TV 2 Kosmopol app

Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

For fem år siden tog Daniel og familien en stor beslutning: ”En helt anden slags frihed”

I en lille båd der gynger i Nivå Havn bor Daniel Holm Klein med sin kone og fem børn. Livet til søs giver dem en helt særlig frihed, og alternative boformer som deres vinder frem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Familien Holm Klein tæller syv medlemmer, og i fem år har de boet sammen i sejlbåden "Bag Kullen".
Foto: Privatfoto

I Nivå Havn ligger en sejlbåd fra 1964 og vugger i bølgerne.

På fronten står bådens navn "Bag Kullen" malet med skråskrift, og dens 13 meter lange og knap fire meter brede skrog har sejlet jorden rundt flere gange. 

De seneste fem år har den dog ligget til kajs og fungeret som hjem for Daniel Holm Klein på 37 år, hans kone Pernille og deres fem børn.

Familien sagde farvel til fast ejendom og boliglån og ja til meget mindre plads. Og i fremtiden vil flere familier måske følge trop. 

Livslang længsel efter livet til søs

Historien om, hvordan en familie på syv ender med at sige farvel til fast jord under fødderne og bo på en gammel sejlbåd, starter hos Daniel Holm Petersen.  

- Jeg har altid sejlet og været tæt på havet. Jeg startede med at komme her på havnen i 1987, og jeg er selv fra 1985, fortæller han.

Kærligheden til havet og følelsen af frihed om bord har fulgt Daniel hele livet, indtil den også smittede Daniels kone Pernille og siden hen deres børn.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Daniel Holm Petersen købte sejlbåden Bag Kullen for 150.000 kroner i 2021. Efter istandsættelser er den nu godt en halv million kroner værd.
Foto: Privatfoto

- Vi har som familie altid sejlet, og når vi har været på vandet, har vi ofte tænkt: Når man elsker noget så meget, hvorfor så tage hjem til noget, man ikke elsker nær så meget? siger Daniel Holm Klein.

- Så prøvede vi at strække sæsonen lidt - og så lidt mere. Til sidst tænkte vi: Hvorfor ikke bare springe ud i det og prøve det? Hvorfor ikke prøve et helt år i båden? 

- Det gjorde vi så, og nu er vi her stadig her fem år senere, konstaterer han.

Båden har Daniel selv renoveret for op mod en halv million kroner. Den indeholder to toiletter, en lille stue, køkken, entré og sovepladser til hele familien - alt sammen med kun 1,80 meter fra gulv til loft. 

Når man elsker noget så meget, hvorfor så tage hjem til noget, man ikke elsker nær så meget?

— Daniel Holm Klein

De fem børn i familien er mellem to og ti år, og da fire af dem er fra Daniel og Pernilles tidligere ægteskaber, er de hver anden uge hos deres anden familie, og de elsker afvekslingen, fortæller Daniel Holm Klein.

- Livet på båden tilbyder dem noget helt andet end computere og iPads, og de får nogle andre værdier, ligesom jeg selv gjorde med mine mange år på havet.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Når de ikke er sammen på båden arbejder Daniel Holm Petersen på Nivå Havn og hans kone Pernille i et lokalt bageri.
Foto: Privatfoto

Er småt det nye sort?

Tendensen med at søge væk fra de traditionelle boligformer er stigende.

Det forklarer Anne Hedegaard Winther, der er procesrådgiver og har en Ph.d. i by- og boligliv.

- Min fornemmelse er, at interessen i samfundet for det at bo småt er stigende. Der er flere og flere almindelige mennesker, der kender til det eller har hørt om det i medierne, forklarer hun og fortsætter:

- Det handler om, at de, der flytter, oplever en større personlig frihed. En frihed til at træffe alle mulige andre valg i livet med færre bindinger end os med store realkreditlån. 

Den personlige frihed fylder som sagt meget i ønsket om at bo mindre, men klimaet kan også spille en rolle, uddyber Anne Hedegaard Winther.

- Det giver dem en personlig frihed ikke at have alle de her ting. Der er ikke en masse at vedligeholde og tage ansvar for samt forholde sig til. Det gør, at skuldrene føles lettere. 

- For mange fylder bæredygtigheden også meget. De vil gerne sætte et mindre aftryk på planeten.

Energikrise er ikke kun for landkrabber

Da Daniel Holm Klein renoverede båden, valgte han også af klimahensyn udelukkende at installere el, så båden ikke skulle bruge diesel og gas. 

Og selvom pladsen er trang, er dagligdagen og indretningen i sejlbåden efter renoveringen overraskende normal.

- Vi har wi-fi og to fjernsyn, varme, køleskab og så videre – vi har i det hele taget det samme som et ”normalt” hjem, fortæller Daniel Holm Klein. 

Moderniseringen af båden betyder dog også, at familien ikke har kunnet undgå at mærke de stigende elpriser.

Mærker I til energikrisen?

- Ja for Søren! Vi betaler mere i el end i mit tidligere 147 kvadratmeter hus i Gilleleje, fortæller Daniel Holm Klein.

Udover elregningen har familien faste boligudgifter som plads på havnen, der koster knap 50.000 kroner per halvår samt en beboerafgift på 6000 kroner årligt.

Frihed, fjerne kyster og manglende fryser

- Det bedste ved at bo på denne måde er friheden. Det er en helt anden slags frihed, forklarer Daniel Holm Klein og fortsætter:

- Det giver også nogle andre værdier, især som familie. Man bliver utrolig tæt, og det giver noget nærvær, da vi er tvunget til at være sammen. Selvom der ikke er så meget plads, husker vi også at give plads til hinanden. 

Netop pladsen, eller manglen på samme, er også et af de steder, hvor Daniel Holm Klein kan have de største ønsker til et mere traditionelt hjem. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

I stuen, også kaldet "Salonen", er familien ofte sammen, som her under klargøring af madpakker.
Foto: Privatfoto

- Fordi vi ikke har plads til en stor fryser, skal vi næsten handle hver dag. Man kunne også savne en rigtig sofa og et stort spisebord. Det er lidt trængt at sidde syv mennesker om det, der minder om et sofabord, fortæller Daniel Holm Klein.

Og selvom børnene elsker livet ombord, ved Daniel og Pernille godt, at eventyret måske ikke varer evigt.

- Vi taler meget med børnene om, at hvis de en dag ikke vil bo sådan her mere, så skal de være åbne og komme til os, så vi kan tale om det. Vi er også skrevet op til flere lejligheder, men børnene har ikke givet udtryk for noget endnu.

Den her båd har ingen begrænsninger – vi kan rejse lige derhen, hvor hjertet begærer.

— Daniel Holm Klein

Lige nu tyder alt altså på, at familien er at finde i Nivå Havn i mange år frem, og det er med store planer, fortæller Daniel Holm Klein. 

- På længere sigt vil vi gerne på større ture som til Island og Færøerne. Den her båd har ingen begrænsninger – vi kan rejse lige derhen, hvor hjertet begærer. 

Del via link

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Øboer frosset inde – hyrede helikopter for at komme på arbejde

De tre beboere på den største ø i Roskilde Fjord, Eskildsø, kan på grund af isen ikke længere sejle til og fra øen.

Men det forhindrer dem ikke i at møde på arbejde, skriver Sjællandske Nyheder.

Tirsdag morgen hyrede Eskildsø-beboer Maiken Zachariasen nemlig en helikopter, der kunne transportere hende og hendes søn, Knud Jensen, væk fra øen, så de kunne passe deres arbejde i henholdsvis Hornsherred Konditori og Netto.

Helikopteren lettede tirsdag morgen fra Eskildsø klokken 8.30 og landede på en mark øst for Østby.

At man ikke længere kan sejle til og fra Eskildsø skyldes en kombination af langvarig frost og lav vandstand, skriver Sjællandske Nyheder.

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Mystisk lugt på Amager: Nu får virksomhed påbud

Foto: Imago/Ritzau Scanpix

På Amager er der en lugt af en blanding af benzin, gas og rådne æg.

En stank så kraftig, at Københavns Kommune har fået omkring 1000 klager siden april 2025.

Nu har en virksomhed på Prøvestenen i det nordøstlige Amager fået et påbud for netop lugtgener.

Det drejer sig om virksomheden Copenhagen Oil Service (COS) på Kasematvej, viser på påbuddet fra Københavns Kommune, som KøbenhavnLIV og TV 2 Kosmopol har fået indsigt i.

Københavns Kommune vurderer, at en del af de påklagede lugtgener stammer fra en eller flere af COS’ tanke på Kasematvej.

- Lugtpåvirkningen øges jo nærmere man kommer COS, skriver kommunen i påbuddet.

Københavns Kommune indskærper derfor COS’ miljøgodkendelse, om at anlægget ikke må give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område.

Copenhagen Oil Service afviser i et høringssvar at være årsag til lugtgenerne.

- COS er grundlæggende af den opfattelse, at de væsentligste lugtgener stammer fra en anden lugtkilde i området, men kan på nuværende tidspunkt ikke dokumentere det, skriver virksomheden i høringssvaret.

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Tricktyv anholdt i fængslet

En 27-årig rumænsk statsborger blev tirsdag idømt en straksdom på fire måneders ubetinget fængsel og udvist med indrejseforbud i seks år.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Manden blev dømt for at overtræde et indrejseforbud samt syv tricktyverier, hvor de forurettede fik stjålet deres telefon. Tyverierne har blandt andet fundet sted på cafeer og er begået de seneste måneder i Indre By og på Vesterbro. 

Den 27-årige mand blev anholdt mandag i Vestre Fængsel, hvor han i forvejen afsonede en straksdom for to andre tilfælde af tricktyveri.

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Terrordømte får 12 og 14 års fængsel

Københavns Byret i København, tirsdag den 3. februar 2026.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

To svenske statsborgere er i Københavns Byret blevet idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel i en sag om terror begået nær den israelske ambassade i oktober 2024.

De har begge anket dommen på stedet.

Svenskerne er i dag henholdsvis 18 og 21 år. På gerningstidspunktet var de 16 og 19 år.

Det er den yngste af de to, der er idømt 12 års fængsel. Ritzau nævner ikke hans navn, da han var under 18 år på gerningstidspunktet.

Den i dag 21-årige Eyasu Hajam Semena er idømt 14 års fængsel.

Læs mere om sagen her.

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kraftigt snefald på vej

Akkumuleret sne til og med fredag 6. februar.
Foto: Grafik / TV 2 Vejret

DMI varsler kraftigt snefald i det meste af hovedstadsområdet torsdag og fredag.

Også TV 2 Vejret mener, at der torsdag og fredag falder store mængder sne over hele landet.

I hovedstadsområdet ventes der at falde omkring 14 til 17 centimeter sne.

Desuden melder DMI om snefygning torsdag og fredag. Temperaturerne kan falde til fem graders frost.

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Forsøgte at købe smartphones for en bunke 20'ere - politiet advarer om falske mønter i omløb

En ægte 20-krone.
Foto: Rigspolitiet - presse

Rigspolitiet advarer om, at der i øjeblikket er falske 20-kroner i omløb. Borgere og erhvervsdrivende bør derfor være særlig opmærksom, når de modtager 20-kroners mønter.

Politiet har også flere verserende sager, hvor personer har forsøgt at købe smartphones og anden elektronik for tusindvis af kroner og betale med falske 20'ere.

En del af de beslaglagte mønter er dateret med årstallet 2021, men fremstår usædvanligt nye og skinnende. Portræt og kongevåben fremstår også mindre præcist, hvis man kigger grundigt og sammenligner med ægte mønter. Det kan også være små tegn som en ikke helt korrekt hældning på skriften på mønten. Derudover kan de have en lavere vægt end en ægte 20-krone.

De toplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Mediekoncern lukker fire aviser og fyrer medarbejdere

Sjællandske Medier gennemfører en række besparelser, der medfører lukning af fire ugeaviser og afskedigelser på tværs af både redaktioner, salgsafdelinger og øvrige funktioner.

Det skriver Sjællandske Nyheder på sn.dk.

Følgende ugeaviser lukker løbende og senest ved udgangen af 2026:

  • Rødovre Lokal Nyt

  • Folkebladet Glostrup & Brøndby

  • Gladsaxe Bladet

  • Albertslund Posten

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kongen løber i hovedstaden, og dronningen løber i Nordsjælland

H.M. Kongen ved Royal Run 2025.
Foto: Claus Fisker/Royal Run

Kong Frederik besøger tre forskellige byer, når motionsløbet Royal Run i år finder sted for ottende gang.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse.

Løbet finder sted anden pinsedag - 25. maj - og kongen indleder dagen med at løbe i Randers.

Herefter sætter han kursen mod Middelfart, inden han runder dagen af med at løbe i København/Frederiksberg.

Også dronning Mary skal i aktion ved Royal Run. Hun løber i Helsingør.

Årets Royal Run står til at sætte deltagerrekord med 111.500 løbere. Der er udsolgt i alle byer og på alle distancer.

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Realkredit Danmark politianmeldt af Finanstilsynet

Arkivfoto.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Finanstilsynet har politianmeldt Realkredit Danmark for ikke at have værdiansat visse ejerlejligheder til videreudlejning korrekt.

Realkredit Danmark har værdiansat ejerlejligheder efter kontantprincippet, ikke efter rentabilitetsprincippet. Det giver som udgangspunkt en for høj vurdering af ejerlejlighederne, skriver Finanstilsynet på sin hjemmeside.

Realkredit Danmark opdagede selv fejlen, men der gik to år, før selskabet stoppede den ulovlige praksis, oplyser Finanstilsynet.

Fejlen har ikke haft konsekvenser for realkreditsystemer og sikkerheden i det.

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Konservativ politiker stopper i Folketinget efter ni år

Arkivfoto.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Brigitte Klintskov Jerkel (K) genopstiller ikke til det kommende folketingsvalg.

Brigitte Klintskov Jerkel har siddet i Folketinget siden 2016.

Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor der spekuleres en del om, hvornår der skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Hun er ikke det eneste folketingsmedlem fra De Konservative, som stopper i forbindelse med næste valg. Tidligere har også Rasmus Jarlov meddelt, at han ikke genopstiller.

Brigitte Klintskov Jerkel sidder i øvrigt i Greve Byråd. Det fortsætter hun med, oplyser hun på Facebook.

Desuden lufter hun idéen om, at hun skal påbegynde en lederuddannelse.

Del via link

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app

Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
__cf_bm twitter.com
__tt_embed__mounting tiktok.com
__tt_embed__storage_test tiktok.com
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
msToken tiktok.com
msToken tiktokw.eu
msToken tiktok.com
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
ttwid tiktok.com
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords beyondwords.io
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate tv2kosmopol.dk
jwplayerLocalId tv2kosmopol.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
app_banner_enabled tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
pusherTransportTLS no-domain
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
custom_tracker_v1_frequency_category tv2kosmopol.dk
custom_tracker_v1_last_visit_timestamp no-domain
custom_tracker_v1_visit_history_data no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
userId tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google