Der er fugt i væggene. De helt nye gulve slår sig. Afløb virker ikke, og så er der pivkoldt, fortæller beboere.
De 91 lejligheder i et almennyttige boligbyggeri har været under renovering i to år. Men det er umiddelbart svært at forstå, at der netop er smidt 75. millioner kroner i ejendommen Tartuhus på Frederiksberg. Siden renoveringen er huslejen også steget med op til 1500 kroner om måneden. Det svarer til ti procent.
- Der bor mange ældre mennesker her. Vi kommer til at stige endnu mere. Det betyder at mange tænker på, hvordan kan vi overhovedet klare den, siger en af beboerne Hanne Stephensen, som også er formand afdelingsbestyrelsen i Tartuhus.
TV 2 Kosmopol besøger ejendommen, sammen med byggeekspert Ernst Jan de Place Hansen, som er bygningsingeniør og seniorforsker på det byggetekniske institut, Build, på Aalborg Universitet. Han bliver modtaget i beboerlokalet af Hanne Stephensen og en af de andre beboere Henrik Weyhe. De viser nogle billeder fra byggeriet.
- Her ser vi en af lejlighederne, hvor der bliver vådskåret, Derfor er der vådt på gulvene, siger Hanne Stephensen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Vand skabte skader
Flere steder brugte håndværkerne store mængder vand, når bygningsdele skulle skæres til. Vandet løb ned i kælderen.
- Mange af de ting, folk havde opmagasineret i kælderen blev vandskadede, siger Hanne Stephensen.
Beboerne fortæller, at vandet også gav varige skader i lejlighederne. For eksempel blev den våde beton ikke ordentligt tørret, inden gulvene i lejlighederne blev lagt på.
- Flere steder var der så meget fugt både i væggene og på gulvene, at de nylagte gulve rejste sig, da de blev lagt ovenpå, siger Hanne Stephensen.
Beboerne inviterer byggeeksperten med op i en lejlighed, hvor kan vi se skaderne på de helt nye gulve.
- Problemet var, at der kom en masse vand her, inden beboerne flyttede ind, siger Henrik Weyhe og viser et gulv frem, hvor der er en lille ophævning.
Byggeekspert Ernst Jan de Place Hansen lader hånden løbe hen over det skadede gulv.
- Det burde jo ikke se sådan ud efter så kort tid, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Brandfare
Turen fortsætter hos en beboer, som har problemer med en rørskakt. Lejlighederne har fået skiftet rørene i badeværelset. Men hullerne efter de gamle rør er ikke blevet lukket.
- Så hvis der står én på etagen nedenunder og ryger eller steger friture eller lignende, så siver lugten op igennem siger Henrik Weyhe.
Han forklarer, at beboerne også er bekymrede for, om den manglende aflukning af de gamle rørhuller, kan gå ud over brandsikkerheden i huset.
- Det værste det vil være, hvis der udbryder brand, så vil der være mulighed for, at ilden får tilført luft og spreder sig hurtigere, siger Henrik Weyhe.
Byggeekspert Ernst Jan de Place Hansen nikker.
- Jeg er fuldstændig enig. Hvis du har en brand af sted, så kan der komme luft til fra nabolejligheden. På den måde kan luften nære branden. Hullet har jo ikke nogen funktion. Hvorfor ikke bare lukke det?
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
LLO: Lejerne betaler
Lejernes Landsorganisation har hjulpet lejerne og forklarer, at selvom der er offentlig støtte, er reglerne sådan, at lejerne selv skal betale for renoveringerne.
- De eneste, der er til at betale, det er lejerne. Så lejere kommer til at betale for, at tingene nogle gange bliver lavet to gange. Det er jo ikke særlig hensigtsmæssigt, siger Claus Højte, som er direktør i Lejernes LO i Hovedstaden.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Ejendommen er ejet af det almene boligselskab FFB og bliver administreret af KAB, som også har ansvaret for renoveringssagen. Den har kostet 75 mio. Det er 11 mio. mere end oprindelig planlagt. Men KAB anerkender ikke, at projektet har ført til højere huslejer.
- Det er rigtigt, at det samlede regnskab ender en smule over budgettet, eller væsentligt over budgettet. Det er jo en konsekvens af hele byggesagens forløb. Der er jo heldigvis fundet flere støttemidler i landsbyggefonden undervejs. Derfor er den huslejestigning, som er den endelige konsekvens af det her projekt, ikke større end budgetteret, siger Rasmus Jessing som er byggedirektør i KAB.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Beboerne: Renoveringen har givet huslejestigninger
Men beboerne er meget uenige med KAB i, at renoveringen ikke har ført til huslejestigninger. De seneste år har afdelingen haft underskud. Beboerne forklarer, at det blandt andet skyldes, at ejendommens drift har været nødt til at udbedre nogle af de mange fejl og mangler.
- Der er mange ting, vi har været nødt til at lave, som er blevet kørt over driften. Det har givet huslejestigninger, siger Henrik Weyhe.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
KAB er enig i, at der har været diskussion om, at hvorvidt nogle af udgifterne skulle betales fra driftskontoen eller af byggesagen.
- Det er rigtigt, at der er nogle ting derude, som er kørt over driften, og så er der nogle ting, der er relateret til byggesagen. Der er også nogle ting, som enten har været på kanten af byggesagen, eller ikke har været en del af byggesagen, som driften har skullet udbedre. Det er klart, at det har belastet afdelingens økonomi. Men det har ikke i sig selv givet en huslejestigning, siger byggedirektøren.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
1500 mere om måneden
Uanset hvad årsagen er, er huslejen steget med op til 1500 kr. om måneden siden renoveringen. Det er mere end det den skulle ifølge beregningerne, da projektet blev sat i gang.
Nu koster lejlighederne i mellem 8.000 og 13.000 kr. om måneden. De er imellem 91 og 115 kvadratmeter store. Ejendommens hensættelser til fremtidig vedligeholdelse er også brugt op. Derfor forventer lejerne, at der kommer yderligere huslejestigninger.
- Det er sådan, at folk ikke har råd til at bo her mere, siger Hanne Stephensen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Afløbene virker ikke
I forbindelse med renoveringen er der etableret nye terrasser på første sal. Beboerne inviterer byggeeksperten med hjem til Jeanet Bredsager, som bor i en af de lejligheder, der har fået en ny terrasse. Tidligere var arealet overdækket med et tag, der sikrede, at vandet kunne løbe væk fra bygningen. Nu er der lavet et afløb, der skal føre vandet væk. Men beboerne fortæller, at det ikke virker ordentligt.
- Vandet kan ikke komme væk. I stedet for at løbe ned igennem afløbet vælter det bare ud over terrassen og ned, siger Jeanet Bredsager.
Under terrassen er der tydelige skader. Efter det vand, der har fundet sin vej ned udenom afløbet.
- Fordi de ikke har lavet ordentligt afløb, så kommer vandet ud af alle steder, siger Henrik Weyhe.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Han peger på et plankeværk, hvor der er store grønne aflejringer, der hvor vandet har løbet.
- Det er tydeligt, at det har løbet her, og hegnet er jo helt nyt, alle de her hegn og terrasser er helt nye, siger han og peger hen imod hegnene under bygningen.
Ifølge byggeekspert, Ernst Jan de Place, er der noget galt med konstruktionen, siden vandet løber ned tilfældige steder på huset.
- Der er en klar en indikation på, at der kommer vand steder, hvor det ikke burde komme, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Vand og el
Det næste sted beboerne vi besøger med byggeeksperten er vaskerummet. Det ligger også under terrassen, og derfor kommer der også her jævnligt vand ind.
- Her kan du se, hvor meget fugt der er, siger Henrik Weyhse til Ernst Jan de Place Hansen.
Han peger imod det øverste af væggen inde i vaskerummet, hvor malingen er skallet af.
- Vandet løber med af væggene. Det kommer oppe fra terrassen, siger han.
Byggeekspert Ernst Jan de Place Hansen kigger op imod det fugtige område. Han noterer sig, at der løber en kabelbakke netop der, hvor malingen skaller af. Han siger:
-Det ser også ud som om, der løber noget strøm der. Elektricitet og vand, det plejer ikke at være en god kombination, siger han.
Vi går ned kælderen, hvor Henrik Weyhse flere skader efter vand, der er trængt ind.
- Her er det jo tydeligt, at der er et eller andet galt, siger han og peger på en væg, hvor der er er store skjolder og blærer.
Ernst Jan De Place lader hånden løbe over væggen.
- Ja, man kan se en masse opblæringer her, siger han.
Henrik Weyhse forklarer at beboerne har flere gange klaret til KAB over de mange, fejl og mangler.
- Hver gang har de sagt: Det kan vi ikke gøre noget ved. Derfor er der en masse ting, vi er blevet nødt til at lave via driften, siger Henrik Weyhse.
Manglende opfølgning giver problemer
Ifølge LLO er manglende evne til at følge op på beboernes feedback et af de mest almindelige årsager til, at det går galt, når der bliver renoveret i en af hovedstadsområdets mere end 250 .000 almindelige boliger.
- Når vi ser projekter, der går galt, så er det tit, fordi man ikke hører, hvad beboerne siger. Beboerne er i første række, de er ofte de bedste til at opdage, at der er noget galt. Men når de ikke bliver hørt, så kan processen nogle gange løbe af sporet, siger Claus Højte, direktør LLO Hovedstaden.
KAB siger at de tager beboernes tilbagemeldinger alvorligt. Men de erkender, at det har taget lang tid at behandle nogen af klagerne fra beboerne i Tartuhus. Ifølge dem skyldes det blandt andet, at det kan være en besværlig og langsomlig proces, at få en entreprenør eller håndværker til at lave sit arbejde om.
- Det har helt ret i, at det ikke er sket i den hastighed, som de har forventet og ønsket. Men vi er jo bundet af de kontrakter og aftaler, vi har med nogle leverandører. Det gælder både rådgivere og entreprenører. Dem forfølger vi nu benhårdt. Men hvis vi skal have dem til at udbedre noget, så skal vi også følge de spilleregler, der er i byggeriets almindelige aftaleforhold, siger KABs byggedirektør Rasmus Jessing.
KAB siger, at de fortsat arbejder på at få de firmaer, der har været skyld i fejl og mangler, til at rette op på forholdene. Beboerne forholder sig afventende.
- Vi glæder os til, at det bliver handling, og det ikke bliver ord, og det vil så vise sig i fremtiden, siger Hanne Stephensen.
-
