Opdatering: Københavns Vestegns Politi oplyser mandag, at man på baggrund af henvendelser fra borgere har fat på to af de mistænktes. Vi har derfor fjernet deres billeder. Politiet skrev fredag: "Foreløbig stor tak for hjælpen".
Derudover oplyste politiet fredag, at man også har anholdt en 44-årig, der ikke er blandt de efterlyste.
En flok vrede hooligans skabte søndag den 4. november sidste år et voldsomt ragnarok ved Brøndby Stadion efter en kamp mellem rivalerne fra Brøndby IF og FC København.
Hooligansene angreb politiet med alt fra tåregas og fyrværkeri til sten og flasker. Flere betjente kom til skade under urolighederne.
Københavns Vestegns Politis efterforskning af urolighederne har ført til flere anholdelser. Men de mangler stadig at få identificeret en række andre af de personer, som tog del i urolighederne,
Derfor har de nu valgt at offentliggøre overvågningsfotos af fire unge mænd, som de mistænker for at have angrebet politiet efter kampen.
- Vi har efterforsket siden urolighederne i november og de unge mænds billeder har været efterlyst internt i politiet uden held. Nu vælger vi derfor at offentliggøre billederne, i håbet om at offentligheden kan hjælpe med identificeringen, siger Andreas Mollerup, politikommisær ved Københavns Vestegns Politi.
Billederne af de unge mænd er taget på Brøndby Stadion og i området omkring Bygaden og Seminarievej i Brøndby.
Artiklen fortsætter under efterlysningsbillederne!
Opfordres til at melde sig
Politikommisær Andreas Mollerup oplyser, at der i efterforskningen indgår flere billeder af andre unge mænd, som det kan blive nødvendigt at offentliggøre senere.
- Vi opfodrer dog de personer som var tilstede i forbindelse med urolighederne, til at melde sig, så vi ikke behøver at offentliggøre deres billede, siger Andreas Mollerup.
Artiklen fortsætter under videoen.
13 personer er foreløbig sigtet for uroligheder
På nuværende tidspunkt har Københavns Vestegns Politi identificeret og sigtet i alt 13 unge mænd i forbindelse med urolighederne, og en 23-årig mand sidder fortsat varetægtsfængslet i sagen.
I går foretog politiet endnu en anholdelse i sagen, hvor en 22-årig mand er blevet sigtet for flaskekast mod politiet ved flere lejligheder efter fodboldkampen den 4. november.
- Efterforskningen i disse sager er tidskrævende, men som vi tidligere har meldt ud, så ændrer det ikke på, at vi kommer efter dem der stod bag urolighederne – alene på hvor lang tid det tager, siger politikommissær Andreas Mollerup, som venter flere anholdelser i den kommende tid.
Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Københavns Vestegns Politi på telefonnummer 43861448 døgnet rundt.