Kommunen vurderede ikke, at hjælpen hastede – så døde tre mennesker i Fields

Fejl og store sagsbunker betød, at Københavns kommune i knap fire måneder op til skyderiet havde den mistænktes sag liggende, uden at han fik hjælp.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Indtil nu har al kritik i sagen om den mistænkte i Fields-skyderiet været rettet mod Region Hovedstadens psykiatri. Men nu viser en række nye oplysninger, at Københavns Kommune heller ikke handlede i tide.

I næsten fire måneder lå der hos kommunen en henvendelse fra Region Hovedstadens psykiatri om, at en 22-årig mand fra Amager havde brug for “daglige støtteforanstaltninger”. Kommunen nåede aldrig at kontakte den 22-årige, inden han 3. juli i år skød og dræbte tre personer og sårede yderligere fire i shoppingcentret Fields på Amager.

quote Det er et ganske alvorligt svigt, der er sket i denne her sag.

Søren Blæsbjerg, Aalborg Universitet

Det kan TV 2 og Frihedsbrevet nu fortælle på baggrund af en række kilder med kendskab til sagen og Københavns Kommunes egen fortrolige redegørelse af sagsforløbet.

- Det er ganske alvorlige svigt, der er sket i denne her sag. Der var nogle klare opmærksomhedspunkter for en borger, som havde et massivt behov for hjælp, siger Søren Blæsbjerg, der er studielektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet og tidligere har forsket i socialret og borgere med blandt andet psykisk funktionsnedsættelse.

Unødvendigt samtykke forsinkede processen

Den 7. marts modtog Københavns Kommunes Borgercenter Handicap en henvendelse fra Psykiatrisk Center Amager, hvor gerningsmanden var i behandling.

Psykiatrien vurderede, at han havde ”et behov for daglige støtteforanstaltninger” for at kunne fungere bedre med sin autismelidelse i hverdagen og være i stand til at gennemføre sit uddannelsesforløb. Derfor bad regionen Københavns Kommune om at finde den rette støtte til ham.

Field´s skud
Foto: TV 2 Lorry

Den 8. marts – dagen efter at kommunen havde modtaget henvendelsen fra Psykiatrisk Center Amager – valgte kommunen unødvendigt at indhente et samtykke hos Region Hovedstaden.

Herefter gik der halvanden måned, hvor sagen lå stille. Den 25. april modtog kommunen samtykket og flere lægenotater.

Men der var slet ikke grund til at spilde tiden på at indhente samtykket. Det slår Københavns Kommune selv fast i en fortrolig redegørelse.

Presset afdeling lod sagen ligge

Men selv da kommunen modtog samtykket og flere lægenotater i slutningen af april, kom der ikke skred i sagen. Sagen lå i Borgercenter Handicap i Socialforvaltningen, men fra den 25. april og frem til den 3. juli var der ingen, der nåede at tage kontakt til manden.

Ifølge kommunens egen redegørelse havde sagsbehandlerne for travlt til at håndtere alle de sager, som landede på sagsbehandlernes borde.

quote Det er en borger, der bliver efterladt alene i fire måneder.

Søren Blæsbjerg, Aalborg Universitet

- Man kan jo ikke undlade at yde hjælp til personer, som har behov for hjælp, fordi man har travlt, lyder det fra Søren Blæsbjerg fra Aalborg Universitet og uddyber.

- I forhold til et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det jo et kæmpe problem, at denne her borger ikke får den hjælp, han er berettiget til. Det er en borger, der bliver efterladt alene i fire måneder.

TV 2 har talt med flere psykiatere, som kalder forløbet stærkt kritisabelt. En af dem er Peter Handest, der blandt andet har været overlæge på den psykiatriske afdeling på Hvidovre Hospital.

- Det kan virkelig gå nedad bakke på fire måneder. Det er alt, alt for langt tid. Jeg vil sige, at der skulle helst heller ikke gå fire uger. På fire måneder kan folks funktionsniveau jo blive markant dårligere, siger han.

Manden blev vurderet "ikke akut"

To gange undervejs var der mulighed for, at gerningsmanden kunne have rykket op øverst i sagsbehandlernes bunker. Både den 7. marts og den 25. april gennemgik en sagsbehandler oplysningerne fra psykiatrien.

Selvom manden ifølge psykiatrien havde brug for ”daglige støtteforanstaltninger”, mente kommunens sagsbehandler ikke, at det hastede. Kommunen vurderede, ikke at der var ”risikofaktorer som selvmord eller lignende, der ville kræve akut handling”.

Vurderingerne blev alene lavet ud fra psykiatriens skriftlige notater, og gerningsmanden blev ikke kontaktet.

Fields den 3. juli.
Fields den 3. juli.
Foto: Presse-fotos.dk

Det beroede blandt andet på, at manden boede hos sin far, at han var tilknyttet en uddannelse, at han var screenet for psykoselidelse, og at han var i medicinsk behandling.

Søren Blæsbjerg mener ikke, at screeningerne på nogen måde kan forsvare det forløb, som den 22-årige mand havde hos Københavns Kommune.

- Det er ikke ulovligt at lave denne her screening, men hvis den betyder, at man slet ikke sagsbehandler, ikke kontakter borgeren og ikke hjælper borgeren, så er det jo selvfølgelig kritisabelt, for så bliver det fagligt uforsvarligt.

Problemerne i afdelingen var velkendte i systemet

Problemet med de store sagsbunker i Borgercenter Handicap var dog ikke et nyt problem i foråret 2022.

Ifølge kommunen havde ungeområdet under Borgercenter Handicap ”i en længere periode" haft "store udfordringer" med at fastholde og rekruttere sagsbehandlere. Desuden havde der siden sommeren 2021 været ”en ekstraordinær høj personaleomsætning", hvilket ifølge kommunen belastede de øvrige sagsbehandlere.

Den store udskiftning i afdelingen betød også, at der sad mange helt grønne sagsbehandlere, som skulle bruge mere tid per sag, ligesom de skulle have sparring og oplæring. Cirka halvdelen af afdelingens knap 20 sagsbehandlere havde under et års anciennitet.

Kombinationen af for travle sagsbehandlere og en unødvendig indhentning af samtykke betød altså, at den mistænkte aldrig nåede til møde med Københavns Kommune. Han nåede heller ikke at få daglige støtteforanstaltninger, som Psykiatrisk Center Amager vurderede, han havde behov for.

Var allerede kastebold i psykiatrien

TV 2 og Frihedsbrevet har tidligere afdækket, hvordan den 22-årige i halvåret op til skyderiet blev sendt rundt mellem en række af forskellige afdelinger på Psykiatrisk Center Amager.

Undervejs blev han afvist i et specialiseret tilbud målrettet unge med skizofreni og psykose, som den 22-årige ellers var blevet udredt med.

Et kerneelement i det specialiserede behandlingstilbud er, at de unge får hjælp af sagsbehandlere ansat i psykiatrien til at sikre, at også kommunen leverer den støtte, som den unge har behov for.

Psykiater Peter Handest kalder generelt kommunens indsats over for borgeren for "uhyre vigtig".

- Der er mange med psykisk lidelser, som jo er kvikke, men som kan have svært ved at få hverdagen til at fungere. Så hvis man leverer den struktur i hverdagen, så alt det daglige fungerer, ja, så fungerer de også bedre i uddannelse og job. Det kan være dét, der gør, om tingen går fremad eller tilbage, siger Peter Handest.

Task Force havde kig på kommunens rolle

Københavns Kommunes rolle har indtil nu ikke været kendt i offentligheden.

Da en taskforce i starten af oktober på et pressemøde fremlagde læringspunkter af forløbet, var der ét punkt, der hed “Styrket tværsektorielt samarbejde”, som handlede om, at patienter fra psykiatrien “hurtigt skal have den rette støtte og hjælp i kommunalt regi.”

Det blev dog aldrig uddybet.

Men Merete Nordentoft, som var i med i taskforcen og derudover er forperson i Dansk Psykiatrisk Selskab, bekræfter nu henvendelsen fra Region Hovedstadens psykiatri til Københavns Kommune.

- Det er rigtigt, at der var en henvisning til Københavns Kommune. Vi har også fået oplysninger om, hvad der er sket i kommunalt regi. Det er også derfor, at der er en anbefaling, der handler om samarbejde mellem region og kommune – altså hvor man efterlyser, at det kunne have været bedre, siger hun.

Københavns Kommune: Længere svartider er ikke godt nok

TV 2 har forsøgt at få en interview med både den ansvarlige chef for området i Københavns Kommune og socialborgmester Karina Vestergård Madsen fra Enhedslisten. Ingen af dem ønsker at svare på spørgsmål om hverken forløbet eller de længerevarende udfordringer i kommunens Borgercenter Handicap.

I en mail skriver vicedirektør i Socialforvaltningen i København, Mette Boskov Vedsmand, blandt andet:

- Sagsbehandlingen på ungeområdet i Socialforvaltningen har været presset af stor udskiftning blandt personalet og flere mennesker, som har brug for hjælp. Derfor har der været længere svartider hos os, og det har ikke været godt nok.

Ifølge hende har kommunen "igennem foråret arbejdet på at få ansat nye medarbejdere", og kommunen har gennemgået sine procedurer for at sikre, at de griber alle borgere, som har brug for kommunens hjælp. Der er også afsat midler i budgettet for 2023 til at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Den 22-årige mands advokat er ikke vendt tilbage på TV 2s gentagne henvendelser.

Anja Rune blev alvorligt kvæstet under skyderiet i Fields. I denne dokumentar fortæller hun hvad der skete. Og hun møder for første gang den mand, der var med til at redde hende.

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol


Spørg Os - Afstemning

_


Vis mere
visitationszone-noerrebro

Visitationszone genindføres på Nørrebro og i Nordvest

Metrolinje KBH

Se kortet:
Her vil flertal lægge ny metrolinje i København

Vis mere