Hver dag kommer flere ukrainske flygtninge til Danmark. Enten på egen hånd eller med hjælp fra private eller organisationer, der eksempelvis er taget til Polen for at hjælpe dem væk.
Og det udgør et problem for de danske kommuner. Det mener i hvert fald Benedikte Kiær (K), der er borgmester i Helsingør Kommune.
- Der er kun tal på de personer, som har søgt asyl, og jeg savner tal på, hvor mange der opholder sig i de forskellige kommuner, så de, der kommer hertil, ikke ender et sted, hvor der ikke er plads, siger hun til TV 2.
Hun understreger samtidig, at det ikke handler om, at de ikke vil hjælpe med at huse flygtninge. Tværtimod.
Jeg ser ind i en situation, hvor vi pludselig bliver lagt ned
Det handler netop om, at der skal tages godt imod dem, når de kommer til Danmark, og ikke rykkes rundt og rundt på den, fordi der ikke er plads, siger Benedikte Kiær.
- Jeg taler ikke om noget stort og bureaukratisk. Det handler kun om logistik og en fælles koordinering.
Asylansøgere og turister
Ifølge tal fra Udlændingestyrelsen har 749 ukrainere søgt asyl i perioden 21. februar til 9. marts.
Ukrainske statsborgere behøver dog ikke asyl for at opholde sig i Danmark. Så længe de er i stand til at forsørge sig selv, har de lov til at opholde sig i Danmark i 90 dage.
Hvis de er her på turistvilkår, kan de ikke få hjælp
Dermed er det også styrelsens vurdering, at en del ukrainske flygtninge opholder sig i Danmark uden at være registreret, lyder det til TV 2.
Enten fordi de bor hos danskere, der har tilbudt logi, eller hos herboende familiemedlemmer.
Og i Helsingør Kommune får de da også et stigende antal henvendelser fra borgere, som gerne ser, at kommunen overtager ansvaret med de ukrainere, som de i øjeblikket huser.
- Vi kan og vil gerne tage imod dem, men vi ved ikke, hvor mange vi pludselig står med, og jeg ser ind i en situation, hvor vi pludselig bliver lagt ned, siger Benedikte Kiær.
Bryder loven
Hvis en person søger asyl i Danmark, er det Udlændingestyrelsens ansvar at stå for forsørgelse og indlogering på et asylcenter.
Men et flertal i Folketinget har indgået en aftale om en ny særlov, som ventes at træde i kraft i marts.
Den skal sikre, at ukrainske statsborgere hurtigt kan få en midlertidig opholdstilladelse og skabt grundlag for en hverdag med skole, uddannelse og arbejde i Danmark. Og det er der brug for. Som det er nu, bryder kommunerne nemlig loven, når de hjælper ukrainske flygtninge, der ikke har søgt asyl.
- Hvis de er her på turistvilkår, kan de ikke få hjælp. Men det bliver vi nødt til at give dem, og det gør vi. Det gælder både med hygiejne, logi, mad og andet. Og det sker ikke mindst i samarbejde med en masse frivillige kræfter, siger Benedikte Kiær.
I Kommunernes Landsforening (KL) vurderer de, at Helsingør Kommune ikke står alene med udfordringen. Men de har ikke noget konkret overblik over antallet af kommuner, der er berørt af situationen.
KL ser dog frem til, at den nye særlov træder i kraft.
