De danske fængsler er pressede. Der er stor mangel på fængselsbetjente, der bliver færre af dem år efter år, og samtidigt bliver andelen af indsatte større og større.
Vores læser Hanne har skrevet til "Spørg Os", da hun vil gerne have politikerne til at tale mere om problemet. Hendes søn er fængselsbetjent og har allerede efter ét år i arbejdet måtte modtage behandling for PTSD grundet det hårde arbejdsmiljø:
- Jeg vil gerne høre fra dem, at de også har fængselsbetjentene med i deres tanker, hvis de bliver valgt. Hvad vil de gøre for at fastholde fængselsbetjente og forbedre deres arbejdsvilkår?, siger hun til TV 2 Lorry.
- Der er nødt til at blive gjort noget, ellers ender det med at fangerne skal passe sig selv.
Dårlige normeringer og mange sygedage
I flere år har det danske fængselssystem været presset.
Tal fra Kriminalforsorgen viser, at antallet af fængselsbetjente siden 2012 i gennemsnit er faldet med 74 årligt. De bliver mere syge end i andre erhverv og har større risiko for at blive tidligt nedslidt.
Fakta om fængselsbetjente
Tal for Kriminalforsorgen viser, at antallet af fængselsbetjente i 2022 er faldet til omkring 2000. Samtidigt er der over 4000 indsatte.
I 2015 var der 1,4 indsatte per betjent. I 2021 var der 2,1 indsatte per betjent.
Tilbagegangen i antal fængselsbetjente er siden 2012 gennemsnitligt faldet med 74 årligt.
Fængselsbetjente er i gennemsnit syge 21 dage om året. Det er tre gange så meget som andre statsansatte i 2020. Tallet er dog faldet fra 2019, hvor fængselsbetjente i gennemsnit var syge 26 dage om året.
Det er aftalt politisk, at man maksimalt må belaste 96 procent af fængslernes kapacitet og 95 procent af
arresthusenes kapacitet. Siden 2018 har den gennemsnitlige belægningsprocent ligget på omkring 100 procent. Det vil sige, at der er flere indsatte, end der reelt er plads til i fængslerne.
Risikoen for førtidspension er altså syv gange større for fængselsbetjente end for andre erhvervsgrupper.
Kilde: Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet
Hårdere og længere fængselsstraffe
På trods af den manglende kapacitet i fængslerne vil både Socialdemokratiet og Konservative have hårdere og længere straffe.
Tirsdag fremlagde De Konservative et nyt udspil på retsområdet, hvor de ønsker at skærpe og forlænge straffen på flere forbrydelser.
Indsatte deler celler, selvom cellen er beregnet til én person
Men der mangler både plads og personale i fængslerne, siger Linda Kjær Minke, der er professor i kriminologi ved SDU:
- Fængslerne er super pressede i forhold til overbelægning. Der er for mange indsatte i forhold til, hvad der er plads til kombineret med underbemanding. Indsatte deler celler, selvom cellen er beregnet til én person. Vi sender udsendte fanger til fængselsceller i udlandet, fordi der ikke er plads i de danske fængsler. Situationen er rigtig dårlig.
Hun pointerer, at en afgangsanalyse af fængselsbetjente har vist, at de væsentligste grunde til at fængselsbetjente forlader deres arbejde, er manglende udviklingsmuligheder, lav løn, samt manglende muligheder for relationsarbejde med indsatte.
Det vil de Konservative i deres retsudspil
Blandt andet vil de Konservative øge straffen på følgende områder:
Straffen for vold og voldtægt skal hæves med minimum halvdelen. Personer, der tidligere er dømt for samme overtrædelse, skal have straffen forhøjet med 100 procent.
Knivloven skal strammes, så strafferammen og normalstraffen for overtrædelse af knivloven under særligt skærpende omstændigheder forhøjes fra to til fire år.
Drugging skal give en fængselsstraf på minimum 1 år i førstegangstilfælde.
Vanvidskørsel skal straffes med minimum otte år, hvis der tale om uagtsomt manddrab.
Straffen for flugtbilisme skal fordobles
Konservative vil undersøge udlandet
Selvom der ikke er plads i fængslerne, mener de Konservative, at det godt vil kunne lade sig gøre at implementere hårdere og længere straffe, siger Britt Bager, der er retsordfører for de Konservative:
- Det er realistisk indenfor de næste fire år. Det er klart, at inden Kosovofængslet er i brug, som skal rumme 300 pladser, sker det ikke. Vi mener, at fængselstiden skal stå målt med grovheden af den forbrydelse, man har lavet. Der er en række straffe, hvor vi ikke mener, den gør det.
Regeringen har en plan om at placere 300 udvisningsdømte fanger i lejede fængselsceller i Kosovo. Det bakker de Konservative op om og vil undersøge muligheden for flere fængselspladser i udlandet.
- Vi kommer ikke til at løse problematikken i Danmark lige foreløbigt. Vi kommer til at arbejde videre den vej, det er helt sikkert.
Vi har afsat en pulje på 7 milliarder kroner i vores 2030-plan, som blandt andet kan blive brugt på at forbedre kriminalforsorgens og fængselsbetjentenes arbejdsforhold.
7 mia. kroner til Kriminalforsorgen
Men hvordan vil Konservative fastholde fængselsbetjentene og forbedre deres arbejdsvilkår?
I december sidste år indgik et politisk flertal en flerårsaftalen om Kriminalforsorgens økonomi i årene 2022-2025. Her oprettede man blandt andet nye uddannelsessteder for fængselsbetjente og implementerede løn under uddannelsen for at trække flere til.
- Først og fremmest skal den aftale, vi lavede i december, træde i kræft. Vi har afsat en pulje på 7 milliarder kroner i vores 2030-plan, som blandt andet kan blive brugt på at forbedre Kriminalforsorgens og fængselsbetjentenes arbejdsforhold, siger retsordfører Britt Bager.
Jeg kommer ikke til at love bedre løn i en valgkamp. Spørger du mig, om de er lønnet for lavt, siger jeg ja.
Få nye studerende
Den gennemsnitlige indkomst for en fængselsbetjent i Danmark er 23.376 kroner om måneden. Her indgår personlige tillæg samt aften- og weekendtillæg.
Om Konservative vil hæve lønnen for at gøre jobbet mere attraktivt vil Britt Bager ikke svare på.
- Jeg kommer ikke til at love bedre løn i en valgkamp. Spørger du mig, om de er lønnet for lavt, siger jeg ja, lyder det fra retsordføreren.
Hun fortæller samtidigt, at de følger udviklingen på de nye skoler, der er oprettet. Er de en succes, vil de oprette flere.
- Vi mangler at se resultatet på, om det har virket. Men vi vil fokusere på at skabe et bedre arbejdsmiljø for betjente, bedre rekruttering og fastholdelse af dem, siger Britt Bager.
Da en ny fængselsbetjentuddannelse i august åbnede i Nykøbing Falster, var der kun fem ud af 25 pladser udfyldt.
Det mener Britt Bager skyldes, at man var for sent ude og fortælle området om det nye uddannelsessted.
Socialdemokratiet vil bygge flere fængsler
I august fremlagde Socialdemokratiet et udspil til en ny bandepakke, der også skal hæve straffene i en stribe personfarlige forbrydelser markant. Hertil vil de skabe mere kapacitet ved at bygge et nyt fængsel.
Det har ikke været muligt at få et interview med justitsminister Mattias Tesfaye (S), om hvordan Socialdemokratiet konkret vil sørge for, at der er fængselsbetjente nok.
I et skriftligt svar, skriver han:
- I forbindelse med den seneste flerårsaftale for Kriminalforsorgen sikrede vi en række forbedringer. Blandt andet blev der indført løn under uddannelse, ligesom der blev taget en række initiativer for at forbedre arbejdsforholdene.
Det er vigtigt, at vi fortsætter med at skabe bedre vilkår for fængselsbetjentene.
Justitsministeren henviser til, at der eksempelvis er blevet oprettet et internt psykologkorps, og at der er blevet ''taget skridt til bedre uddannelse''. Socialdemokratiet har hertil afsat 2,5 mia. kr. årligt i deres 2030-plan, der med justitsministerens ord skal skabe et mere robust retssamfund:
- En del af de midler skal gå til at skabe bedre vilkår for fængselsbetjentene, så vi lykkes med at fastholde og tiltrække nok personale. For det er vigtigt, at vi fortsætter med at skabe bedre vilkår for fængselsbetjentene.
Hvordan man reelt vil sørge for, at der kommer flere betjente til de eksisterende fængsler samt det nye, svarer han dog ikke på.
Flere undersøgelser peger på, at længere fængselsstraffe ikke har en mere præventiv effekt end de korte.
Professor: Fokusér på forebyggelse
Ifølge Linda Kjær Minke, der er professor i kriminologi ved SDU, kan planer om et nyt fængsel blive en langtrukken proces. I stedet mener hun, man bør fokusere på alternativer til fængsel for de rette indsatte.
- Risikoen for at en person begår kriminalitet igen er højere, når personen har afsonet i fængsel sammenlignet med andre alternativer til straf. Flere undersøgelser peger på, at længere fængselsstraffe ikke har en mere præventiv effekt end de korte.
Længere straffe betyder ifølge Linda Kjær Minke derfor ikke, at risikoen for, at de begår kriminalitet igen, bliver mindre. I stedet mener hun, at man bør flytte fokus over på forebyggelse:
- Man bør fokusere på præventive tiltag, og forebygge at de overhovedet roder sig ud i kriminalitet.
Hun henviser til Holland, hvor man har lukket 29 ud af 59 fængsler. Det er blandt andet sket gennem mildere straffe og generelt faldende kriminalitet.
Vores læser Hanne optræder anonymt i artiklen af hensyn til hendes og sønnens sikkerhed. TV 2 Lorry er bekendt med hendes identitet.