Vandværk lukket ned: Ildelugtende vand løber ud af hanen

I Dragør oplevede flere borgere tirsdag, at deres drikke vand stank og smagte af kemikalier.

I Dragør observerede en borger tirsdag "ildelugtende vand, der smager af kemikalier", løbe ud af sin vandhane.

Det fremgår af en besked på den lokale Facebook-gruppe, DragørNyheder.

Borgere kontaktede derfor HOFOR, der står for vandforsyning i Hovedstadsområdet. Her har man handlet på henvendelserne og lukket ned for Dragør Vandværk for at undersøge det nærmere.

- Vi er lige nu i gang med et detektivarbejde for at finde kilden til det lugtende vand. Vi åbner ikke op igen, før vi kender kilden, siger Nina Klok, der er pressemedarbejder i HOFOR. 

HOFOR har taget vandprøver for at blive klogere på, hvorfor vandet stinker, og har derefter skyllet rørerne igennem for at rense dem. Onsdag morgen er Dragør Vandværk fortsat lukket.

Ingen af Dragørs borgere har dog været uden vand siden tirsdag aften.

Vandværkerne i Store Magleby eller Tårnby har nemlig taget over for det lukkede Dragør Vandværk.

- Der er ingen grund til bekymring. Man regner med, at hvis der er noget, så er det lokalt i Dragør Vandværk, siger Nina Klok.

Opdateres...

I dette klip kan du komme indenfor i et super-vandværk i Roskilde, der hvert år leverer vand til 120.000 borgere:

Vandets Dag fik supervandværket ved Roskilde til byde borgerne indenfor.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik