Vil have vaccineret flere på Vestegnen: ”En del træffer valget ud fra myter i stedet for viden”

Brøndby har en af landets laveste vaccinetilslutninger. Nu vil to udvalgsformænd i kommunen have flere vaccineret.

80 procent af den danske befolkning er nu færdigvaccineret mod corona. Men i Brøndby på den københavnske vestegn ser det helt anderledes ud.

Her har man i flere omgang kæmpet med den ene smitterekord efter den anden, og det halter også med tilslutningen til at blive vaccineret mod corona, mener to udvalgsformænd i kommunen.

Således er det 69 procent af befolkningen i Brøndby, der nu er færdigvaccineret. Og det tal vil man fra kommunal side gerne have op.

Appel til borgere

- Jeg har stor respekt for folks eventuelle fravalg af vaccinen. Desværre har jeg som læge set en del, der traf dette valg ud fra myter i stedet for viden. Jeg håber, at mange af dem som i første omgang valgte vaccinen fra, fordi de hørte påstande om vaccinen, som siden er tilbagevist, vil genoverveje vaccinen, siger Maja Højgaard (S).

quote Desværre har jeg som læge set en del, der traf dette valg ud fra myter i stedet for viden

Maja Højgaard

Hun er både 1. viceborgmester, læge og formand for Social- og Sundhedsudvalget i Brøndby Kommune, og så mener hun også, at flere vaccinerede borgere i kommunen vil føre til færre restriktioner.

- Vi trænger alle sammen til en pause fra corona og det kan vi få, hvis alle der må, lader sig vaccinere. Så bliver immuniteten samlet set så god, at vi kan undvære restriktioner,” siger Maja Højgaard.

Også flere børn skal vaccineres

Hun får opbakning fra sin formandskollega i Børneudvalget, Anette Pilmark (S), der også peger på, at man i kommunen gerne vil slå et slag for med flere vaccinerede at få den massive smitte blandt børn i dagtilbud og elever i skolerne ned.

- Vi skal sørge for, at vores børn trives så godt som overhovedet muligt i hverdagen, selvom vi står midt i en pandemi, og vi skal passe på vores personale, der er tæt på børnene i vores dagtilbud og skoler. Derfor håber jeg, at flere vil bruge det gode, gratis tilbud om vaccine til sig selv og deres børn, så vi kan holde vores daginstitutioner og skoler åbne med så få smittede ansatte som muligt, siger Anette Pilmark.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik