Organer er en mangelvare, men nu får flere glæde af unik maskine på Rigshospitalet

En afdeling på Rigshospitalet har de seneste 11 år arbejdet på at løse et helt særligt problem – nemlig det, at der er mangel på organer til transplantation i Danmark.

Det har nu ført til et nyt samarbejde, som fremover skal være med til at bane vejen for, at der kan udveksles flere organer i Skandinavien.

- Hvis man ikke har en maskine som vores, tænker man måske ikke over, at metoden findes. Og så bliver lungerne kasseret, siger Michael Perch, der er ledende overlæge på Rigshospitalets afdeling for hjertesygdomme og leder af det danske lungetransplantationsprogram.

Herhjemme har metoden på Rigshospitalet, hvor donorlunger kan blive optimeret og reddet i stedet for at blive kasseret, sikret 25 procent flere lunger til transplantation, end før metoden blev indført.

Og der er nu taget første skridt for at gøre det mere udbredt i Skandinavien – noget, som forhåbentlig kan medføre, at flere mennesker får gavn af det på sigt, siger Michael Perch.

Lunger bliver kasseret

Rigshospitalet har foreløbig indgået et samarbejde med hospitalet i den sydsvenske by Lund.

Her tilbyder det danske hospital at udføre metoden – den såkaldt EVLP-metode – der allerede har sikret flere lunger til Danmark, siger Michael Perch.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Når et sæt lunger bliver "tilbudt" i Danmark i dag, er det holdet på Rigshospitalet, som vurderer, om lungerne er egnet til donation – blandt andet ud fra et kriterie om iltniveau.

Lever de ikke op til det kriterie, vil man typisk kassere dem.

Men det er her, maskinen på Rigshospitalet kommer i spil.

Når et sæt lunger bliver "tilbudt" i Danmark i dag, er det holdet på Rigshospitalet, som vurderer, om lungerne er egnet til donation – blandt andet ud fra et kriterie om iltniveau.

Lever de ikke op til det kriterie, vil man typisk kassere dem.

Men det er her, maskinen på Rigshospitalet kommer i spil.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

En sjælden behandlingsform

Maskinen fungerer ved, at lungerne lægges i en slags "osteklokke" og sluttes til en respirator.

Herefter syr man en adapter på lungernes store blodkar for at kunne tilslutte en pumpe, som sender væske igennem blodkarrene.

Undervejs kan man løbende holde øje med lungernes udseende og teste dem for, om de lever op til iltningskravet.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

En proces, der alt i alt tager mellem to og seks timer, forklarer Michael Perch.

- På den måde står man med et sæt lunger, som man alligevel kan bruge til transplantation. Men det sker jo også, at nogen ikke kan bruges, selvom de har været igennem maskinen, påpeger overlægen.

Det kan måske lyde som oplagt for alle hospitaler – men det er faktisk en sjælden behandlingsform, siger Michael Perch.

- Flere steder er problemet, at man ikke kan opretholde en funktion, hvor der er folk klar hele døgnet til at køre lunger igennem maskinen. Det er netop problemet i Lund.

Håb er at udbrede til flere lande

Men med det nye samarbejde står afdelingen på Rigshospitalet nu også klar til at sende lunger til den sydsvenske by, som ellers ville være blevet kasseret.

For svenskerne på hospitalet i Lund betyder samarbejdet, at der, ligesom det er tilfældet i Danmark, kan komme flere lunger til rådighed, end der ellers havde været uden maskinen.

Det kræver blot, at lægerne i Lund har en specifik modtager i tankerne – herefter kan lunger fra hele Skandinavien fragtes forbi København, hvor de kommer igennem maskinen, og derfra sendes videre til Lund.

I forvejen samarbejder Danmark med Sverige, Norge, Finland, Island og Estland om at udveksle organer, som erklæres egnede, så snart de tages ud af organdonoren, men det er ikke udbredt at "optimere" hinandens organer, siger Michael Perch.

- Håbet er jo, at man kan øge antallet af transplantationer i Skandinavien, hvis alle får mulighed for at bruge værktøjet. Det kan lade sig gøre med Lund, fordi der er stor tillid mellem landene, og fordi det ligger relativt tæt på, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Skal vise potentialet

Hvorfor kan de andre transplantationscentre i Skandinavien ikke sætte deres egen maskine op?

- I de enkelte skandinaviske transplantationscentre er der kun lille eller ingen erfaring med metoden. At opretholde kompetencer for personalet kræver, at det anvendes hyppigt, hvorfor det giver mening at centralisere denne behandling. Det er også tendensen i udlandet siger han.

Selvom Danmark allerede har mulighed for at bruge maskinen, kan Danmark såvel som de øvrige skandinaviske lande dog alligevel få gavn af samarbejdet ved, at viden og forskning på området bliver udbredt, mener Michael Perch.

- Lige nu og her er fokus på det kliniske arbejde. Men på den længere bane skal samarbejdet være med til at afdække, hvordan vi udveksler organer i Skandinavien.

Derfra er håbet netop, at projektet, som er støttet af EU-programmet Interreg, kan blive udbredt, så det også kan blive tilbudt til de andre transplantationscentre, såsom Oslo, Helsinki eller Göteborg, siger Michael Perch.

- Men det kræver, at vi først viser, at det kan lade sig gøre på tværs af landegrænser, siger Michael Perch.