Ejerforeningen har stemt: Nu er skæbnen for nedbrændte Vanløse-lejligheder afgjort

Flere end 100 lejligheder udbrændte totalt i Vanløse-branden.

130 familier mistede deres hjem under storbranden i Vanløse den 25. marts. 

Den værste brand i nyere tid i Danmark.

Nu har ejerforeningen besluttet, at lejlighederne skal genopføres.

Det skriver DR.

Beslutningen blev ifølge DR truffet med stort flertal. Over 90 procent stemte, lyder det. Alternativet var at få udbetalt erstatning.

Brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber, F&P, oplyste i juni, at det kommer til at koste mellem 200 og 300 millioner kroner at genopføre boligerne.

Samtidig lød det, at man regnede med, at genopbygningen af boligerne vil tage et sted mellem to og tre år.

Prisen for genopførelsen vil komme til at udgøre en erstatning.

Det var manglende brandsikring, der var skyld i storbranden.

Det viste en undersøgelse, som Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) udarbejdede i juni på vegne af Bolig- og Planstyrelsen.

Undersøgelsen pegede blandt andet på manglende brandmæssige adskillelser i spidsloftet og manglende tætninger mellem lejlighedsskel og tagdækning som årsager til brandens omfang.

Den pegede også på, at undertaget var udført i materialer, som havde stor brandbelastning.

Omfanget af branden kunne formentlig have været mindsket, vurderede DBI.

TV 2 Lorry besøgte kort efter branden stedet med indsatsleder Chris Garfort, som du kan se i videoen her.

Chris Garfort var indsatsleder på den brand, der i marts kostede 130 familier hjemmet. For første gang siden branden - er han tilbage ved brandstedet Vanløse.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik