Danny Christensen oplevede et sandt helvede, da han som børnehjemsbarn var i statens varetægt.
I 1958 flyttede han ind på Børnehjemmet Godthåb på Frederiksberg, og han er nu en af mange tidligere børnehjemsbørn, der har kontaktet Børns Vilkår for at få erstatning.
- Der er tre-fire ting, jeg har oplevet, som jeg tænker på hver dag. Jeg har dem hele tiden i hovedet. Det er derfor, jeg vil have lukket den sag, siger Danny Christensen til TV 2 Lorry.
- En aften skulle vi sove i en sovesal. Jeg skulle ligge ved siden af plejefar. Så vågner jeg, ved at han ligger og trækker vejret dybt. Så ligger han jo og onanerer! Og så begynder han at pille ved mig.
Kravet kommer efter, at 17 mænd fra børnehjemmet Godhavn i Tisvilde, som de første børnehjemsbørn, tidligere i år fik erstatning. Hos Børns Vilkår er der godt gang i telefonerne.
- Siden det blev offentliggjort, at mændene fra Godhavn, har fået erstatning, har vi fået 70 henvendelser, siger Anette Brøndum Sørensen, som er specialkonsulent i Børns Vilkår.
I dag er bygningen, hvor børnehjemmet Godthåb på Frederiksberg lå, en privat bolig for Sidsel Skovborg og hendes familie, hun har sagt ja til at TV 2 Lorry må besøge hende sammen med Danny Christensen.
- Jeg husker med det samme en række af de episoder, jeg var ude for, da jeg boede her. Her var ikke noget kærlighed. Der var ikke nogen omsorg. Det var kæft, trit og retning, siger Danny Christensen, da han står foran bygningen, hvor han tilbragte mange af sine børneår.
Fik tæv
Selvom det er seks årtier siden, Danny boede i huset, står minderne tydeligt.
- Jeg kan huske engang, hvor vi kommer til at knalde en rude, siger Danny Christensen.
Ved uheldet er han sammen med to andre drenge, der ikke boede på børnehjemmet.
- Men jeg er den eneste, der bliver sendt op til rektor, fortæller han.
Prygelstraffen var afskaffet. Men åbenbart ikke for børnehjemsbørn.
- Rektor siger: "Du kender reglerne!" Så skulle jeg gå hen og vælge imellem tre spanskrør. Et tykt, et tyndt, og et der var midt i mellem. Hvad gør en dum dreng? Han vælger det tynde, som er det, der gør allermest ondt, siger Danny Christensen.
I det hele taget fik børnene fra Godthåb hele tiden at vide, at de var mindre værd end alle andre.
- Vi blev kaldt tyvepak og sådan noget. Det var ren Oliver Twist. Vi var en anden slags mennesker, siger Danny Christensen.
Straf for at tisse i bukserne
Som mange andre var 11-årige Danny sengevæder. I stedet for omsorg gav en våd seng straf.
- Det skete typisk om natten. Så skulle man ned i kælderen, hvor man sad i et rum, hvor der kun var en enkelt pære i loftet. Der skulle man så sidde og skrælle kartofler, der lå i en zinkbalje, siger Danny Christensen.
Dannys far var modstandsmand og døde kort efter krigen. Hans mor led af sygdom og misbrug. I sagsakter kan han se, at hun valgte ham fra, da han var lille.
- Jeg kan se, at hun nærmest ville skubbe mig ud af reden. Jeg var i vejen for, at hun kunne finde en ny mand, siger Danny Christensen.
Selvom moderen boede tæt på, besøgte hun ham aldrig.
Noget af det der sad dybest i dig, var at du ikke kunne se din familie?
- Ja det er klart, det var savnet.
Hvordan forholdt de sig til det her på stedet?
- Det tror jeg slet ikke, de gjorde noget ved. Der var intet med, at vi kunne putte eller kramme eller noget. Det var meget følelseskoldt, siger Danny Christensen.
Plejefar onanerede og pillede
Som mange andre børnehjemsbørn skulle Danny ofte flytte. Ni gange i alt. Godthåb var slemt. Men andre steder var overgrebene, fra de der skulle passe på ham, endnu mere voldsomme. Her er et af Danny Christensen minder fra et andet børnehjem.
- En aften skulle vi sove i en sovesal. Jeg skulle ligge ved siden af plejefar. Så vågner jeg, ved at han ligger og trækker vejret dybt. Så ligger han jo og onanerer! Og så begynder han at pille ved mig.
- Næste dag siger jeg det til de store drenge. Så siger de: Sådan er plejefar, fortæller Danny Christensen.
Men plejefar overhører samtalen. Få dage efter bliver Danny slæbt ud på at toilettet.
- Der bliver jeg slået med knytnæver og banket op i de hvide fliser. Jeg får stukket hovedet ned i toilettet, og han trækker ud flere gange. Det føles som om, jeg er ved at drukne. Det var tortur. Han var så sadistisk, siger Danny Christensen.
Travlhed hos Børns Vilkår
Danny er altså langt fra den eneste, der har søgt erstatning efter at der tidligere i år blev indgået forlig med en gruppe på i alt 17 tidligere beboere fra Børnehjemmet Godhavn i Tisvildeleje. Det giver travlhed hos Børns Vilkår.
- Det er usædvanligt, at der kommer så mange henvendelser. Der har virkelig været tryk på, siden forliget blev offentliggjort, siger Anette Brøndum Sørensen, som er specialkonsulent i Børns Vilkår.
Det var Mette Frederiksens undskyldning i 2019, der banede vejen for erstatning til Godhavnsdrengene. Indtil da havde samtlige statsministre afvist at give en undskyldning. En vigtig grund var netop, at det ville åbne for erstatninger.
Flere tidligere børnehjemsbørn understregede i forbindelse med undskyldningen, at de ikke ønskede erstatning, men bare ville have, at staten skulle erkende, at den havde handlet forkert. Flere af dem der kæmpede dengang, herunder talsmand Poul Erik Rasmussen, har da heller ikke modtaget penge fra staten.
Men der blev altså anlagt en retssag om erstatning for 17 tidligere børnehjemsbørn. Det var den sag, der i februar i år endte i forlig med staten. De fik 300. 000 kroner hver.
De mange nye henvendelser kommer både fra tidligere børnehjemsbørn, der har været på Godhavn og fra nogen, der har været andre steder. Advokat Mads Pramming har speciale i erstatningssager og kørte Godhavnsdrengenes sag. Han har også fået en bunke nye henvendelser.
- VI har fået i alt cirka 50 nye henvendelser, hvoraf cirka halvdelen er nogen, der har været på Godhavn og halvdelen er nogen, der har været på andre børnehjem, siger Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater.
Politikere: Logisk at udbetale erstatning
TV2 Lorry har været i kontakt med flere af politikerne, der i sin tid var imod undskyldningen, for at høre, hvad de tænker om, at der nu kommer en bølge af erstatningskrav imod Staten.
Men de har ikke ønsket at medvirke. Flere siger, at de ikke ønsker at forklejne de overgreb, de tidligere børnehjemsbørn var udsat for. De siger også, at modstanden var principiel. De syntes ikke, det gav mening at undskylde fortidens menneskesyn. Men de siger også, at nu hvor undskyldningen er givet, er det logisk, at der også skal betales erstatning.
At Godhavnsdrengene var de første til at få erstatning, skyldes blandt andet, at de var mange, der havde oplevet det samme. De fik skabt opmærksomhed omkring forholdene, og i 2010 kom Godhavnsrapporten, hvor de mange overgreb blev beskrevet.
Ifølge Mads Pramming er det en udfordring for mange børnehjemsbørn, at de skal dokumentere det, de har oplevet.
- Hvis man har været på et mindre børnehjem, der ikke er blevet undersøgt, skal man selv dokumentere, hvad der er foregået, siger Mads Pramming.
Danny blev reddet af Det Kongelige Teater
Da Dannys Christensen fik job som scenetekniker på Det Kongelige Teater, fik han stabilitet og de svære år kom på afstand.
- Det blev min redning. Jeg kom ind i et fællesskab, ja nærmest et broderskab, hvor jeg var i 34 år, siger Danny Christensen.
Anderledes er det gået flere af de børnehjemsbørn, Danny voksende op sammen med. Mange er endt i kriminalitet, stoffer eller selvmord.
- Der så mange tragedier, siger Danny Christensen.
Hvis erstatningen kommer, hvad vil det så betyde for dig?
- Jeg vil gerne slippe for hver dag at skulle tænke på min fortid, slutter Danny Christensen.
