Et nyt fænomen har indtaget festival- og nattelivet. Og det kan ramme dig, når du mindst venter det.
Det er konklusionen på et friskt feltstudie foretaget af Henrik Vigh, der er professor ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet.
Begrebet LOL-drugging indikerer jo, at det er noget, folk gør, fordi de synes, det er sjovt
Han har i selskab med 11 forskerkolleger været på den nyligt overståede Roskilde Festival festival for at foretage hundredvis af interviews og lave spørgeskemaundersøgelser.
Påvirket uden grund
Missionen har været en form for kortlægning af de aktuelle strømninger, der løber igennem festival- og nattelivet. Og her gjorde Henrik Vigh sammen med kolleger en opdagelse.
Fænomenet kaldes LOL-drugging. Og det dækker over, at der bliver hældt narkotiske stoffer i enten drikkevarer eller e-cigaretter, hvorefter det ufrivillige offer så efterfølgende dingler påvirket rundt.
- Det nye er så, at der er folk, som uden grund og uforvarende bliver gjort påvirkede. Måske fordi folk synes, det er sjovt at se, hvordan man reagerer, når de bliver skæve eller påvirkede uden at ville det i virkeligheden, fortæller Henrik Vigh til TV 2.
For sjovs skyld
Det var de unge selv, som leverede grundstof til opdagelsen i de samtaler og spørgeskemaer, Henrik Vigh og hans kolleger foretog på festivalen udenfor domkirkebyen. Og det var her, en af de unge brugte udtrykket LOL, der er et akronym for Laughing Out Loud (griner høj, red.).
- Begrebet LOL-drugging indikerer jo, at det er noget, folk gør, fordi de synes, det er sjovt, siger Henrik Vigh, som i undersøgelsen har fået op imod 200 besvarelser.
Baggrunden kan være alvorlig nok. De seneste år har der været en række tilfælde, hvor der er begået overgreb eller voldtægt af kvinder, som har fået forgiftet deres drink med stoffer som eksempelvis den meget stærke hestemedicin ketamin.
- Vi er ved at være nået dertil, hvor nærmest alle, vi interviewer, enten selv har prøvet at blive drugget eller kender nogle, der har prøvet det. Jeg har også hørt om nogle, som var til studentergilde, hvor der var puttet GHB – kendt som fælgrens – i en bowle, og så rammer det jo alle, siger Henrik Vigh.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
Selvom der er en bred vifte af stoffer i omløb i nattelivet, er der også undersøgelser, som peger på, at de unge ikke hæmningsløst kaster sig ud i biokemiske eksperimenter. Eller måske kun flirter med det.
Vifte af stoffer i omløb
En to år gammel rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at det eksperimenterende brug af illegale stoffer topper i aldersgruppen 16-19 år, og at meget få prøver stoffer første gang efter 20-års alderen.
Blandt unge under 25 år har 32 procent prøvet hash, og 11 procent har prøvet andre illegale stoffer end hash.
På årets festival har Henrik Vigh sammen med sine forskerkolleger gjort fund af stoffer som kokain, MDMA, LSD, ketamin og GHB (gamma-hydroksybutyrat).
Alligevel mener han ikke, at Roskilde Festival er værre end andre steder, hvor unge og festglade mennesker mødes. Men når op imod 100.000 er samlet over en uge, har man et stort terræn at sondere for at blive klogere på adfærd og omgang med stoffer.
- Roskilde er bare et af de steder, hvor det er tydeligere at se, fordi der er en koncentration af 100.000 mennesker bag et hegn, og at de er der for at feste, siger Henrik Vigh og uddyber.
- Vores projekt går at undersøge stoffer i festkultur i samarbejde med Roskilde Festivalen. Vi forsøger at finde ud af, hvorfor det er interessant for de folk, der gør det. Det har vi ikke kortlagt endnu, men vi håber at kunne få midler til at undersøge det dybere i de kommende år, siger han.
Mange af de stoffer, som florerer, bliver forhandlet over nettet og på sociale medier via QR-koder, der er hængt op i toiletbåsene eller lignende.
