Her skal du passe på: Parasitter angriber folkeskoleklasse

De er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. Men får de først fat, kan de give flere hundrede bid på kroppen. 

Det fik 12-årige Andreas og 17 klassekammerater fra 6.C på Lærkeskolen at mærke, da de legede rundt i Buresø i Egedal Kommune. 

Tirsdag den 20. juni havde forældrerådet inviteret til afslutning af 6. klasse for børn og voksne. Solen stod højt, og børnene spillede bold i vandet.

- Min søn var en dem, der var mest i vandet. Han er en rigtig vandhund og havde ikke engang tid til at spise, siger Tina Ahlbom, som er mor til Andreas.

- Da vi kommer hjem, synes han det begynder at klø og går derfor i bad.

Men næste morgen vågner Andreas op med røde prikker. Masser af røde prikker.

- Der var flere hundrede over hele kroppen. Der var virkelig mange.

Det lignede myggestik, men det kløestillende middel, som familien var vant til at bruge på myggestik, virkede ikke. Andreas kløede og kløede, så det begyndte at bløde, og sådan stod det på i over en uge til stor gene for sønnen.

Først halvanden uge senere har familien Ahlbom fundet ud af, hvad der forårsagede den irriterende kløe, og først nu er prikkerne forsvundet på mave og ryg.

Inficerer fugle

Torsdag den 29. juni advarede Egedal Kommune om ikter i Buresø på deres Facebook-side og hjemmeside. En parasit, som normalt inficerer fugle, lød det. 

Kommunen havde ikke modtaget mere end to henvendelser, før de kom til tasterne, men flere havde oplevet den aktive parasit, viser kommentarfeltet på deres Facebook-side.

Ifølge lektor ved Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, Anna-Sofie Stensgaard, kan parasitten godt tage fejl af fugle og mennesker.

- Det er en parasit, som i princippet ikke angriber mennesker, men bevæger sig fra ferskvandssnegle til svømmefugle, siger Anna-Sofie Stensgaard, lektor ved Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet.

Det er kun i det fritsvømmende mellemstadie, at ikten kan søge og angribe mennesker, oplyser hun. 

- De bider, fordi de prøver at bore sig ind under huden.

- Når mennesker bader et sted, hvor der er mange halelarve-stadier af parasitten, så kan den tage fejl af fugl og menneske og forsøge at trænge igennem menneskets hud. I de fleste tilfælde kommer den dog ikke ret langt, inden vores immunforsvar udsletter dem, siger lektoren. 

Kan migrere til lunger

Hvis ikke immunsystemet lykkes med at udslette parasitten, er virkeligheden dog en anden.

- Forskning har vist at parasitten kan migrere til lunger eller det centrale nervesystem hos andre pattedyr, og måske i sjældne tilfælde også hos mennesker.

Ikten trives i høje temperaturer, men ifølge lektoren kan det lige så godt skyldes, at flere mennesker bader i sommerperioden. 

30 år i Buresø

Selvom Tina Ahlbom ikke før har oplevet ikter i Buresø, er de dog ikke nye beboer i søen. 

- Allerede i 1990’erne kunne man konstatere, at de var her, siger Thomas Oest, biolog i Klima, Natur og Miljø i Egedal Kommune, som længe har beskæftiget sig med netop dette område. Derfor ved han også, hvad der tiltrækker dem ved netop Buresø, som ifølge Tina Ahlbom bruges både af voksne og børn til leg og svømmetræning.

- Ikterne er tegn på godt badevand, og badevandet er af super god kvalitet, så det er brandærgerligt, siger Thomas Oest.

Men Anna-Sofie Stensgaard, lektor ved Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, tilføjer:

- Parasitproblemet synes at være stigende overalt i Europa, men de bagvedliggende årsager og det præcise omfang er stadig ukendt.

Den kommunale biolog mener ikke, at der findes ikter andre steder i kommunen. 

Kan ikke bekæmpes

Selvom ikterne har været at spore de sidste 30 år i Buresø, er der ingenting at gøre, oplyser Tomas Oest. 

- Vi kan ikke gøre noget ved det. Det er et naturligt forekommende. Vi kan ikke bede de venlige fugle om ikke at bruge vores vand.

Kommunen fører regelmæssig tilsyn med badevandet og udtager op til 10 vandprøver ved Buresø i badevandssæsonen, men ifølge biologen er det ikke en måling, der kan vise tegn på ikter.

- Vandkvaliteten i Buresøbadet har den højeste kvalitet. Der er blevet målt et meget lavt antal E.Coli og Enterokokker i Buresøbadet, de sidste mange år, skriver man på kommunens hjemmeside. 

Ny metode under udvikling

Der er dog hjælp at hente, og i fremtiden kan det lettere at forhindre ikterne i at angribe.

- Vi er nu ved at udvikle en ny metode, såkaldt miljø-DNA, så man kan påvise DNA-spor af parasitter i vandet, før de angriber, siger Anna-Sofie Stensgaard, lektor ved Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet.

Lige nu venter man bare på, at parasitterne angriber. 

- Den traditionelle metode er enten at påvise parasitten i ferskvandssneglene, hvilket kan være svært, eller simpelthen vente på, at folk rapporterer symptomer på svømmekløe til deres læge.

Miljø-DNA-metoden vil i fremtiden kunne indsnævre mere præcist, hvilke områder i en sø og på hvilke tidspunkt, der er høj risiko for svømmekløe.

Udenbys for at bade

Efter 6. klassens sommerafslutning er der dog lange udsigter til, at familien Ahlbom igen vil besøge søen. 

- Vi må tage ud at bade på stranden i Frederikssund eller andre steder ved Roskilde Fjord i løbet af sommerferien, siger Tina Ahlbom. 

- Det er det ulykkelige. Buresø er vores eneste naturlige badested, ellers må man til andre kommuner, siger Thomas Oest, biolog i Klima, Natur og Miljø i Egedal Kommune.

Han krydser fingre, at ikterne har fundet nok svømmefugle, så man snart kan dykke ned på søens bund igen uden at blive bidt af de små bæster.