To modsatrettede bevægelser skubber i øjeblikket til lejlighedsmarkedet i København:
På den ene side har udsigten til højere boligskatter skabt det, eksperter beskriver som en "hamstringseffekt”.
Ejerlejligheder i København står nemlig over en bred kam til at skulle beskattes mere fremover, men på grund af den såkaldte skatterabat, vil det først være gældende, hvis lejligheden skifter ejer efter 1. januar 2024.
Så længe den samme person ejer lejligheden, vil skatten ikke stige trods de nye ejendomsvurderinger, og det har altså fremskyndet nogle lejlighedskøb, lyder det fra eksperter.
Paradoksalt nok vil de samme ejendomsskatter dog formentlig få lejlighedspriserne i hovedstaden til at falde, hvis salget først sker, efter at raketterne har skudt 2024 ind.
Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom ved Nordea Kredit, forventer således et prisfald på 5-6 procent i København.
- Kommende købere vil skulle betale mere i skat, hvis de køber de her ejerlejligheder efter årsskiftet, og derfor har vi også en forventning om, at prisen på ejerlejligheder skal lidt ned i det kommende år, siger hun i TV 2-programmet ’Business Class’.
24.000 kroner ekstra – om året
Kort fortalt sker der lidt det samme fra årsskiftet, som når renterne stiger:
Hvis man skal betale mere i omkostninger rundt om sin bolig – uanset om det så er mere i ejendomsskat eller højere renter – er ens rådighedsbeløb lavere. Dermed kan man låne færre penge, og det betyder typisk, at priserne vil falde, hvis det rammer nok mennesker.
I udgangspunktet lægges der op til, at fire ud af fem boligejere skal spare penge på det nye skattesystem, når det træder i kraft per 1. januar 2024. Men den sidste femtedel, der står til at skulle beskattes hårdere, er særligt ejerlejligheder i de største byer.
Det gælder eksempelvis en lejlighed i indre København, der er til salg i øjeblikket. Fordi både ejendomsværdiskatten og grundskylden har været låst fast i mere end et årti, skal de nuværende ejere kun betale omkring 20.000 kroner om året i boligskat.
Men når de nye ejendomsvurderinger, der blev offentliggjort i sidste uge, slår igennem, vil de årlige udgifter til boligskatten stige til cirka 44.500 kroner.
Så længe den nuværende ejer bliver boende, betyder det dog ikke noget, fordi man på Christiansborg er blevet enig om den såkaldte skatterabat, der kort fortalt betyder, at ingen boligskatter stiger, så længe den samme ejer bor i boligen.
Men hvis der derimod kommer en ny ejer efter årsskiftet, vil det være den nye beskatning, der slår igennem, og derfor skal der pludseligt afleveres cirka 24.000 kroner mere om året i ejendomsskat.
Det er penge, der ellers kunne være brugt til at betale lån og renter af, og derfor er der nu færre penge at købe for, lyder det fra Lise Nytoft Bergmann.
Spekulation og is i maven
Det er netop denne skatterabat, der i nogle tilfælde har fremskyndet boligkøb. Hvis man overtager boligen inden årsskiftet, vil man nemlig kunne beholde sin skatterabat, indtil man selv flytter engang i fremtiden.
- Der kan være nogle, der spekulerer lidt i det her. Det er særligt potentielle ejerlejlighedskøbere, hvor der kan spekuleres lidt i, om man får købt på den ene eller den anden side af 31. december, siger Lise Nytoft Bergmann.
Samtidig opfordrer hun dog potentielle købere til at have is i maven og kun købe, hvis man er sikker på, at man gerne vil bo i boligen. Fejlkøb er nemlig dyre, og så kan sparede penge i boligskat hurtig komme til at koste mere, hvis man skal sælge igen.
