Lisbeth fortryder fedmeoperation: Vil have sin gamle mave tilbage

På ét år har hun taget 54 kilo på, og hun vejer nu 110 kilo.

Alligevel føler Lisbeth Vangstrup Christensen fra Amager sig gladere og sundere, end hun har gjort meget længe.

For et år siden var hun nemlig tæt på at dø af den fedmeoperation, der ellers skulle gøre livet lettere for hende. Og en re-operation viste sig at være den eneste løsning, hvis hun skulle overleve.

Syge af komplikationer

Lisbeth Vangstrup Christensen er en af de tusindvis af overvægtige danskere, der har valgt den "nemme løsning" til et hurtigt og effektivt vægttab: En gastrisk bypass.

Men selvom operationen har hjulpet flertallet med at tabe sig og slippe af med fedmerelaterede sygdomme som diabetes 2, søvnapnø og slidgigt i knæene, er et ukendt antal danskere blevet så syge af efterfølgende komplikationer, at de nu ønsker at få deres naturlige fordøjelsessystem tilbage. 

TV 2s forespørgsel hos landets fem regioner viser, at der siden 2015 foreløbig er ni gastrisk bypass-patienter, der har fået tilbagelagt deres tarmsystem ved en re-operation. Og ifølge foreninger for overvægtige ønsker stadig flere af deres medlemmer at få deres "gamle mave" tilbage.

Svækkelse og smerter

Ved en gastrisk bypass bliver mavesækken delt i to, så kun en lille del øverst fungerer aktivt. Samtidig skæres tyndtarmen over cirka 60 centimeter neden for tolvfingertarmen, hvorefter den nedre del af tyndtarmen syes direkte sammen med den lille, nye mavesæk.

Indgrebet betyder, at optagelsen af kalorier nedsættes, så man taber sig.

Men samtidig optages næringen ikke på samme måde i kroppen som hos ikke-opererede, hvilket kan føre til mangel på vigtige vitaminer og mineraler. Hos nogen i en sådan grad, at det resulterer i alvorlige mangeltilstande og svækkelse.

- Jeg vil tro, at fem-seks procent af de gastrisk bypass-opererede får relativt svære komplikationer, og en vis del af dem ender med at blive henvist til os, siger professor Bjørn Richelsen fra Aarhus Universitetshospital, som behandler patienterne med de sværeste komplikationer.

- De patienter, der henvises til os, er typisk nogle, der har været indlagt flere gange og er blevet gennemundersøgt på lokalsygehuse, men stadigvæk har store problemstillinger af den ene og den anden art, siger han. 

En del gastrisk bypass-opererede oplever desuden en lang række andre komplikationer som eksempelvis mavesmerter, tarmslyng, indre brok, diarré, nedsat muskelkraft, nervebetændelse, tandproblemer og kronisk træthed. Hvor mange det drejer sig om, vides ikke præcist, men det anslås at være omkring 10-15 procent.

Var tæt på at dø af underernæring

Lisbeth Vangstrup Christensen fra Amager var tæt på at dø af underernæring i august 2016, hvor hun som den anden danske patient fik foretaget en re-operation. Hun var nede på 56 kilo og havde det så skidt, at lægerne ikke så anden udvej end at lægge tarmsystemet tilbage.

- Jeg kastede op otte gange om dagen, havde smerter 24 timer i døgnet og blev ved med at få voldsomme blodsukkerfald. Jeg kunne ikke spise den mindste smule mad uden at få meget ondt. Min bugspytkirtel satte helt ud og kunne ikke nedbryde fedtstofferne fra maden. Så jeg havde en fedtet diarré, der lignede, at der var hældt ren olie ned i toilettet, siger Lisbeth Vangstrup til TV 2 om sin tilstand før reoperationen.

I dag - 10 måneder efter sin re-operation - har den nu 45-årige Lisbeth fået livskvaliteten tilbage, og hun har igen kræfter til at være noget for sine børn og mand. Selvom hun kun er tre kilo fra at være oppe på sin gamle vægt, da den var højest, nemlig 113 kilo, er hun glad for, at hun lagde sig under kniven igen.

- Det har ændret mit liv fuldstændigt, og jeg har fået det meget, meget bedre. Blodprøverne viser, at alt fungerer, som det skal, igen. Så hvis jeg skal sammenligne med, hvordan jeg havde det før, hvor jeg var underernæret og afhængig af morfin og metadon, i forhold til i dag, hvor jeg er overvægtig og rask, så foretrækker jeg klart det sidste, siger hun.

Formand for forening for overvægtige: Svært at få en re-operation

Formanden for landsforeningen BMI Brikken, Gitte Lynggaard, oplever, at flere medlemmer klager over komplikationer som følge af deres gastrisk bypass-operation.

- Desværre er der efterhånden en del, der fortryder, at de har fået en gastrisk bypass og ønsker at få tilbagelagt tarmene. Men vi hører samtidig, at det er svært at få bevilget en reoperation, så det er kun et fåtal, det lykkes for, siger Gitte Lynggaard til TV 2 og fortsætter:

- Man skal også vide, at en reoperation er et stort og ikke ufarligt indgreb, som måske ikke fører til en forbedret tilstand. Derfor mener vi som forening, at det informative om fordele og ulemper ved en fedmeoperation er en vigtig faktor, før man eventuelt vælger at lægge sig under kniven i første omgang.

Gitte Lynggaard er selv en af de gastrisk bypass-opererede, der er hårdt ramt af komplikationer og har gennemgået mange operationer i maven.

- Jeg har blandt andet problemer med min tyktarm, så jeg har fået en pacemaker indopereret i ballen for overhovedet at kunne komme på toilettet. Desværre er mine skader så omfattende, at de ikke kan genoprettes. Så jeg vælger at få det bedst mulige ud af tilværelsen, konstaterer Gitte Lynggaard, for - som hun siger - får hun det ikke bedre af at fortryde operationen, da sket er sket.

På grund af smerter spiser hun i øjeblikket sjældent almindelig mad, men lever i stedet af ernæringspulver, som hun rører op i sin kaffe.

Professor: En reoperation er absolut sidste udvej

Da en gastrisk bypass er et meget gennemgribende indgreb, er det i princippet ikke en operation, der kan gøres om, når først den er udført. Derfor bliver patienterne også informeret om, at det er en beslutning, de skal leve med resten af livet.

En reoperation med tilbagelægning af bypassen betragtes blandt fagfolk som risikofyldt, og det er derfor kun i yderste nødstilfælde, at en patient indstilles til sådan én.

- Vi gør det meget sjældent, og vi er ikke glade for at lægge tilbage, for det løser ikke altid alle problemer, og nogle gange skaber den nye operation bare nye problemstillinger, forklarer professor Bjørn Richelsen og tilføjer: 

- I de få tilfælde, hvor vi har opereret patienter tilbage, er det fordi, vi har forsøgt alle former for behandlinger, både medicinsk og ernæringsmæssigt, uden at det har hjulpet. Det har været patienter, der har haft tilfælde af svær "dumping", hvilket vil sige, at patienten bliver dårlig under måltidet eller har meget lavt blodsukker efter måltidet. Og ved denne tilbagelægning, hvor maden kommer igennem mavesækken igen, forsvinder de problemstillinger.

Selv om reoperationer hører til sjældenhederne, er der ikke desto mindre stadig flere fedmeopererede, der ønsker en tilbagelægning. En stikprøve-undersøgelse (*), som TV 2 har foretaget blandt 350 gastrisk bypass-opererede, viser, at 17 procent overvejer at ansøge om en reoperation. 

34-årig: - Jeg føler, at mit liv er ødelagt

Én af dem er 34-årige Janni Madsen fra Esbjerg. Hun er så plaget af komplikationer efter sin gastrisk bypass-operation, som hun gennemgik i 2011, at hun drømmer om at få sit gamle liv tilbage igen.

- Jeg føler, mit liv er ødelagt, fordi jeg får det dårligt, ligegyldigt hvad jeg spiser. Jeg har ofte diarré og kvalme, og det går både ud over mine børn og mit arbejdsliv. Det har også givet mig psykiske problemer og angstanfald, siger Janni Madsen, der længe har været sygemeldt, men nu er i arbejdsprøvning på nedsat tid i en Netto-butik.

Hun har netop fået fjernet alle sine tænder, som efter gastric bypass-operationen gradvist var blevet så dårlige, at de ikke stod til at redde. Fremover skal hun bruge protese.

Uforklarligt, hvorfor nogle bliver så syge

Det vides ikke, hvorfor nogle patienter får alvorlige komplikationer med blandt andet diarré og opkast.

- Symptomer efter en fedmeoperation er meget individuelle, ligesom optag af vitaminer og mineraler. Der er uden tvivl nogle mennesker, der får et dårligere liv efter en fedmeoperation, men langt størstedelen får et bedre liv, siger phd-forsker Maja Bramming fra Statens Institut for Folkesundhed.

Da en gastrisk bypass er den operationstype, der fører til det største vægttab - fra omkring 30-60 kilo - er der bred enighed blandt landets fagfolk og eksperter om, at den bør anbefales til de mest overvægtige, som ellers risikerer at dø af fedmerelaterede sygdomme.

- Det ville selvfølgelig være ideelt, hvis man kunne opnå et lignende vægttab uden kirurgisk intervention, men det har ikke været muligt at opnå indtil videre, konkluderer Maja Bramming.

(*) TV 2s stikprøve-undersøgelse er foretaget blandt medlemmerne af et par Facebook-grupper for gastric bypass-opererede, hvoraf størstedelen har oplevet komplikationer.