

Rotteekspert: Skraldekoks i København kan inden længe blive et problem - særligt et sted er sårbart

AR

Lever for blå blink:
Hvordan kan 112-fotografer være fremme før politiet?

Vis mere
Strejke, skraldemænd

Strejkende skraldemænd opløser blokade på Amager

20220911-174837-L-1920x1280we

Borgmestre med kritik af milliardforlig på rådhuset: For lidt til velfærd og klima

Vis mere