Det kommer til at gøre en kæmpe forskel, at politiet får mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse i efterforskningen af sager om eksempelvis drab, grov vold og voldtægt.
Det siger tidligere vicepolitiinspektør og drabschef ved Københavns Politi Jens Møller til TV 2.
- Det er en rigtig stor ting, som først og fremmest er personalebesparende, hvilket betyder, at efterforskere kan bruges til mere operative opgaver, lyder det.
Efterspurgt efter drabssager
I første omgang vil politiet få mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse i efterforskningen af sager om blandt andet alvorlig personfarlig kriminalitet.
Det er regeringen, der sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har tilladt brugen.
Lyn-analyse
Det handler om hastighed og mere effektivt efterforskningsarbejde. Politiet vil hurtigt kunne gennemse store mængder overvågningsmateriale fra eksisterende kameraer uden at skulle bruge polititimer. Og det betyder, at opklaringsarbejdet kan foregå langt hurtigere, og hundreder eller tusinder af polititimer kan frigøres til anden efterforskning.
Derudover er det vigtigt, at det ikke kun handler om genkendelse af ansigter. Det er i mindst lige så høj grad køretøjer, mønstre på tøj eller andre genkendelige objekter, som politiet kan lede efter på eksisterende optagelser.
af Astrid Søndberg, krimi- og retskorrespondent
Ansigtsgenkendelse er blevet efterspurgt af politiet på baggrund af en række drabssager og andre sager om personfarlig kriminalitet, der involverer, at danske bander har hyret svenskere til at begå forbrydelser i Danmark.
Og det er netop i den slags sager, ansigtsgenkendelse ifølge Jens Møller kan få stor betydning.
- Det er vigtigt i sager med serieskyderier eller andre med terror, hvor det er vigtigt at få fanget gerningsmændene i tide, inden de fortsætter deres forbrydelse, siger han.
Samme pointe har rigspolitichef Thorkild Fogde tidligere fremsat.
- Det, vi taler om, er at spare nogle mandskabsressourcer og komme hurtigere ud af hullerne, når vi står i de situationer, hvor vi med kort varsel skal gennemgå store mængder videomateriale, har han sagt.
Kontroversielt værktøj
Brugen af ansigtsgenkendelse er et kontroversielt emne.
Thorkild Fogde har selv anerkendt, at metoden er kontroversiel, men at der er forskel på ansigtsgenkendelse i "realtid" og et efterforskningsværktøj, hvor det bruges på bagkant, som i dette tilfælde.
Landsdommer Morten Uhrskov Christensen advarede i et debatindlæg i Politiken i marts mod brugen.
I debatindlægget anbefaler han, at dommere bør føre kontrol, hvis politiet bruger ansigtsgenkendelse i efterforskning af forbrydelser.
For Jens Møller er betydningen i efterforskningsarbejdet dog vigtigst.
- Jeg synes, man skal have muligheden, for ellers går man gerningsmandens ærinde, siger han.
Vil gå langt
Flere partier som Liberal Alliance og Enhedslisten stiller sig fortsat skeptiske over for ansigtsgenkendelse.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) fortæller, at selvom han har respekt for holdningerne, er han selv villig til at gå langt.
- Man kan godt fortabe sig i principielle diskussioner om det her. Det vigtigste for mig er at give politiet de værktøjer og de redskaber, som de har behov for for at forhindre meget, meget alvorlig kriminalitet, siger han til TV 2.
Jens Møller pointerer samtidig, at ansigtsgenkendelse har sine begrænsninger.
- Man skal have billeder af gerningsmanden på forhånd. Det er ikke sådan, at man kan sætte et program til at gennemgå al mulig video, og så kan man finde gerningsmanden, siger han.
