Før- og efterbilleder viser historisk brands omfattende ødelæggelser

TV 2 Kosmopol har samlet en række før- og efterbilleder, der viser, hvor store skader storbranden i Vanløse har forvoldt.

Lørdag er det præcis et år siden, at en storbrand hærgede 130 lejligheder i en etageejendom i Vanløse og gjorde mange familier hjemløse.

En brand, der af flere er blevet betragtet som den største i nyere dansk historie. 

Den første anmeldelse indløb klokken 13.47, og derfra gik det stærk. 

For branden spredte sig både i en grad og på en måde, som brandfolkene ikke kunne forudse.

- 11 minutter henne i forløbet kommer en holdleder og siger til mig: “ Nu brænder det ned i lejlighederne”.  Og der tænker jeg: Det burde ikke kunne ske, men det gør det, har Chris Garfort, der var den første indsatsleder på stedet, tidligere fortalt til TV 2 Kosmopol

På billedet nedenfor kan du til venstre se, hvordan Grøndals Parkvej så ud i 2020. Træk i billedet, og se, hvordan skaderne fra den voldsomme brand så ud få dage efter branden.

(Artiklen fortsætter efter billedet.) 

Allerede kort tid inde i branden væltede tagsten og bygningsdele ned fra ejendommen, hvor flammer og røg voksede ud fra smadrede vinduer og lagde sig op ad blotlagte bjælker, der blev mere og mere synlige.

De næste mange timer måtte brandfolk fra store dele af Sjælland møde ind for at hjælpe med at få flammerne under kontrol.

På billedet nedenfor kan du til venstre se, hvordan hjørnet mellem Grøndals Parkvej og Godthåbsvej så ud i september 2021. Træk i billedet, og se, hvordan stedet så ud i juni 2022, hvor det kun var resterne af brandtomten, der stod tilbage.

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

Billede til venstre viser Godthåbsvej den 26. marts 2022 - dagen efter branden. Billedet til høre viser samme sted fire måneder efter branden. Her har den begyndende nedrivning af etageejendommen fundet sted. 

Brandfolk fra hele hovedstadens distrikt blev tilkaldt. Kun ét hold blev tilbage til resten af byen.

Beredskabsstyrelsen, frivillige, værnepligtige helt fra Hedehusene og Næstved og de to naboberedskaber sluttede sig til, og over 100 brandfolk arbejdede på at slukke ilden.

Lejlighederne brændte helt frem til søndag middag, hvor Hovedstadens Beredskab indstillede arbejdet og meldte branden slukket.

På billedet nedenfor kan du til venstre se, hvordan den tilbageværende brandruin så ud mandag den 28. marts 2023 - tre dage efter branden. Træk i billedet, og se, hvordan stedet ser ud i dag, hvor murbrokkerne er forsvundet, og en byggeplads er skudt op.

(Artiklen fortsætter efter billedet.) 

Men selvom brandfolkene gjorde, hvad de kunne, så stod udbrændte bygninger ikke til at rede. 

Ødelæggelser var så store, at man senere besluttede at rive ruinerne ned. 

Nedrivningen begyndte i august sidste år. 

På billedet nedenfor kan du til venstre se, hvordan den nu udbrændte og nedrevet ejendom så ud fra Godshåbsvej i september 2021. Træk i billedet, og se, hvordan samme sted ser ud i dag, hvor bygningen er helt fjernet. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Besøger man stedet nu, så er stedet da også som forvandlet. Hvad, der for et halvt år siden var en brandtomt og brandruiner, er nu en stor byggeplads.

Træk i billedet nedenfor og se, hvordan stedet ser ud i dag. Til venstre ser du, hvordan Grøndals Parkvej så ud i oktober 2020. Til højre ser du, hvordan stedet nu er forvandlet til en stor byggeplads. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik