Roadpricing – beskatning af kørsel i særligt de store byer – er på vej, fortæller regeringen i skikkelse af transportminister Thomas Danielsen (V).
Der er for meget trængsel og kødannelse i flere områder i Danmark, og der kommer efter alt at dømme endnu mere, hvis der ikke skrides ind nu.
I første omgang bliver beskatningen indført som et forsøgsprojekt lavet i samarbejde med Sund & Bælt og DTU. Der er afsat 20 millioner kroner til projektet, som kommer til at afvikles i primært København og Aarhus, og som afsluttes i 2025.
- Fra at det har været noget, der vil belaste landdistrikterne, kan det nu faktisk være en positiv påvirkning af landdistrikterne og en negativ påvirkning rent økonomisk i byerne, hvor vi gerne vil begrænse trængslen, siger Thomas Danielsen til TV 2.
Trængsel koster milliarder
Det er Vejdirektoratet, der laver oversigter over trængslen på de danske veje. Vejdirektoratet oplyser til TV 2, at der ikke findes konkrete tal for trafiktætheden i de store byer som København og Aarhus.
Direktoratets opgørelser fra 2016 viste, at der dengang på en gennemsnitlig hverdag var en opgjort forsinkelse på omkring 335.000 køretøjstimer. Når forsinkelsestimerne på et hverdagsdøgn omregnes til årsbasis, bliver det til cirka 77 millioner tabte køretøjstimer.
På årsbasis svarede det til omtrent 60.000 fuldtidsstillinger, som udgjorde et samfundsøkonomisk tab på cirka 24 milliarder kroner.
Det tab er imidlertid blevet større sidenhen.
I 2021 udgjorde det samfundsøkonomiske tab forårsaget af kø og trængsel 26 milliarder kroner, og ifølge Karsten Lauritzen, der er branchedirektør i Dansk Industri, hedder det nu 28 milliarder kroner årligt.
- I fremtiden får vi kæmpestore trængselsudfordringer. Vi spilder 28 milliarder kroner i dag, men i fremtiden bliver det meget mere, siger han til TV 2.
Tal fra Vejdirektoratet fra sidste år viser, at trængslen er størst om mandagen og tirsdagen, når bilister "vælter ud af sengen", og tal fra 2019 og 2022 viser, at særligt marts, juni, september og oktober er måneder med kritisk trængsel.
Forsøgsordningen
Rent teknisk skal forsøget føres ud i livet ved, at 2300 deltageres kørsel vil blive monitoreret via gps. Det vil altså kunne spores, om de er kørt ind eller ud af miljøzoner, og i hvor lang tid de har kørt der.
Hver person får udbetalt cirka 2000 kroner, som personen bliver trukket af, hvis han eller hun kører i de dyre områder.
Katrine Hauge Vej-Hansen, projektchef ved Sund & Bælt, fortæller, at Sund & Bælt har udviklet en app, der skal bruges, når forsøget skal i gang.
Deltagerne skal ikke gøre andet end at starte appen, når de sætter sig ind i deres bil. Appen vil så spore kørslen og registrere, om man kører i de udvalgte zoner.
- Vi har haft en ambition om, at det skal være en simpel løsning, som skal være let for forsøgspersonerne at bruge. Reelt set behøver man ikke at gøre andet end at lade appen køre i baggrunden, og at den er tilsluttet bluetooth, siger Katrine Hauge Vej-Hansen.
Små, hvide kameraer ved vejen, som Sund & Bælt har installeret til at håndhæve miljøzoner, tager billeder af køretøjers nummerplader. I forsøget bliver de brugt til at tjekke, om forsøgspersonerne har registreret deres tur.
Har de ikke det, vil forsøgspersonerne få en "fiktiv bøde", fortæller Katrine Hauge Vej-Hansen.
Denne gang er det en god idé, mener Venstre
Venstre med minister Thomas Danielsen spår den kommende beskatning en lys fremtid, men tidligere forsøg, der mindede om, var dengang knap så god en idé.
I 2012 blev det af Venstre fejret med kage, da forslaget om en såkaldt "betalingsring" i København blev stemt ned.
Betalingsringen foreslået af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF ville gøre det dyrere at køre bil, når man passerede en grænse til København, og det ville være et angreb på bilisterne, mente Venstre dengang.
Så hvordan hænger det sammen, at transportminister Thomas Danielsen fra Venstre i dag er så begejstret over udsigten til dyrere bilisme i storbyerne?
- Udfordringen, sidst vi talte om betalingsringen omkring København, var, at teknologien dengang var meget uhensigtsmæssigt indrettet. Der var en grænse, og overskred man den, skulle man betale en afgift, siger han.
Teknologien, fortæller Thomas Danielsen, er en bærende årsag til, at det i dag vil give mening.
Med sin begejstring indtager Danielsen også en anden linje end sin forgænger, Benny Engelbrecht (S), der afviste at indføre en trængselsafgift i miljøzonen rundt om København.
- Regeringen vil gerne bekæmpe trængsel, men vi vil ikke bekæmpe mobilitet, sagde Engelbrecht i 2021.
Denne gang bliver det gjort på en mere intelligent måde, siger Thomas Danielsen.
Betyder det, at din forgænger, Benny Engelbrecht, var politisk uintelligent, når han sagde, at man ikke skal bekæmpe mobiliteten og være efter bilejerne?
- Vi skal ikke være efter bilejerne. Vi skal samarbejde med bilejerne, og det gør vi også med det her forsøg, som vi laver sammen med Sund & Bælt og DTU, siger han.
Skulle man være interesseret i at deltage i forsøgsordningen, kommer Sund & Bælt til at lave en "hvervekampagne" i løbet af den kommende tid.
