Regeringen lander boligaftale med DF - Radikale Venstre ude

I går lød det ellers, at de flere måneders forhandlinger var gået i vasken.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har netop annonceret på et såkaldt doorstep foran boligministeriet, at regeringen er nået til enighed om en politisk aftale med Dansk Folkeparti og de øvrige røde partier, der skal stoppe udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger.

Den nye boligaftale vil indføre en karensperiode på fem år, før man må sætte lejen op efter renovering af lejeboliger.

I går lød det ellers, at regeringens støtteparti Radikale Venstre hellere ville lave en aftale med de blå partier, da der ikke kunne findes et fælles fodslag omkring den syv års karensperiode, som ifølge ministeren er hele forudsætningen for at holde ejendomsspekulanterne ude.

I går lignede De Radikale nogen, som blev tungen på vægtskålen i forhold til en aftale, men hertil aften ser det altså ud til, at de bliver efterladt på perronen. Der blev dog også stillet en dør på klem for de radikale, som aftaleparterne stadig håber vil være med.

De Radikale er skurken

Kaare Dybvad Bek skød i går - ligesom SF og Enhedslisten - skylden på De Radikale for, at der ikke er kommet en aftale blandt regeringen og dens støttepartier.

- De Radikale har lige som andre partier sagt, at de ønsker at stoppe udenlandske kapitalfondens opkøb. Men de har ikke været interesseret i at bakke op om regeringens forslag.

Men hvis der er opbakning til intentionen, så er det vel din opgave at finde en løsning, der er opbakning til?

- Jo, men det er også min opgave at finde en løsning, som virker. Det har der ikke været flertal for.

Før forhandlingerne var der stor opbakning til et indgreb, der kunne stække Blackstone. Har du gjort dit arbejde godt nok, når vi står her i dag?

- Jeg konstaterer, at der ikke er et flertal for at lave det indgreb. Der var stor velvilje fra alle partier før forhandlingerne, men det har der ikke været, når det kom til stykket, siger Kaare Dybvad Bek.

Han oplyser, at lige så mange andelsboliger som lejeboliger ville blive berørt af det forslag, der var på bordet i forhandlingerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik