Når vinden kommer ind fra nordøst, er Birger Jensen nødt til at lukke vinduerne i sin lejlighed.
Årsagen er de krydstogtskibe, der lægger til kaj ved Langelinie i København. Over de seneste år er der kommet stadig flere, og Birger Jensen er én af dem, der betaler prisen for det.
Han er formand for grundejerforeningen på Langelinie Allé og kan se direkte ud til de store krydstogtsskibe.
- Én ting er osen fra skibene. Det kan vi forholde os til, for vi kan lugte det og se røgen. Men alle de her NOx-partikler, der jo i virkeligheden er de mest sundhedsskadelige, hverken ser eller lugter vi. Men de sætter sig jo, siger Birger Jensen til TV 2.
Den fremskrivning, der ligger, viser, at CO2-udledningen fra krydstogtskibe fordobles de næste ti år
Ekspert efterlyser store strømkabler
Ifølge Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd, er den udledning, beboerne på Langelinie Allé udsættes for fra krydstogtskibene så voldsom, at den kan sammenlignes med H.C. Andersens Boulevard midt i København i myldretid.
Til sammenligning er H.C. Andersens Boulevard en sekssporet færdselsåre gennem hovedstaden og én af landets mest trafikerede veje.
Derfor ser Kåre Press-Kristensen også gerne, at Københavns Kommune gør mere for at mindske krydstogtskibenes forurening gennem såkaldte landstrømkabler.
Med dem tilkoblet kan krydstogtskibene modtage strøm fra byen i stedet for at brænde det meget forurenende bunkerolie af, når de lægger til kaj i Danmark.
I Hamborg har man haft et sådan anlæg siden 2017, ligesom Kristiansand i Norge har haft store strømkabler til krydstogtskibe siden 2018. Og i Bergen er de kommet med i år. Flere norske, svenske og finske havne har desuden landstrømsanlæg til færger.
Men i Danmark er der ingen, og kun et enkelt sted er det på tegnebrættet. Det er i Københavns Nordhavn, hvor landstrømsanlægget skal stå klar om to år. I Rønne Havn, der er blevet udbygget for et større millionbeløb, er det ikke blevet indlagt, og heller ikke på Langelinie er der planer om at bygge et strømkabel til de flydende hoteller.
- Det er lidt pinligt med de klimaambitioner, vi har i Danmark. Den fremskrivning, der ligger, viser, at CO2-udledningen fra krydstogtskibe fordobles de næste ti år, siger Kåre Press-Kristensen.
Borgmester: Vi skal finde en løsning
Tidligere på året færdiggjorde konsulenthuset COWI en 65 sider lang analyse om alternative energikilder til krydstogtskibe. Analysen var bestilt af Københavns Kommune, og i den kunne man blandt andet læse, at ”da antallet af krydstogtskibe og ikke mindst antallet af passagerer ventes at stige de kommende år, vil forureningsproblemet øges”.
COWI skriver også, at ”krydstogtskibe har en særlig lokal påvirkning i dele af København, især fordi et stort antal skibe benytter kajen ved Langelinie, hvor der er boliger tæt på”.
- Vi skal have fundet en løsning. Vi skal ikke affinde os med den udledning af dieselos, der kommer, der hvor folk bor, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), til TV 2 om problemet.
Samtidig påpeger han dog, at man allerede har opfordret til, at krydstogtskibene på Langelinie lægger til kaj så langt fra beboelse som muligt.
Afgifter eller tvang
Desuden er det først nu, at det overhovedet giver mening med et landstrømanlæg, siger Frank Jensen.
Aktuelt anslår den internationale krydstogtorganisation, CLIA, at det kun er cirka hver fjerde krydstogtskib, der kan modtage landstrøm. I 2025 vil det, ifølge CLIA, være mere end hvert andet af alle krydstogtskibe, der har muligheden for at bruge el i stedet for bunkerolie, når de lægger til kaj.
Men står det til Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd, kan man godt gøre endnu mere for at sætte skub i den udvikling.
- Det bedste ville være, hvis alle krydstogtskibe af egen fri vilje, for at begrænse forureningen, valgte at tilkoble sig landsstrøm. Men skibene gør, hvad der er bedst økonomi i for dem, og det er meget billigere at brænde deres egen bunkerolie af og forurene løs, siger Kåre Press-Kristensen.
Han foreslår derfor, at man enten beslutter, at alle krydstogtskibe skal tilslutte sig et landstrømanlæg, eller at man alternativt tager meget høje havneafgifter for de skibe, der ikke vil tilkoble sig anlægget.
Det skal øge rederiernes motivation for at få deres krydstogtskibe tilsluttet, mener Kåre Press-Kristensen.
