For første gang i 40 år står Folketinget uden en Hækkerup

Nick Hækkerups (S) farvel til politik betyder, at der for første gang siden 1983 ikke sidder et medlem af "Hækkerup-klanen" i Folketinget.

Slægten er kendt som det stærkeste familienavn i Socialdemokratiets historie, og den tæller da også flere end ti medlemmer, som gennem tiden har haft deres daglige gang på Christiansborg.

Fra Lars Andersen Hækkerup, der som familiens første blev valgt som folketingsmedlem for partiet Bondevennerne i 1849. Til nutidens Hækkerup-repræsentant, som har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet siden 2007, men altså nu siger farvel.

Ikke bare til Folketinget, men til politik generelt.

- Politik har fyldt alt i mit liv, og jeg har været utrolig glad for det. Men jeg har også kunnet mærke den seneste tid, at den ærgerrighed for at ville det og gøre det hele tiden har været svækket, siger Nick Hækkerup til TV 2 og tilføjer, at beslutningen har været længe undervejs:

- Det er jo min identitet. Jeg er jo politiker. Det er min hverdag, mine relationer og min måde at fungere på, der bliver lavet om. Det er jo familienavnet, der kastes op.

Den politiske arv

Med et stamtræ som sit, hersker der ingen tvivl om, at politik har været en tæt del af Nick Hækkerups 54 år lange liv.

Da han var dreng, beskyldte han til tider sin mor, Irene, for indoktrinering, fortæller hun den dag i dag til TV 2.

- Der var mange forældre, der havde svært ved at melde ud, hvad der var vigtigt, og hvad der ikke var vigtigt. Men det var han aldrig i tvivl om.

Nick Hækkerup selv har da også flere gange fortalt, hvordan snakken om politik flød over middagsbordet. Og hvordan han allerede som knægt i skolen kunne mærke, hvordan kammeraternes forældre vidste, hvem han var. "Var det ikke din farfar, der gav olien væk til nordmændene," husker han, at der blev spurgt.

Svaret findes tilbage i 1965.

Dengang nåede Danmark og Norge til enighed om fordelingen af den delte undergrund. Det betød, at Danmark akkurat ikke fik et område, som bare fire år senere skulle vise sig at huse det største oliefelt, der til dato er opdaget i Nordsøen.

I årene derefter levede historien om, at den daværende udenrigsminister Per Hækkerup (Nick Hækkerups farfar, red.) under forhandlingerne havde set så dybt i whiskyflasken, at han mere eller mindre var kommet til at forære nordmændene området.

Historien var så sejlivet, at sønnen Klaus Hækkerup i 2000 hyrende en historiestuderende til undersøge, hvorvidt den holdt vand.

To år og en gennemgang af utallige referater senere blev historien dementeret. Men myten, ja den lever altså endnu, måtte man så sent som i 2020 forstå på den tidligere folketingspolitiker Ole Hækkerup (Nick Hækkerups bror, red.).

Politiske håndværkere

Tænker man på den samlede Hækkerup-klan, er der ifølge forfatter og politolog Nikolaj Bøgh én ting, der kendetegner den: en "pragmatisk, midtersøgende socialdemokratisme".

Han er i dag konservativ rådmand på Frederiksberg, men har en fortid som socialdemokratisk rådgiver og udgav i 2003 bogen 'Hækkerup' om netop den festlige Per Hækkerup og hans politiske arv.

- Vi har ingen politiske dynastier, der kan konkurrere med Hækkerupperne. De har været eksponenter for en linje i Socialdemokratiet, som har fokuseret meget lidt på det teoretiske og meget på det praktiske – de er politiske håndværkere, siger han til TV 2.

Han tilføjer, at slægtens medlemmer på grund af den praktiske tænkning ikke just har været dem, der har smidt allerflest nye idéer på bordet. Til gengæld kan de eksekvere, lyder det.

- De er startet i løb alle sammen, fordi de har haft en politisk arv med sig. For det spiller en stor rolle at være opflasket med politik, som mange af dem har været. Man har en mere naturlig tilgang til at få skabt politiske resultater.

Årtier lang navnestafet

Med mindst én Hækkerup i Folketinget stort set uafbrudt siden Anden Verdenskrig kan der hentes inspiration til stamtræet på væggene i en lang række ministerier og på Christiansborg.

Går man for eksempel forbi slottets læsesal, hænger Grete Hækkerup portrætteret i gips.

Og på førstesalen går Hækkerupperne igen på så mange regeringsoversigter, at man hurtigt opgiver at tælle.

Blandt dem, der ved familiesammenkomsterne har kunnet prale af at hænge portrætteret i ministerierne, er blandt andre Per, Hans og Nick Hækkerup.

Men selvom sidstnævnte altså nu overlader Justitsministeriet til Mattias Tesfaye (S), er det langt fra ensbetydende med, at familiedynastiets politiske stamtræ har fået sin afslutning.

Nick Hækkerup selv har fire børn, hvoraf den ene - 26-årige Fie Hækkerup - allerede sidste år blev udpeget som socialdemokraternes folketingskandidat i Lyngbykredsen.

En ny generation

Nikolaj Bøgh omtaler de af Hækkerup-familiens medlemmer, der ikke er gået ind i politik, som de få, der har "klaret frisag".

Og for de mange, der er trådt i forfædrenes fodspor, ligger der utvivlsomt et forventningspres, lyder det:

- Hvis man er et ungt menneske, som gerne vil sætte sine egne fodaftryk, kan det godt være en belastning, siger Nikolaj Bøgh og tilføjer, at navnet dog generelt bærer en enorm fordel med sig:

- Hedder man Hækkerup, er der mange, der helt naturligt forventer, at man går ind i politik.

Nick Hækkerup selv erkender da også, at efternavnet har båret ham et stykke ad vejen. Men det har samtidig gjort det "svært at være sin egen Hækkerup," siger han og gentager et citat, som han i 2017 sagde til Kristeligt Dagblad.

- Navnet er en stafet, som man løber med. Man løber så langt, man kan, og håber, at der er nogle andre til at tage den i den anden ende.

Men selvom der altså ikke står en folkevalgt klar ved målstregen endnu, lader Nick Hækkerup alligevel stafetten gå. Ikke fordi han er stødt på "besværlige sager", som han formulerer det, men fordi han er har brug for at omlægge sit liv.

Hvem håber du tager stafetten?

- Det skal den næste generation. Jeg håber meget, at min datter kan løbe med den. Jeg håber, at hun gør det med sit liv, som hun gerne vil, og at hun bliver lykkelig. Men jeg er stolt af, at hun gerne vil i Folketinget. Det gør mig glad.

Fie Hækkerup har - ligesom generationerne før hende - diskuteret politik så længe, hun kan huske, fortæller hun til TV 2. Og nu er det altså hendes tur til at gribe ud efter en folketingsplads.

Ikke som endnu en Hækkerup, men som sin egen.

- Der er jo stor forskel på at være en 27-årig kvinde og at være min far, hvordan man end vender og drejer det. Vi ser nok verden lidt forskelligt, og jeg tror, det er fint, at vi får unge kræfter ind, siger hun.