- Nå, nu er det ved at være klappetid.
Signe Thielsen sidder på sit køkkenbord og skæver til uret på sin iPhone. Vinduet ud til gården i Indre By er smækket op på vid gab, og den 25-årige københavner har svunget benene ud i den kølige martsaften.
Hun holder godt fast på vinduets sidekarm med den ene hånd, men vover så et kort øjeblik at slippe for at sætte gang i baggårdens klappekor.
Adskillige vinduer stemmer i, mens et “wuuuhuuu” vidner om, at baggården også denne onsdag er klar til sang, musik og grin. Omkring et år efter at gården første gang blev fyldt med fællessang.
Familien Sommer, vil I starte?
- Familien Sommer, vil I starte? halvråber Signe Thielsen over til en lejlighed på den modsatte side af gården.
Far, mor, søn og datter gør sig klar med guitar og printet sangtekst.
- Hvad skal I synge? vil Signe Thielsen vide.
Familien skal synge 'Thinking Out Loud' af Ed Sheeran, og snart bliver baggården fyldt af guitarspil og sang. Flere stemmer i på omkvædet, og Signe Thielsen nynner med. Nede i gården vugger et venindepar fra side til side.
Signe Thielsen nipper til glasset med hvidvin og smiler.
- Det her minder folk om, at der er noget større end ens lejlighed i den her tid, siger hun.
Det begyndte med Bamses Venner
Signe Thielsen, der til daglig er skuespiller, kan tage en stor del af æren for succesen med fællessang i lige netop denne baggård i kvarteret omkring Torvehallerne. Det hele begyndte i foråret 2020, hvor Signe Thielsen - inspireret af videoer fra Italien og Vesterbro - begyndte at klappe ud af vinduet.
Hun håbede på at få flere i kvarteret med.
- Det handlede om, at vi ville klappe af sygeplejersker og læger, der kæmpede for samfundet og var pressede, siger Signe Thielsen.
Til at begynde med klappede hun mod gaden, men efter nogle aftener uden respons åbnede hun vinduet ud til gården og klappede alt, hvad hun kunne, sammen med sin søster, mens hun satte Bamses Venner og 'Vimmersvej' på anlægget.
Hun spillede også 'Solen er så rød mor' på mundharmonika.
- Og så vågnede folk, siger hun.
Hun viser en video fra foråret 2020, hvor flere folk hænger ud af vinduerne og klapper ud i baggården. Nogle pifter og hujer.
- Vi har klappet lige siden. Og så udviklede det sig til, at vi begyndte at synge. Og synge flere sange. Jeg tror bare, at hele gården tænkte: ‘fuck det, vi kaster os ud i det'. Det har været så inspirerende, og jeg er blevet så rørt, siger Signe Thielsen.
Det har været så inspirerende, og jeg er blevet så rørt
I dag klapper gården stadig for at vise respekt for sundhedspersonale, og dem der gør en ekstra indsats. Men når de synger, er det for at have noget at se frem til og komme tættere på hinanden som naboer.
- Det minder os om, at vi er sammen om det her. At vi godt kan lave andet end at se Netflix. At vi godt kan have et fællesskab i en tid, hvor det kan være svært at være sammen, siger Signe Thielsen.
Ægte sammenhold
I baggården er familien Sommer færdig med Ed Sheeran og indkasserer store klapsalver. 20-årige Olivia Sommer Droob og familien har været med siden foråret.
- Vi er en meget ærketypisk københavnergård, der ikke rigtig kendte hinanden, og så startede vi det her. Nu er der et fællesskab omkring det. Det giver noget at se frem til her om onsdagen, siger Olivia Sommer Droob.
Et kollektiv med en tre-fire beboere har budt sig til som næste indslag, og folk ved godt, hvad der er i vente. En playliste for aftenen har nemlig så småt taget form i den Facebook-gruppe, der er dannet blandt deltagerne til fællessang.
Et par guitarakkorder og en mandestemme bryder den forventningsfulde tavshed:
Noget er på vej
Ikke i rute men på vej
Broerne brænder
Vi drikker vin og danser tæt
Da han når omkvædet, synger næsten hele gården med på Minds of 99 og ‘Hurtige Hænder’:
Hurtige hænder
Hurtige fødder
Lever og ånder
Danser og synger
Tag mine hænder
Mine hurtige hænder
Følg mine læber
Kys mig og elsk mig
En saxofon stemmer pludselig i. Grupper af bofællesskaber smiler, griner, synger og tripper med. De fleste er unge mennesker i 20’erne og 30'erne, og de læner sig ud af vinduesåbninger, sidder i gården med vin og øl og kigger op på kollektivet.
Der er helt stille i gården, men ingen akavede blikke at spore. Det lader ikke til at være grænseoverskridende at lade sin røst fylde gården - sammen med de andre.
Da TV 2 Lorrys reporter for en stund lytter med og kigger på de tilstedeværende, føles sammenholdet og fællesskabet rent og ægte.
Da kollektivet har høstet højlydte bifald for ‘Hurtige hænder’, bliver der råbt fra gården:
- Kan I også spille ‘Lyse Nætter’?
- Ja, det kan vi da.
Fællessang i de lyse coronanætter
Efter en fællesskål synger kollektivet for på sangen, der om nogen gik igen under forårets mange fællessange.
Albert Windings ‘Lyse Nætter’ fra 1991 kunne således høres fra altaner og vinduer landet over i foråret. Og det glædede Albert Winding.
- Jeg er i hvert fald virkelig stolt over, at den kan bruges. Ud med den! Den er jo som et barn, der er flyttet hjemmefra. Nu bor den i andres menneskers hjerter. Men husk, jeg er stadig dens mor, sagde hun til TV 2 Lorry i foråret.
På samme tid strøg Højskolesangbogen ind på Arnold Buscks bestsellerliste, og kreative borgere fandt på flere måder at samle naboer med sang og musik.
Det gjaldt blandt andre Trine Therkelsen, der gik viralt med sin sang ud fra femte sal på Amager. Det blev et hit på sociale medier og nåede helt frem til et pladeselskab, der valgte at give den 23-årige amagerkaner en pladekontrakt.
Interesse for naboer
Tilbage i baggården i Indre By skal Signe Thielsen nu selv synge. Hun har valgt 'Killing Me Softly' med The Fugees.
- Og I synger jo bare med, alle jer der vil, råber hun til gården.
Signe Thielsen synger 90’er hittet, mens flere beboere filmer. Der tændes en stjernekaster på en af altanerne.
Jeg anede ikke, hvem de mennesker var tidligere
Bagefter bliver hun overtalt til også at synge 'Carry Me Home' fra Jorja Smith.
Signe Thielsen, hvad har det her betydet for jeres nabofællesskab?
- Jeg anede ikke, hvem de mennesker var tidligere. Nu står man og sludrer med naboen nede i døren, når man mødes. Vi har en reel interesse for, hvem der bor bag murstenene, og hvordan deres dag har været. ‘Nå det var dig, der sang den der’ - man husker hinanden bedre.
I sommer, da det var tilladt at samles i lidt større grupper, sad beboerne i gården og sang sammen. De drak vin og hyggede sig.
- Det er en begivenhed, som giver til krop og sjæl. Jeg er et meget kulturelt menneske, og jeg er meget vred over, at jeg ikke kan gå i teatret eller til koncert. Så det her giver lidt den her følelse af, at man kan noget sammen. Og det kan give den her lille form for fest-følelse, griner Signe Thielsen.
Kan det fortsætte også efter corona?
- Det håber jeg. Men jeg håber også, at det ender med en kæmpe fest nede i gården - når vi må igen, siger Signe Thielsen.
Da hun forlegent har høstet de sidste bifald for 'Carry Me Home', smiler hun rundt til naboerne i de andre vinduer.
- Det har været virkelig hyggeligt. Mange tak. Jeg ved ikke, om vi skal runde af, eller om der er flere indslag?
- Vi vil gerne synge Havana, råber familien Sommer tilbage.
Nyt bifald.
